Politik og etik

”POLITIK HANDLER IKKE længere kun om skat”. Sådan siger professor Ole Thyssen fra Copenhagen Business School i dagens avis. Her retter han sammen med professor Erik Albæk en kritik af de politiske partiers praksis med at fritstille partimedlemmer i vigtige etiske spørgsmål.

At stille folketingsmedlemmerne frit i etiske spørgsmål giver nemlig vælgerne en række dilemmaer. Som eksempel nævnes organdonation. Hvis det emne er meget vigtigt for den enkelte vælger, hvad gør han eller hun så, hvis partierne ikke stemmer samlet om det emne?

Dilemmaet gælder ikke blot organdonation, men kan bredes meget ud, for i dansk politik er der en lang tradition for at ikke at ville binde folketingsmedlemmer med hensyn til emner som abort, genmanipulation, forskning på befrugtede menneskelige æg, registrerede partnerskaber og lignende emner, som ikke entydigt lader sig placere på den gængse højre-venstre-skala.

PROFESSORERNE HAR SÅLEDES ret i deres kritik et langt stykke af vejen. Men her er det dog på sin plads med lidt begrebsafklaring omkring partidisciplin og partilinje. Grundloven kender nemlig slet ikke til begrebet partidisciplin, endsige partier. Ifølge Grundloven er folketingsmedlemmer ”ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere”. At tale om partidisciplin er altså i en vis forstand i strid med Grundlovens ånd.

Nu har vi dog partier som i alle andre vestlige demokratier, og i praksis er det selvfølgelig meget fornuftigt, at partiernes ordførere kan forhandle på vegne af partierne og regne med deres opbakning, når love senere skal vedtages i folketingssalen. Et parlament, hvor alle medlemmer virkelig stod fuldstændig frit i enhver afstemning, ville næppe fungere, men ende i anarki.