Foghs udfordring

SELVOM VKO-blokken fortsat har flertal efter tirsdagens folketingsvalg, er den politiske virkelighed forandret. Regeringen har ikke flertal alene med Dansk Folkeparti, men skal nu også søge støtte hos det færøske medlem af Sambandspartiet, som ikke vil blande sig i indenrigspolitiske spørgsmål. Dertil kommer, at kun en enkelt borgerlig politiker skal hoppe fra, for at balancen tipper. Ny Alliance blev skabt af udbrydere fra De Radikale, De Konservative og Venstre, og det er ikke sikkert, at den trafik er stoppet. Derfor har statsministeren både i valgkampen og på første arbejdsdag efter valget lagt op til et bredere samarbejde, ikke mindst med Ny Alliance.

DET ER REALPOLITISK sund fornuft. Statsministe-ren skal regere på langt vanskeligere vilkår end tidligere. Daværende statsminister Nyrup Rasmussen-regeringen basede sig efter 1998-valget på den færøske socialdemokrat Joannes Eidesgaards afgørende stemme. Også han forholdt sig neutral i en række indenrigspolitiske spørgsmål, hvorfor socialdemokraten Birte Weiss endte med at tabe den lodtrækning om formandsposten til Folketinget, som hun ville have vundet, hvis færingen havde stemt for hende. De nordatlantiske mandater er ikke sikre støtter. Sporene skræmmer.

I en mere overordnet forstand er der meget, der taler for at bevæge sig væk fra blokpolitikken. Den medfører en polarisering af det politiske liv og ender risikabelt let i magtfuldkommenhed. Det vil være en fordel for folkestyret, hvis statsministeren for alvor ender med at søge brede politiske løsninger. Den vanskeligste opgave bliver at finde en fælles holdning til asylpolitikken, men det har statsministeren i valgkampen bedyret, at han vil. Han er blevet valgt på at bryde Dansk Folkepartis vetoret i udlændingespørgsmålet.