Flere religioner får sendeplads i norsk radio og tv

Men han erkender også, at muslimerne aldrig har henvendt sig til DR med krav om, at deres åndelige behov også er en del af DR's public service-forpligtelser.

Det er dog ikke en sag, chef for DR's P1 Anders Kinch-Jensen umiddelbart har tænkt sig at tage op.

– Vi har hverken pligt til eller forbud mod at transmittere kirkelige handlinger på P1, siger han.

– Vi producerer udsendelser ud fra lytternes behov, ikke af hensyn til dem, der laver andagterne.

Og ifølge Anders Kinch-Jensen er der ikke planer om at ændre den balance, der er i programmerne nu.

– Men vi holder selvfølgelig øje med, om der opstår et behov af den karakter.

Anders Kinch Jensen lægger dog heller ikke skjul på, at morgenandagten og den radiotransmitterede højmesse om søndagen også handler om tradition og historie.

– Folkekirken er en del af kulturarven, og den har en stærkere og mere central placering end andre trossamfund i Danmark. Der er en stor lytterskare til gudstjenesterne. Vi sender da også oplysende programmer om andre trossamfund, men de er ikke på samme måde forkyndende. De har en mere oplysende karakter, siger Anders Kinch-Jensen.

DR har i de seneste 10 år transmitteret direkte fra en fredagsbøn på Store Bededag. Andre skæve helligdage er blevet brugt til at transmittere fra katolske og jødiske gudstjenester.

Medieforsker ved Københavns Universitet Stig Hjarvard siger, at DR nok er mere tilbageholdende end søsterorganisationerne i Norge og Sverige, når det handler om forkyndende programmer.

– Og dertil har DR et public service-koncept, som i højere grad stiller krav til popularitet. Realistisk set er der nok ikke det store publikum til for eksempel en fredagsbøn.

På den anden side mener han også, at det på længere sigt vil blive svært at argumentere for, at folkekirken alene tilgodeses med forkyndende programmer.

– Men det vil snarere handle om et principielt politisk synspunkt end egentlig efterspørgsel. Set fra et repræsentativt synspunkt er det da heller ikke særlig demokratisk, når forkyndende udsendelser kun handler om folkekirken. Man kan godt i den sammenhæng spørge, om de 17 procent af befolkningen, der står uden for folkekirken, ikke også skal repræsenteres med forkyndelse.

Stig Hjarvard mener, at problemet er tidsbegrænset.

– Det varer ikke længe, før man vil se fredagsbønner og anden forkyndelse sendt direkte på internettet.

I Norge er det især Human-Etisk Forbund, der er modstandere af forkyndelse i statsejede medier. Ifølge Vårt Land er pressechefen for Human-Etisk Forbund, Jens Brun-Pedersen, begejstret for, at sendetiden nu også skal gælde andre trossamfund end den norske kirke – selvom det ifølge Jens Brun-Pedersen havde været endnu bedre, hvis al forkyndelse var forsvundet fra æteren.

Lederen af det norske Kirkeråd, Nils-Tore Andersen, frygter, at NRK's beslutning vil gå ud over de kristne forkyndende programmers sendetid, men byder det velkomment, at andre trossamfund også får plads.

Det samme siger formanden for KLF, Kirke og Medier i Danmark, Lars Peter Melchiorsen.

– Jeg har ingen problemer med forkyndende programmer fra andre trossamfund. Vi lever i et demokratisk land. Vores opgave er bare at sikre, at det i givet fald ikke vil ske på bekostning af udsendelser med kristent indhold.

I Sverige har svensk tv siden 2004 afsat otte morgenandagtsuger til muslimer og jøder. Det er sket ud fra devisen, at det er Sveriges Radios forpligtelse at gøre religionerne kendt i den svenske befolkning. De otte andagter lægges i sammenhæng med muslimske og jødiske helligdage. Også ateisterne i Sverige har fået sendetid til "morgenandagt".

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk