Johannes Nørregaard Frandsen |
16. november 2007
I den netop overståede valgkamp har vi hørt en masse ord om forvaltningen af en bedre fremtid. Der er ord, som har været i vælten i valgkampen.
Et af dem er skattestop, som er et fantastisk begreb, for hvis det tages for pålydende, betyder det stop for at betale skat. Det er jeg bange for slet ikke er hensigten, hvad Den danske Ordbog også har regnet ud, for den angiver betydningen ”stop for stigninger i skatten”, så vi må nok indstille os på, at ord og begreber ikke altid betyder det, de siger.
Et andet ord, der har drejet rundt i den politiske retorik, er spin. Politisk spin henviser til det fænomen, at politik og politiske budskaber tilrettelægges og formes af medie- og kommunikationsrådgivere, der ikke spørger til indhold, men til budskabets form og dets chance for at brage igennem. En spindoktor er ikke en dyrlæge med ekspertise inden for edderkopper, men en rådgiver. Ordet spin er et engelsk låneord, der egentlig betyder enten at spinde en tråd eller at hvirvle, dreje rundt, snurre eller altså at spinde. Der er egentlig et fint betydningsmatch her, for politisk spin spinder både tråde og hvirvler budskaber rundt, så vælgerne føler sig betryggede, skønt de i virkeligheden er helt konfuse.
Ordet sammenhængskraft har spinnet ret meget i medierne. Det er ikke et nyt begreb, omend nyt i den politiske retorik, for inden for fysikken bruges begrebet om de kræfter, som holder et stofs molekyler sammen, og så hedder det kohæsion eller adhæsion, hvis stofferne hænger sammen. Inden for sociologien har ordet også optrådt længe om de kræfter i en given befolkning, der får det til at fungere.
Sammenhængskraft er et godt ord, også selvom det let bliver floskuløst i spinnet, når det gentages for tit, men det forhindrer ikke, at sammenhængskraft er vigtigt, for eksempel også i sproget, så flest muligt inden for en kulturkreds kan udtrykke sig så klart og fuldkornet som muligt. Den folkelige formidler og grundtvigske stridsmand Jørgen Bukdahl (1896-1982), der huserede i landets forsamlingshuse og talerstole, havde et flot begreb om det remtræk, der skabte forbindelse og overførte kræfter mellem det folkelige liv, ideerne og samfundets virkelighed. Det var et ganske flot billede.
Der er også utopi og kraft i forestillingen om en bedre sammenhængskraft i et samfund, hvis værdier udfordres. Der kan nok være behov for spin, et stort spin(d) udfoldet som og i et levende sprog. Der er liv i sproget, når det lader sig udfolde i mange stemmer og i frugtbar flerstemmighed.
sprog@kristeligt-dagblad.dkLiv i sproget[i]Sproget lever. Det ændrer sig umærkeligt, og pludselig har ord skiftet betydning eller sammenhæng. Institutleder Johs. Nørregaard Frandsen fra Syddansk Universitet følger sproget i stort og småt hver fredag i Kristeligt Dagblad. Har du spørgsmål om sprog, så send dem til
sprog@kristeligt-dagblad.dk.[/i]