Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Madpakkens dage er talte til din ven.
Madpakkens dage er talte
Slut med flade madpakker, hvor makrelmadder har indgået uhellige alliancer med rødbederne.
- stock.xchng
Samtlige partier lover sund mad til børn i daginstitutioner og skoler. Finansieringen er de dog ikke enige om, og eksperter advarer mod usund og næringsfattig skolemad
Slut med flade madpakker, hvor makrelmadder har indgået uhellige alliancer med rødbederne. Politikerne fra samtlige ni politiske partier, der stiller op til folketingsvalget, lover mad til børn i vuggestuer, børnehaver og skoler.
– Vi ønsker, at alle børn i daginstitutioner skal tilbydes et sundt måltid midt på dagen. Det skal ske inden udgangen af 2008. Princippet gælder også skoler, men der har vi ikke sat en tidsfrist endnu, siger familieminister Carina Christensen (K).
Hun mener, at forældrene skal betale, mens andre partier sværger til gratis mad til alle børn. Endelig lægger nogle af partierne sig midt i mellem og vil give tilskud til de dårligst stillede, mens de øvrige forældre selv må betale.
Men før forældre og børn glæder sig for tidligt, er det værd at hæfte sig ved, hvad de kommuner, der allerede har skolemad, spiser børnene af med.
Annonce
– Der er alt for lidt skolemad, og den, der er, er alt for dårlig, siger direktør Anne Birgitte Agger fra Københavns Madhus, som er en fond, der skal sikre bedre mad og måltidskvalitet i offentlige institutioner i Københavns Kommune.
Anne Birgitte Agger undersøgte for nylig skolemaden i Københavns Kommune og flere andre steder i landet, og resultatet var nedslående. Der var for lidt næring i maden, for lidt grønt og for få grove fibre.
– Jeg siger ja til skolemad, men bliver nervøs, hvis politikerne ikke sætter de nødvendige ressourcer af. Det, der er behov for, er sunde madvaner og en ordentlig madkultur, og det får man ikke ved at læsse en pose præfabrikeret færdigmad af foran 3.a’s dør, siger Anne Birgitte Agger, der slår til lyd for en ordning, hvor forældre og kommune begge bidrager økonomisk.
Hun bliver bakket op af overlæge Henrik Hey fra Vejle Sygehus, der for et år siden lavede et forsøg med 8. klasses elever. Halvdelen fik almindelige madpakker og fik lov til at spise slik og kager i skoletiden, som de plejer. Den anden fik et sundt måltid mad, som var ernæringsmæssigt rigtigt sammensat. På bare to måneder havde de højere blodprocenter, bedre vitaminniveau og øget proteinmængde i blodet. Alt sammen noget der gjorde dem mere modtagelige over for læring.
– Skolemad har stor betydning, men den skal være certificeret. Dem, der laver den, skal opfylde en lang række krav, siger han.
dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk
– Vi ønsker, at alle børn i daginstitutioner skal tilbydes et sundt måltid midt på dagen. Det skal ske inden udgangen af 2008. Princippet gælder også skoler, men der har vi ikke sat en tidsfrist endnu, siger familieminister Carina Christensen (K).
Hun mener, at forældrene skal betale, mens andre partier sværger til gratis mad til alle børn. Endelig lægger nogle af partierne sig midt i mellem og vil give tilskud til de dårligst stillede, mens de øvrige forældre selv må betale.
Men før forældre og børn glæder sig for tidligt, er det værd at hæfte sig ved, hvad de kommuner, der allerede har skolemad, spiser børnene af med.
Anne Birgitte Agger undersøgte for nylig skolemaden i Københavns Kommune og flere andre steder i landet, og resultatet var nedslående. Der var for lidt næring i maden, for lidt grønt og for få grove fibre.
– Jeg siger ja til skolemad, men bliver nervøs, hvis politikerne ikke sætter de nødvendige ressourcer af. Det, der er behov for, er sunde madvaner og en ordentlig madkultur, og det får man ikke ved at læsse en pose præfabrikeret færdigmad af foran 3.a’s dør, siger Anne Birgitte Agger, der slår til lyd for en ordning, hvor forældre og kommune begge bidrager økonomisk.
Hun bliver bakket op af overlæge Henrik Hey fra Vejle Sygehus, der for et år siden lavede et forsøg med 8. klasses elever. Halvdelen fik almindelige madpakker og fik lov til at spise slik og kager i skoletiden, som de plejer. Den anden fik et sundt måltid mad, som var ernæringsmæssigt rigtigt sammensat. På bare to måneder havde de højere blodprocenter, bedre vitaminniveau og øget proteinmængde i blodet. Alt sammen noget der gjorde dem mere modtagelige over for læring.
– Skolemad har stor betydning, men den skal være certificeret. Dem, der laver den, skal opfylde en lang række krav, siger han.
dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
