Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Jeg er kristen og homoseksuel til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jeg er kristen og homoseksuel

Karen M. Larsen savner klare udmeldinger fra folkekirkens præster om, hvem der vil velsigne homoseksuelle, og hvem der ikke vil. –

- Peter Kristensen

Fakta

Det viste undersøgelsen

Skal staten gøre det til en ret for homoseksuelle at få en kirkelig vielse?

Ja 30,4...

Læs mere

Samtaler og vejledning

Kristne homoseksuelle kan få svar på spørgsmål her:


Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Kan man være kristen og homoseksuel? Det spørgsmål nager mange kristne homoseksuelle, fordi deres bibelsyn ikke synes foreneligt med deres seksualitet

Mange præster vil ikke være med til at gøre det til en ret for homoseksuelle at blive viet i den danske folkekirke. Det viser en undersøgelse blandt danske præster foretaget af Kristeligt Dagblad. Den holdning er ikke ny for gymnasielærer og forfatter Karen M. Larsen. Hun er homoseksuel og har for nylig skrevet bogen ”Enhver, som elsker, kender Gud”.

I bogen lader Karen M. Larsen homoseksuelle kristne fortælle om, hvordan de forener det at være kristen og homoseksuel. Men for mange bøsser og lesbiske har det ikke været nemt at leve med begge identiteter. Og for dem kan det være hårdt, hvis en præst afviser deres kærlighed til en anden person af samme køn. Karen M. Larsen forklarer:

– Jeg tror, det handler om, at mange præster ikke står over for spørgsmålet personligt. De fleste har prøvet at vie fraskilte, men de forholder sig ikke til de homoseksuelle på samme måde, for de tror ikke, der er så mange af dem. Det betyder, at præsterne ikke forholder sig til det menneske, som de giver en lussing ved at sige nej til at vie dem, siger hun.

– Det bekræfter nogle homoseksuelle i, at kristendommen er en fjende, som gør livet sværere for dem.

Annonce
Det er dog ikke alle præster, der har svært ved at forene kristendom og homoseksualitet.

Kirkens Korshær slog for cirka et år siden dørene op for et nyt projekt, Akcept. Det blev til, efter Karen M. Larsen henvendte sig til Københavns biskop, Erik Norman Svendsen. Hun ønskede et kirkeligt forum, hvor kristne homoseksuelle kunne få svar på deres mange spørgsmål. Over hele landet sidder korshærspræster nu parat til at tage sjælesørgeriske samtaler med homoseksuelle, som har brug for det. Korshærspræst i Helsingør Jørgen Ingberg Henriksen er selv homoseksuel og gik ind i projektet, fordi han mener, at alle har ret til at beholde deres kristne tro:

– Nogle af dem, vi taler med, har jo lagt låg på deres homoseksualitet i årevis. For nogle er konsekvenserne hårde – man undertrykker jo noget, siger han.

Det er ofte homoseksuelle med rødder i de mere konservative kristne miljøer, som Kirkens Korshær har kontakt med. Jørgen Ingberg Henriksen siger:

– I disse miljøer læser man Bibelen ordret. Derfor har de lagt homoseksualitet på hylden eller levet et dobbeltliv. Ingen af delene er sundt.

Jørgen Ingberg Henriksen henviser til en norsk undersøgelse, der viser, at blandt homoseksuelle i Norge er selvmordsprocenten større end hos andre mennesker:

– Det havde noget at gøre med, at de ikke kunne få deres homoseksualitet til at hænge sammen med deres kristne tro.

I bogen ”Enhver, som elsker, kender Gud”, er det netop mange homoseksuelles problem, at de er vokset op i kristne grupper, hvor homoseksualitet enten har været forbudt eller tabubelagt. Flere har ikke villet vedkende sig deres homoseksualitet, før de har fået det dårligt psykisk ved at undertrykke den.

I bogen er det ofte unge fra Indre Missions Ungdom, Luthersk Mission eller Apostolsk Kirke, der står frem. De har alle været glade for at have deres faste gang i organisationerne, men de har meldt sig ud, da de ikke som homoseksuelle kunne finde en plads i den kristne fore-ning. Det billede kender Karen M. Larsen:

– Man må kæmpe med fordømmelserne, der kommer fra den kirkelige højrefløj. Man har måttet overvinde, at de siger, at man ikke både kan være kristen og homoseksuel. Mange har fået at vide, at de skal vælge mellem deres tro og seksualitet.

Dog undrer Kristeligt Dagblads undersøgelse kors-hærspræsten. For selvom han ved, at højrefløjspræsterne ikke kan forbinde homoseksualitet og kristendom, så rækker undersøgelsens resultat ud over højrefløjen:

– Det virker på mig, som om man stadig ikke er tilfredse med folk, der lever et homoseksuelt liv. For hvis man virkelig accepterer mennesker fuldt ud, så burde man give dem en kirkelig vielse, så de kan leve sammen. Men det er, som om, at åbenhed i folkekirken kun opleves, så længe de homoseksuelle ikke skilter med homoseksualiteten.

Jørgen Ingberg Henriksen undrer sig også over de kvindelige præster, som ikke vil acceptere de homoseksuelles ønsker om at blive accepteret i folkekirken:

– Hvorfor støtter kvindelige præster ikke dette her fuldt ud? Da kvinder fik lov at blive præster, var der også blæst om det. Der havde de også skriften imod sig.

klitgaard@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Jeg er kristen og homoseksuel

Anonym, publiceret d.16/11 19:36 (for 5 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jeg er kristen og homoseksuel
men spørgsmålet er : hvor kristen er du: er du kristen så det gør nogetjavascript:void(0)
Del Link

Re: Jeg er kristen og homoseksuel

Anonym, publiceret d.17/11 09:53 (for 5 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jeg er kristen og homoseksuel
Mange utæmmede drifter er synd
mange slags synd, alle sammen nogen man skal omvende sig fra er vi omgivet af,
men fælles for dem alle er

at vi må frasige os at dyrke dem.

Man forsøger ikke at passe sig ind i den Kristne lære, men tværtimod at tiltvinge den Kristene lære ind i sine egne lyster og mål men den går ikke, den køber Gud aldrig.

Den røde tråd i Guds lære er omvend dig fra dine synder..

javascript:void(0)
Del Link

Re: Jeg er kristen og homoseksuel

Anonym, publiceret d.18/11 00:37 (for 5 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jeg er kristen og homoseksuel
guds nåde er stor,med jesus i dit hjerte må helligånden vise dig vej...og du er i processen,jesus er alle synders frelse og vi er alle syndere,hvis man ikke kan ærkende har man jo heller ikke brug for en frelser vel?
Del Link

Re: Jeg er kristen og homoseksuel

Anonym, publiceret d.03/12 21:38 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jeg er kristen og homoseksuel
Kan man være kristen og homoskesuel ?

Ikke hvis du spørger mig.

Paulus gør i bibelen meget ud af at fortælle at dem der

lever utugtig ikke skal arve Gudsrige.

Så hvorfor tror homosekuelle så at man kan være kristen

og Homo på en gang ?

Gud vil vi skal formes til kristi lighed og Gud hader synd.

Du kan ikke tjene to herre.
Del Link

Re: Jeg er kristen og homoseksuel

Anonym, publiceret d.05/03 22:38 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jeg er kristen og homoseksuel
Man kan godt være kristen og homoseksuel, blot man lever i cølibat =) benedictxvirocksh
Del Link

Re: Jeg er kristen og homoseksuel

Anonym, publiceret d.05/03 23:05 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jeg er kristen og homoseksuel

Når man kan være kristen og homosksuel, blot man lever i kølibat. Kan man så også være muslim og homuseksuel, blot man lever i kølibat ?
Del Link

Re: Jeg er kristen og homoseksuel

Karlo Brondbjerg, publiceret d.07/03 11:09 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jeg er kristen og homoseksuel
Kære kristne homoseksuelle ven (vi er alle venner i kristus)

Jeg tænker og handler ofte egoistisk.
Min egoisme resulterer i at jeg ofte ser på egne behov frem for andres (jeg bruger f.eks. albuerne på bekostning af andres livsglæde). Når jeg dyrker min syndige egoisme er jeg med til at ødelægge det liv som Gud har skabt os til at leve/Guds skaberværk. På samme måde er det med homoseksualitet.

Gud har skabt os som næstekærlige (ikke egoistiske) heteroseksuelle (ikke homoseksuelle) mennesker.

Alle mennesker har mere eller mindre dominerende lyster til at dyrke forskellige former for synder som f.eks. egoisme og homoseksualitet, og der gælder de samme regler overfor Gud for alle syndere (mennesker) – vi har alle brug for Guds tilgivelse.

Jeg hader min lyst til at synde, og jeg kan derfor ikke drømme om at reklamere for min synd, eller påberåbe mig rettigheder i at dyrke min synd. Jeg synder regelmæssig i tanker og desværre også handling, og har derfor brug for Guds tilgivelse.

Gud elsker syndere men hader synd. Spørgsmålet der derfor ikke HVILKE former for synd der er dominerende for dig kære homoseksuelle ven, men nærmere hvilken kærlighed der er stærkest i dit liv – kærligheden til Gud eller kærligheden til dyrkelsen af dine synder.

Ps. Jeg fatter ikke at dele af folkekirken ønsker at ”velsigne” en synd som homofili. Måske folkekirken også en dag vil velsigne min egoisme!!

Karlo
Del Link
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​