Poul G. Hjorth |
19. november 2007
INTELLIGENT DESIGN: Intelligent design-teorien er forlængst bukket under for teoriernes kamp om overlevelse, hvor kun de stærke overlever
TÆNKTE JEG DET ikke nok. Knap havde Hanne Severinsen (V) i Kristeligt Dagblad den 3. november gjort opmærksom på en ellers ganske fornuftig beslutning af Europarådet, før intelligent design-tilhængere kommer kravlende ud under deres sten og forsøger at råbe op om, at en ”videnskabelig” kreationistisk teori undertrykkes. Men så tager vi den en gang til for Torsten Schrøder og Søren Harslund (Kristeligt Dagblad den 12. november).
Torsten Schrøder udfylder rollen som det, Stalin i sin tid kaldte for nyttige projektledere. Intelligent design-teoriens kreationistiske bagmænd håbede i 1990’erne netop at kunne narre godtroende tåber til at tro, at der faktisk lå reelle naturvidenskabelige argumenter bag kreationisternes angreb på, hvad de så som den ugudelige darwinisme.
Kreationisternes hof-teoretiker William Dembski udgav en bog, i hvilken man kan se frygtindgydende formler, som han påstod indledte intet mindre end en ny æra i informationsteorien. I realiteten er det en bog fyldt med intetsigende vås. Dembskis tyndbenede forsøg på at søsætte en særlig intelligent design-matematik er forlængst bukket under for teoriernes kamp om overlevelse, hvor kun de stærke overlever.
HVIS EN TEORI overhovedet ikke kan anvendes til noget som helst, har den ikke mange chancer. Det skyldes ikke ideologi eller en sammensværgelse. Naturvidenskabsmænd elsker faktisk at omstyrte hinandens teorier. Det eneste, der skal til, er, at der kommer noget bedre end den teori, det erstatter. Så simpelt er det. Og her er intelligent design-teorien for flere år siden blevet pebet ud. Det kan ikke bruges til noget, så simpelt er det.
Den ”hårde matematik” og ”dybe cellebiologiske ekspertise”, som Torsten Schrøder drømmer om, findes kun i hans og i kreationisternes fantasi. Der findes ikke nogen naturvidenskabelige miljøer, hvor folk spilder tid på at drøfte inteligent design. Ingen forskningsråd giver midler til dette useriøse gøgleri. Falcificerbarhedsprincippet lever i bedste velgående; det bruges netop aktivt til at skille interessante nyheder fra ubeviselige påstande.
Søren Haslund påstår, at Europarådet misinformerer om naturvidenskab. Haslund påstår, at den darwinistiske tolkning af arterne ”anfægtes af flere og flere forskere”. Det ved jeg ikke, hvor han har fra. Mig bekendt er der ikke i 150 år blevet fremført tunge naturvidenskabelige argumenter mod, at naturlig selektion er den fundamentale drivkraft bag diversitet. Molekylærbiologien har kastet lys over de detaljerede mekanismer, og heldigvis er der mange mindre interessante uafklarede spørgsmål. At bruge det som begrundelse for at proppe en helt helt anderledes, religiøst baseret og maskeret pseudovidenskab ind i skolernes biologiundervisning vil føre til en massiv videnskabelig fordummelse, som ikke kan forsvares hverken økonomisk, etisk eller moralsk. Det er ikke legitimt at forholde vores skolebørn dyrekøbt viden om, hvordan naturen faktisk opfører sig. Den ”teoriernes demokrati”, som så ofte bliver fremført som begrundelse for, at der absolut også skulle undervises i inteligent design, holder ikke en meter. Naturligvis har vi da en pligt til at holde vrøvl ude fra skolebøger.
DET ER KORREKT, at mange af vestens store naturforskere har været af dyb kristen overbevisning; det blev deres naturforskning ikke ringere af. Der synes blandt nutidens fundamentalister at være en gusten angst for, at Darwins teorier skulle være uforenelige med eksistensen af et guddommeligt forsyn. Det savner enhver begrundelse. Arternes kamp og genernes evolution hverken beviser eller modbeviser Guds ekstistens. Hvis vi forsøger alt for hårdt at se Guds ansigt i naturvidenskabens spejl, ser vi blot os selv.
Poul G. Hjorth,
Gadevangen 6, Kgs. Lyngby
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad