Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Tiden er inde til ny præsteuddannelse til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tiden er inde til ny præsteuddannelse

Kommenter Hold mig opdateret

FREMTIDENS PRÆSTER: En ny præsteuddannelse handler om at krybe ud af det akademiske elfenbenstårn og uddanne kandidaterne til livet og til konkrete organisatoriske virkeligheder

SOM UNDERVISER på den senest tilkomne teologiske uddannelse i Danmark, Skandinavisk Akademi for Ledelse og Teologi (SALT), mener jeg, at biskop Jan Lindhardt ser helt rigtig, når han i Kristeligt Dagblad den 23. oktober understreger behovet for nytænkning omkring præsteuddannelserne.

Jeg vil gerne her støtte den helt nødvendige diskussion og opfordre til, at den føres videre i et reelt samarbejde omkring alternativer til de traditionelle teologiske uddannelser i Danmark.

Den ringe søgning til og frafaldet fra teologistudierne er alvorlige symptomer, der burde føre til kritiske overvejelser. Problemet er ikke bare det kvantitative, at der på sigt bliver præstemangel. Problemet er også kvalitativt, at der bliver mangel på gode præster: Præster, som har det hjerte og de kompetencer, der skal til for at stille sig i spidsen for det menighedsarbejde, der skal til, hvis kirken skal leve som fællesskab og ikke bare som institution eller museum.

Arbejdende og udøvende teologer skal være andet end traditionens kustoder. De skal være dens dygtige formidlere og engagerede nyfortolkere. De skal vide mindst lige så meget om mennesker, samtidskultur og senmoderne livsvilkår som om historien og dens tekster.

Annonce
UDDANNELSER GIVER kompetencer. Men uddannelser fravælger også kompetencer. Derfor er der god grund til at spørge, hvem de er, der bliver hængende og gennemfører teologistudiet? Det er ikke selvsagt, at det er de gode præster, hvis de skulle vælge den vej videre.

Lige så god grund er der til at spørge, hvem de er, der aldrig søger optagelse eller som forlader teologistudiet ganske hurtigt. Nogle af dem ville formodentlig kunne blive gode præster, hvis de fik en uddannelse, der støttede dem i deres ønsker om at ”være noget for medmennesker” i en kirkelig sammenhæng og kvalificerede dem til det.

SALT er faktisk et forsøg på at tage konsekvenserne af den kritik, som blandt andet Lindhardt rejser, og som faktisk rejses med jævne mellemrum. Vi ønsker at tage de studerende alvorligt som individer med drømme og kompetencer. Vi ønsker at tage aftagerne af vores BA’ere alvorligt – menighederne og organisationerne.

Vi forsøger at tage missionen alvorligt, det forhold, at kirken er i verden med et overordnet formål. Vi forsøger at tage arbejdsvirkeligheden alvorligt, hvor præster og ledere skal håndtere en række problemer, der er decideret ikke-teologiske, men som skal behandles teologisk værdimæssigt. Det kræver en tværfaglig generalistuddannelse, mener vi.

HER ER DER IKKE tale om discountteologi eller om at forråde akademiske idealer. Her er tale om at krybe ud af det akademiske elfenbenstårn og uddanne til livet og til konkrete organisatoriske virkeligheder. Der er også tale om ikke at være for fine til at tale om nytte, relevans og realkompetencer.

Det kunne være rigtig interessant med en drøftelse af en ny professionsrettet BA- eller MA-uddannelse, der retter sig mod at uddanne kirkelige ledere og arbejdende teologer til danske kirker i form af præster, diakoner og sognemedhjælpere og til kirkelige humanitære frivillige organisationer som ledere, missionærer og internationale medarbejdere.

Jeg er sikker på, at SALT gerne deltager medbringende de første 10 års erfaringer fra alternativ teologisk uddannelse i Skandinavien. Det må også være interessant for flere universiteter at invitere til en sådan drøftelse. Potentialerne ses måske i Norge, hvor både Menighetsfakultetet i Oslo og Ansgar Teologiske Høgskole i Kristiansand for længst har overhalet det ”gamle” teologiske fakultet i Oslo indenom og udenom med mere varierede, bredere og mere relevante uddannelser.

Ib Sørensen,
ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet og SALT (Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi),
Plouggårdsvej 9,
Tommerup
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​