Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Israel fastfryser byggeri i bosættelser til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Israel fastfryser byggeri i bosættelser

Kommenter Hold mig opdateret

Amerikansk pres inden topmøde i USA får Israel til at fastfryse byggeri i de jødiske bosættelser. Den israelske Fred Nu-bevægelse frygter, at bosætterne vil fortsætte byggeriet

For at gøde jorden bedst muligt inden Annapolis-topmødet mellem Israel og palæstinenserne har den amerikanske regering gennem de seneste uger øget presset på Israels regering.

Ifølge Aluf Benn, journa-list ved den israelske avis Ha’aretz, har USA givet Israel valget mellem at erklære en fastfrysning af byggeriet i bosættelserne eller at kaste sig ud i øjeblikkelige rømninger af de illegale såkaldte udposter på Vestbredden.

Sent tirsdag aften meddelte Israels forsvarsminister, Ehud Barak, at byggeriet i de jødiske bosættelser ville blive indstillet.

I valget mellem fastfrysning af byggeriet og rømning af udposter er erklæringen om fastfrysning det letteste, fordi det ikke indebærer en direkte konfrontation med de jødiske bosættere, siger Aluf Benn.

Annonce
Ifølge køreplanen for fred, som Israel accepterede i 2003, skal Israel i første fase fastfryse alt byggeri i bosættelserne, samtidig med at regeringen skal rømme alle de illegale udposter, der er opført efter 2001. I øjeblikket bor omkring 200.000 jødiske bosættere i 180 bosættelser på Vestbredden.

Yariv Oppenheimer, der er leder af den israelske Fred Nu-bevægelse, er ikke overrasket over, at regeringen vælger at erklære fastfrysning frem for rømning.

– Når regeringen taler om fastfrysning, tror størstedelen af befolkningen, at byggeriet virkelig bliver fastfrosset i bosættelserne. Men vores erfaring er, at byggeriet altid fortsætter alligevel, siger Yariv Oppenheimer.

For nylig offentliggjorde Fred Nu-bevægelsen en rapport, der fastslår, at de jødiske bosættere er begyndt at gøre brug af et nyt trick for at narre de israelske myndigheder. Ifølge israelsk lov skal der en særlig tilladelse til at fragte de mobilhjem, som mange bosættere bor i, til en af de jødiske bosættelser. Bosætternes fidus er ifølge rapporten, at de er begyndt at bygge de mobile hjem i selve bosættelserne i stedet for at fragte dem fra Israel til Vestbredden. På den måde skal de ikke have myndighedernes tilladelse til at transportere husene.

– Vores rapport taler om udviklingen de seneste måneder, og jeg kan derfor ikke fastslå, om den samme udvikling vil fortsætte de kommende måneder. Men jeg er meget skeptisk over for regeringens erklæring om at fastfryse byggeriet, og jeg er sikker på bosætterne vil gøre alt for at fortsætte udvidelsen af bosættelserne, siger Yariv Oppenheimer.

Blandt de jødiske bosættere bliver regeringens erklæring taget meget alvorligt.

– Vi føler, at vi står over for en tsunami, siger Danny Dayan, der er medlem af Yesha bosætterrådet.

Danny Dayan og andre bosættere holdt et møde med Israels premierminister, Ehud Olmert, kort tid efter regeringen erklærede, at byggeriet i bosættelserne ville blive fastfrosset.

– Vi fortalte Olmert, at en tilbagetrækning fra Vestbredden ikke kan sammenlignes med tilbagetrækningen fra Gaza i 2005. Hvis Vestbreddens bosættelser bliver rømmet, vil det knække ryggen på det israelske samfund, siger Danny Dayan.

allan@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Israel fastfryser byggeri i bosættelser

Anonym, publiceret d.15/11 11:17 (for 5 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Israel fastfryser byggeri i bosættelser
Israelerne har gødet jorden i ufattelig lang tid.
Uden held.
Islam kan ikke moderniseres.
Bjarke Rosenkilde
Del Link
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​