Kristendemokraterne vil fortsætte den brede linje

– Det nytter ikke noget, at det kun er kristne vælgere, der stemmer på os. Jeg tror, det løb er kørt. Vi så jo ved sidste valg, at den linje ikke virkede, for der røg vi ud af Folketinget, siger Anne Bjerre-gaard Kristensen.

Hun understreger, der altid vil være nogle ”kernekristne”, der ikke synes, at den politiske linje er stram nok.

En af de, der taler for en stram linje i partiet, er Inge Krogh. Hun kom i Folketinget for Kristeligt Folkeparti i 1973, hvor hun blev kendt for sin massive abortmodstand. I dag er den tidligere politiker 87 år og mener, at partiet er blevet for pænt:

– Man er blevet for glat og har villet tilpasse sig ”det almindelige” i samfundet. Jeg tror absolut, det er nødvendigt, at partiet taler mere om kristne værdier, siger hun.

Christian Albrekt Larsen er valgforsker ved Aalborg Universitet og har tidligere beskæftiget sig med danskernes religiøsitet. Ligesom Inge Krogh mener han, at Kristendemokraterne netop har valgt en forkert strategi, da partiet forsøgte at stjæle vælgere fra den store gruppe midterpartier og samtidig underspille de kristne værdier.

– Kristendemokraterne valgte at søge mod midten, men der er jo rigtig mange andre partier i forvejen. I stedet skulle de have fokuseret på nogle af de mærkesager, der ligger lige for, når man som parti gerne vil tale om kristne værdier. Kristendemokraterne kunne have holdt fast i abortsagen og have argumenteret med, at vi lever i et kristent samfund og derfor har brug for partiet. De kunne også have talt imod Tyrkiets rolle i EU og snakket om vigtigheden af en statskirke, siger Christian Albrekt Larsen.

Han mener, at Kristendemokraterne i høj grad kunne have lært noget af Enhedslisten i forhold til at profilere sig på mærkesager.

– Enhedslisten profilerer sig på, at ingen andre agerer vagthund over for de andre partier. Derfor gør de sig selv uundværlige. I samme stil skulle Kristendemokraterne meget tydeligere have sagt til vælgerne, at ”hvis ikke vi kommer i Folketinget, så er der ikke noget der hedder abort-, religions-, etik- eller værdidebat.” Men det gjorde Kristendemokraterne ikke. I stedet forsøgte partiet at være folkeligt og bredt, men med den strategi må man sige, at de skød over målet, lyder vurderingen fra Christian Albrekt Larsen.

Partiets traditionelle stemmesluger, Tove Videbæk, mener, at valget i høj grad blev tabt på, at man pegede så entydigt på Socialdemokraternes Helle Thorning-Schmidt som statsministerkandidat. Det har simpelthen skræmt de borgerlige vælgere i Vestjylland væk.

– I slutspurten op til valget har flere sagt til mig, at ”vi vil gerne stemme på dig og partiet, men vi vil ikke, når stemmen samtidig går til Socialdemokraterne”. Samtidig har Venstre og Konservative herovre fået overbevist folk om, at en stemme på os samtidig gik til Asmaa (Enhedslistens muslimske kandidat, red.), siger Tove Videbæk, der sad i Folketinget fra 1998 til 2005, men ikke ønsker at stille op igen. Hun fortsætter dog indtil videre sit arbejde som medlem af regionsrådet i Region Midtjylland.

Partileder Bodil Kornbek har i valgkampen gjort en dyd ud af at profilere Kristendemokraterne som et parti med fokus på familie, miljø og arbejdsmarkedsforhold og ikke udelukkende tale snævert om etik og kristne værdier. Tove Videbæk har imidlertid gjort det stik modsatte i sin valgkamp i Vestjyllands Storkreds, hvor omkring 9000 af de cirka 30.000 stemmer på liste K blev hentet.

– Herude vestpå har jeg profileret os på de kristne værdier. Hvis vi kun taler om pædagoger og sygeplejersker, så gør vi jo det samme som de andre, og så kan folk ligeså godt stemme på nogle andre end os. Det, der gør os særlig og meget anderledes end de andre partier, er jo blandt andet kampen for det ufødte menneskeliv, siger Tove Videbæk og forklarer, at ”det bliver meget, meget svært” for Kristendemokraterne at komme tilbage i dansk politik igen.

Bodil Kornbek og Anne Bjerregaard Kristensen er derimod klar til at komme i gang med det politiske arbejde igen. De mener ikke, at det er slut for Kristendemokraterne. Valgforsker Christian Albrekt Larsen er dog langt mindre optimistisk på deres vegne. Han mener ikke, at vi vil se liste K tilbage ved næste folketingsvalg.

– Jeg tror, partiet har haft sin chance. Danskernes indvandringsfrygt har toppet, så man kan sige, at partiet måske endda har været for sent ude, hvis man i hvert fald skal fange vælgere på forholdet mellem kristendommen og islam. De har ikke kunne få vælgere trods tiden efter 11. september, debatten om Tyrkiet i EU og diskussionen om Enhedslistens muslimske folketingskandidat, Asmaa. Måske har de igen en chance i dansk politik, hvis der kommer en større kristen opblomstring igen. Det vil tiden vise, siger Christian Albrekt Larsen.

Kristeligt Dagblad har forsøgt at få en kommentar fra Jann Sjursen, formand for partiet 1990-2002, hvor partiet hed Kristeligt Folkeparti. Han ønsker dog ikke at udtale sig om fremtiden for partiet, som han selv meldte sig ud af i 2006.

bendix@kristeligt-dagblad.dk