Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Fortælling fra guldalderen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fortælling fra guldalderen

Store dele af ”4 måneder, 3 uger og 2 dage” foregår på et trist hotelværelse. –

- Angel Films.

Fakta

Bedømmelse

4 stjerner ud af 6 mulige.
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

FILM: Omsorg bliver til sorg i Guldpalmevinderen "4 måneder, 3 uger og 2 dage"

Der er grøde i rumænsk film for tiden. Skønt vi hverken i danske biografer eller på internationale festivaler har set grøden forvandles til en egentlig bølge, tegner der sig en tendens. I Rumæniens lavbudgetterede realisme krydres det sociale engagement med en grotesk tone, der aldrig helt og fuldt slår ud i den sorte humor, som for eksempel dominerer film fra det tidligere Tjekkoslovakiet.

Rumænernes selvbevidsthed fejler intet, og ligesom den fornemme "Hr. Lazarescus sidste rejse" var tænkt som led i en serie om Rumæniens aktuelle situation, så introducerer instruktøren Cristian Mungiu ikke mindre ambitiøst "4 måneder, 3 uger og 2 dage" som sin første film i en serie "Fortællinger fra guldalderen".

For sin barske beretning om en illegal abort under kommunismen modtog Mungiu i Cannes en række filmpriser, deriblandt både førsteprisen De gyldne palmer og de internationale filmkritikeres pris. Derfor er det store og måske også for store forventninger, som møder filmen i Danmark.

Annonce
Titlen henviser til Gabita, der alt for længe har fortrængt sin graviditet, som om den voksende mave på et tidspunkt ville forsvinde af sig selv. Det ville den jo også, hvis Gabita kunne overskue at blive mor, men den unge studerende søger i stedet hjælp og støtte hos sin mere robuste værelseskammerat, Otilia. Denne skal ordne alt det praktiske med doktor Bébé og det hotel, som lægger værelse til hovedparten af filmen. Bébé er rutineret med sin lille kuffert med lægemidler, gummislanger og andre hjælpemidler. Han kender sit værd og omkostningerne ved at blive taget på fersk gerning, så han tager sine forholdsregler og sikrer sig, at de to unge piger ikke et sekund glemmer, at han har en klemme på dem. De kender til gengæld ikke hans pris, og ganske vist kan de bare sige nej til ham, men har i så fald ingen anden at vende sig til. Gabita er hjælpeløs og underlagt lægens og venindens velvilje, og da lægens professionalisme først er slået over i en grusom kynisme, må Otilia foretage et valg, som kunne knuse en svagere sjæl.

Dette er den trøstesløse situation, mens Otilia hele tiden forsøger at afbalancere omsorgen for veninden med hensynet til sin egen kæreste og dennes familie. Man kan trods alt ikke være to steder på en gang, hvilket man heller ikke har lyst til, da scenerne med svigerfamilien tydeligt er filmens svageste.

Ana Marinca fremstiller Otilia som en afgrund af ro. Uanset hvor meget hun presses, handler hun resolut. Over for hende nægter Laura Vasilius Gabita handlingslammet og virkelighedsfjern at fatte, hvilket offer veninden skal bringe. Imellem dem står Vlad Ivanov som abortlægen, der veksler med skræmmende troværdighed mellem det tilforladelige og det dubiøse. Reelt er han filmens mest interessante person, og man kunne godt savne at kende mere til hans baggrund og motiver. "4 måneder, 3 uger og to dage" er med andre ord et drama, som graver ind i sine personers moral og psykologi for derigennem indirekte at sige noget essentielt om livsvilkårene under Ceausescus styre.

Ingen tvivl om de seriøse intentioner, og alligevel er det svært at blive fuldt og oprigtigt begejstret for filmen. De to kvinder synes for fastlåste i deres roller, og den langsomt pinefulde tragedie udspilles derfra nærmest mekanisk for tilskueren. Man kender slutresultatet og ser den erfaring, som alligevel ikke er så almen, som instruktøren synes at tro. Dette er ikke konsekvensen af en enkelt fejltagelse, men af en masse små fejldispositioner.

Den væsentligste forskel mellem "Hr. Lazarescus sidste rejse" og denne film er, at hvor Cristi Puius frontberetning fra det rumænske sygehusuvæsen ramte mellemgulvet med en uafviselig aktualitet, så virker Mungius interesse tilbageskuende. Fortællingen er enkel og stærk, men i sin forenklede problemstilling er den let at affærdige som et dokument over en svunden epoke. I sidste ende er det derfor ikke så meget handlingen eller problemstillingen som Otilias reaktion på en desperat situation, der gør dybest og varigst indtryk.

I dette tilfælde er det i sig selv rigelig anbefaling.

4 måneder, 3 uger og 2 dage. Rumænien 2007. Instruktion: Cristian Mungiu. 108 minutter. Premiere i Grand, Empire og Cinemaxx Århus.

kultur@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​