Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Jeg er leder, men det er ikke min kirke til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jeg er leder, men det er ikke min kirke

Lene Bischoff-Mikkelsen var oprindeligt idrætslærer i gymnasiet, men valgte bevidst jobbet som præst. –

- Scanpix.

Fakta

Ansvar for tro

Hvordan bærer man sig ad med at have ansvar for andre menneskers tro? Kristeligt Dagblad bringer...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

NÅR PRÆSTEN LEDER: Folkekirkepræsten Lene Bischoff-Mikkelsen, der er formand for Sammenslutningen af Supervisorer i Folkekirken, giver præsterollen og den kirkens struktur et serviceeftersyn

– Ja, jeg er leder.

Svaret er klart fra 51-årige Lene Bischoff-Mikkelsen, der er præst i Agedrup Sogn på Fyn. Og hun er helt bevidst om, at udsagnet kan virke kontroversielt i forhold til Luthers næsten 500 år gamle bestemmelse om det almindelige præstedømme. Her lyder det nemlig, at præsten blot er en del af menigheden.

– Men i den daglige praksis er det nødvendigt, at jeg påtager mig ansvaret som leder. Det er mig, der især står for kontakten med både det lønnede og ulønnede personale, siger hun og fremhæver sin rolle som forkynder og forvalter af sakramenterne, dåb og nadver.

– Lederrollen betyder ikke, jeg er hævet over menigheden, eller at det er min kirke. For mig er det utrolig vigtigt, at vi her i sognet og i menighedsrådet løfter i fællesskab, og jeg ikke handler enerådigt.

Lene Bischoff-Mikkelsen blev først præst som 34-årig. Indtil da var hun idrætslærer i gymnasiet, men hun valgte karriereskiftet.

Annonce
– Simpelthen fordi her var verdens bedste historie at fortælle, siger hun.

Hun fik et job med mangfoldighed, men mærkede også i de første mange år den ensomhed, der følger med præstegerningen.

– Man har ingen kolleger at tale med i frokostpausen, og ens ledere – provsten og biskopperne – ser man ikke på daglig basis.

I de seneste 10 år har hun arbejdet med supervision og er i dag formand for Sammenslutningen af Supervisorer i Folkekirken. En sidebeskæftigelse, der har givet hende en indsigt i vigtigheden af at se med friske øjne på præstegerningen.

– Supervision er et redskab, der tjener til støtte og dygtiggørelse. Et forum, hvor præsten i en kollegial sammenhæng kan vende det, der er svært eller udfordrende i dagligdagen.

Hun mener i det hele taget, det er vigtigt, at præster får etableret tættere arbejdsrelationer, blandt andet organiseret i distriktssamarbejder, netværk og teams.

– Vi skal i folkekirken blive langt bedre til at opmuntre hinanden og give positiv anerkendelse. Det gælder både præster indbyrdes, men også i samarbejdet mellem biskopper, provster og præster.

Iført ”supervisor-kasketten” taler hun om værdibaseret ledelse på alle fronter – både for præsten i relation til menighedsråd og kirkeligt personale, men også i relationen mellem kirkens øverste ledelse og præsterne.

– Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at skabe et rum, hvor kirkens visioner kan blomstre frit, siger hun.

På det personlige plan føler Lene Bischoff-Mikkelsen stor ydmyghed over for jobbet som præst. Hun døber det lille barn til håb og opstandelse. Og som hun siger, er det også hende, der har skovlen i hånden ved livets udgang. Livet – dets sorger og glæder – sætter hun ind i en meningssammenhæng.

Også ved dagens prædiken. Her er fyldt på alle bænkepladserne. Fra prædikestolen konstaterer hun, at menneskets største styrke også er dets største svaghed. Hun udfolder tanken:

– Når vi for første gang står med vores lille nyfødte barn i armen, er glæden og stoltheden enorm, men det er også her, vi er allermest udsatte og mærker angsten for at miste.

Dagens prædiken understreger præstens betydelige rolle. At forkynde mening, også der hvor meningen skygges af død, sorg og ødelæggelse. For den fynske præst er der en enkelt forklaring på, at hun magter det:

– Jeg står ikke alene. Formidlingen sker på Guds vegne, siger hun. Skal jeg holde en tale i venners lag eller være båltaler til den lokale sankthans-fest, er scenen helt anderledes. Her er det min person, der kommer i centrum og ikke nødvendigvis mit budskab.

Hendes prædiken om sammenhængen mellem styrken og svagheden bliver udgangspunktet for vores videre samtale om personen og præsten Lene Bischoff-Mikkelsen. Efter gudstjenesten taler hun med større forsigtighed end fra prædikestolen.

– Min styrke er mit store engagement, hvor jeg brænder for det, jeg beskæftiger mig med. Engagementet er imidlertid også det, der gør mig allermest sårbar.

Særligt i de tidlige år som præst husker hun, hvordan jobbet i perioder kunne trække store veksler på hendes person.

– Den første jul gav min mand mig en ny dyne i julegave. Jeg var så udmattet, at jeg bare drømte om hurtigst muligt at tage den i brug.

Svaret kommer fra en præst, der generelt oplever stort overskud og masser af energi, men som også erkender, at det som ung præst kan være svært at trække grænserne om sit liv.

– Som præst vil man gerne være åben og imødekommende, men passer man ikke på, kommer man til at stræbe efter at leve op til folks forventninger. Det vigtige spørgsmål er imidlertid, hvad man forventer af sig selv.

Hun fremhæver betydningen af som præst at være tro mod sig selv. Det er betingelsen for også at kunne bære ansvaret for forkyndelsen for andre mennesker, mener hun.

kirke@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​