Alle valgkampens diskussioner om forholdet mellem folkekirken og staten kan nu lægges på hylden. Folkekirken får fire fredelige år. Det står klart oven på tirsdagens valg, da hverken regeringspartierne eller Dansk Folkeparti ønsker at pille ved den nuværende folkekirkeordning.

Oppositionen havde ellers lagt op til, at der efter valget skulle nedsættes en kommission, som fik til opgave at udrede kirke-stat-forholdet. Formålet var en egentlig forfatningslov for folkekirken. Det afviste regeringspartierne og Dansk Folkeparti, som nu – to dage efter valget – maner til ro.

– Jeg står i hvert fald vagt om forholdet mellem stat og kirke, siger Charlotte Dyremose, kirkeordfører for De Konservative.

Jesper Langballe, kirkeordfører for Dansk Folkeparti, siger, at ”folkekirken blev reddet på målstregen” med henvisning til, at Ny Alliance, der som princip ønsker en adskillelse mellem kirke og stat, alligevel ikke fik mandater nok til at udgøre en del af flertallet for en borgerlig regering.

– Nu holdes der heldigvis sammen på folkekirken, men det er ikke nogen rar tanke, at et folketingsvalg kan ryste én i troen på, at folkekirken kan bestå, siger han.

Også Birthe Rønn Hornbech, Venstres kirkeordfører, forestiller sig, at kirke-stat-forholdet forbliver, som det var før valget. Og dog. For i den foregående regeringsperiode har kirkeminister Bertel Haarder (V) løbende udarbejdet reformer af den kirkelige lovgivning, som er sendt til høring i det kirkelige landskab, og det arbejde fortsætter, siger Rønn Hornbech:

– Jeg tror, at folkekirken i økonomisk henseende bliver mere og mere selvbærende. Man kan for eksempel se, at statstilskuddet over en årrække har været faldende i forhold til de samlede kirkelige udgifter. Desuden tror jeg, at stifter og sogne i højere grad selv kommer til at finansiere nogle af præstestillingerne, siger Birthe Rønn Hornbech.