Kirsten Boas |
12. november 2007
I 1960’erne var ”Radiserne” verdens mest populære tegneserie. Nyt dansk udvalg giver gensyn med Nuser, Søren Brun og alle de andre
Den 14. juni 1959 bragte dagbladet Politiken første stribe af tegneserien ”Radiserne” af amerikaneren Charles M. Schulz. Tegneren døde i 2000, i en alder af 78 år. Hver dag i et halvt århundrede tegnede han en ny stribe om Søren Brun, Trine, Nuser og alle de andre. I storhedstiden blev ”Radiserne” eller ”Peanuts”, som striben blev kaldt i USA, bragt i 2600 aviser i 75 forskellige lande.
Siden er ”Radiserne” om ikke gået i glemmebogen, så dog gledet så meget ud af bevidstheden, at unge i dag dårligt kan fatte, at serien engang var det hotteste man kunne forestille sig.
Nu udgiver Gyldendal en lækker lille tyk bog med 1200 af de bedste blandt striberne. Det er forlagets udviklingschef, Ole Knudsen, der har sat sig ned og genlæst alle striberne fra 1960-ernes storhedstid og udvalgt dem, han synes bedst om.
Vi andre kan bare håbe, at udgivelsen bliver en lillebitte startmotor for en ny bølge med ”Radiserne”. Ikke fordi vi, der er lidt oppe i årene, bilder os ind, at alt ved ”Radiserne” var lige genialt. Men der er altså slidstyrke i mange af Schulz’ livskloge iagttagelser om kærlighed, kønsroller, kunst, krig, kammeratskab, klaverspil, kristendom og meget mere.
Ole Knudsen, der også er medforfatter på Gyldendals Tegneserieleksikon, husker ikke så meget ”Radiserne” fra avisens spalter som fra de små kvadratiske hæfter, der blev udgivet op gennem hans barndom.
– De udkom en lang, lang årrække og var min juls højdepunkt, siger han.
Det danske udvalg er, ja, undskyld – peanuts – i forhold til, hvad amerikanerne har gang i lige nu. Her går man anderledes systematisk til værks. Tegneserieforlaget Fantagraphics har kastet sig ud i et af de største tegneserieprojekter nogensinde, idet de har planer om at udgive samtlige hverdagsstriber og søndagsudgaver med ”Radiserne” i 25 bind. Tanken er, at der skal udkomme to bind om året, og at hvert bind skal indeholde radisebeholdingen for to år ad gangen. Charles M. Schulz begyndte sin serie i efteråret 1950.
I forordet til den nye, danske udgave røber redaktøren, at Schulz hadede det amerikanske navn på sin serie ”Peanuts”, som betyder jordnødder. Det var ikke ham, men et tegneserieagentur, der fandt på det i en periode af sit kunstneriske virke, hvor han ikke var stærk nok til at sætte sig imod. ”Det gi’r jo ingen mening, at den hedder Peanuts”, sagde han og tilføjede, at titlen mangler værdighed, hvilket er uheldigt, da han netop har forsøgt at tegne en seriøs serie, ikke bare det rene pjat.
Når vi i Danmark kender serien som ”Radiserne”, skyldes det oversætteren, Ida Elisabeth Hammerich. Det var også hende, der fandt på, at Charlie Brown skulle hedde Søren Brun, hunden Snoopy hedde Nuser og Lucy hedde Trine. Hun nøjedes ikke med at oversætte, men fik serien omsat til en dansk virkelighed, hvor man ikke siger ”Good grief!”, men ”Jeg græmmes!”.
”Radiserne” optræder også i tegnefilm, som alle er blevet vist på DR i løbet af 2007. Og i tv-film og herhjemme, sågar i en musical fra 1970, med Claus Ryskjær som Nuser.
Schulz levede et tilbagetrukket liv og var skeptisk, når folk førte sig frem med fine fortolkninger af hans tegneserie.
”Når folk siger: ”Jeg er en stor beundrer af seriens filosofi”, så aner jeg helt ærligt ikke, hvad de taler om. Jeg prøver bare at tegne en blid tegneserie uden for megen ondskab”, sagde han.
boas@kristeligt-dagblad.dkCharles M. Schulz: Radiserne. 620 sider. 199 kroner. Gyldendal.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad