Nye kardinaler tolkes kirkepolitisk

På den anden side er det helt nyt, at Texas har fået en kardinal. Det er den 58-årige ærkebiskop af Galveston-Houston, Daniel DiNardo, og den udnævnelse kan kun skyldes det stigende antal spansktalende – såkaldte hispanics – i det sydvestlige USA, der har skabt et nyt katolsk tyngdepunkt i tilknytning til de traditionelle bastioner på øst- og vestkysten. En anden overraskelse er den kaldæiske patriark af Bagdad, Emmanuel III Delly. Han er over 80 år gammel og kan derfor ikke stemme ved pavevalg, men han har ofte stillet krav om bedre beskyttelse af de kristne mindretal i Irak mod forfølgelse og vold. Ved at gøre ham til kardinal sender Benedikt et meget direkte politisk signal.

Efter den 24. november vil der være 121 kardinaler med stemmeret, heraf 60 fra Europa, 21 fra Latinamerika, 16 fra Nordamerika, 13 fra Asien, ni fra Afrika og to fra Oceanien.

De tal afspejler ikke fordelingen af verdens katolske befolkning på 1,1 milliarder, hvoraf halvdelen er i Latinamerika, mens kun en fjerdedel befinder sig i Europa. Det afspejler heller ikke, at de store vækstcentre for katolicismen er i Afrika og Asien, og det fik den nyligt afdøde japanske kardinal Stephen Hamao til tidligere på året at beklage sig over, at netop de to kontinenter er så sparsomt repræsenteret i kirkens top.

Den beklagelse har Benedikt hidtil valgt at sidde overhørig. En oplagt forklaring er, at paven, når han betragter det katolske verdenskort, ser den største fare for kirken i det stærkt sekulariserede Europa og derfor vælger at sætte de fleste kræfter – og den største prestige – ind dér. Og det er næppe kun af hensyn til franskmændene, tyskerne, polakkerne og alle os andre. Det sker også med tanke på de mange ikke-europæere, der lader sig påvirke af europæiske debatter om liv og død, politik og religion, tro og videnskab.

Når Europa nyser, bliver resten af verden forkølet, lyder ræsonnementet i Vatikanet.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Andreas Rude, mag.art., skriver hver uge om internationale kirkelige forhold i Kristeligt Dagblad