Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Flere billeder til familiealbummet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere billeder til familiealbummet

Anne Marie Olsen er en af de mange danskere, der har benyttet sig af en detektiv for at få hjælp til at opspore sine biologiske rødder. Hun kan nu se frem til, at der kommer kommer billeder af helt nye familiemedlemmer i hendes familiealbum. –

- Peter Kristensen.

Fakta

www.netdetektiverne.dk

Netdetektiverne er et frivilligt internetprojekt, som har eksisteret siden 2001, og tæller i alt...
Læs mere

Frelsens Hær

Eftersøgningstjenesten blev oprettet i 1885 i England i forbindelse med den store emigration til...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

SLÆGTNINGE: 44-årige Anne Marie Olsen har ved hjælp af en detektiv fundet frem til en del af sin biologiske familie, som hun ikke vidste eksisterede. Nu skal hun snart møde dem for første gang

Billederne af Anne Marie og Steen Olsens familie er pænt sat i orden i familiealbummet. Albummet ligger i en skuffe i det afsyrede chatol – et arvestykke fra Anne Marie Olsens afdøde mor. Der er ikke så mange billeder af Anne Marie Olsens biologiske familie. For hendes mor blev nemlig bortadopteret, da hun var en lille pige, og både Anne Marie Olsens far og to brødre er døde. Hun har kun en bror tilbage, og det er ikke nok til at fylde siderne i familiealbummet ud.

Til dagligt arbejder Anne Marie Olsen i Novo Nordisk som administrativ supporter og bor sammen med sin mand i Anisse Nord ved Helsinge. Parret har aldrig fået børn, og det spinkle familienetværk er derfor en af årsagerne til, at hun sidste år opsøgte Netdetektiverne. Hun ville finde sin biologiske mormor, som hun aldrig har kendt.

– Jeg forsøgte selv at finde hende på nettet, men uden held. Jeg havde ikke nok oplysninger. For min mor var bortadopteret fra en familie i Danmark, og hun vidste ikke, hvem hendes mor var. Men vi talte altid meget om det. Som barn undrede jeg mig nemlig over, hvorfor jeg ikke havde en mormor og en morfar til at lave hyggelige ting sammen med, som andre børn havde, fortæller Anne Marie Olsen.

Efterhånden som hendes egen familie svandt mere og mere ind, steg behovet for at finde frem til andre biologiske familiemedlemmer. For Anne Marie Olsen vidste ikke, om mormoderen havde andre børn og måske endda børnebørn.

Annonce
– Jeg har kun min bror tilbage. Så det var vigtigt for mig at få al den familie, jeg kunne få. Jeg har kusiner på min fars side, men jeg håbede også, at der var kusiner eller anden familie på min mors side. Lysten til at udvide familien blev måske også tændt af, at jeg aldrig selv har fået børn.

Drivkraften bag hendes beslutning om at gå til en detektiv var dog ikke kun styret af et behov for at udvide familien. Der var også et behov for at vide, om resten af familien havde samme sygdom, som hendes mor døde af. Hun led af svær astma og åreforkalkning og fik i sin tid amputeret det ene ben, fordi der gik koldbrand i det. Tilstanden blev forværret, og det blev startskudet på eftersøgningen af Anne Marie Olsens biologiske familie.

– Da min mor skulle have amputeret det andet ben, døde hun. Det var en meget voldsom oplevelse for mig at miste hende. Og tilmed lå det i baghovedet, at der måske var noget arveligt, jeg skulle være opmærksom på. Det kunne jeg måske finde ud af ved at finde frem til min biologiske familie, fortæller hun.

Efter at have set et program om detektiverne i fjernsynet besluttede hun sig for at skrive til dem for at få hjælp til at eftersøge hendes mormor. Men hun fandt ud af, at Netdetektiverne kun tager imod sager en gang om året, og næste gang var i april 2007 – det efterfølgende år. Anne Marie Olsen udfyldte nogle papirer og blanketter på deres hjemmeside og kunne derefter ikke gøre andet end at vente, til tiden nærmede sig april, så hun kunne få svar på, om hendes sag kunne optages. Det var så stort et skridt for hende, at hun installerede et nedtællingslink på computerens skrivebord, som hver dag talte ned til den dag, hun kunne få besked om hendes efterlysning.

– Den første april tjekkede jeg min status på nettet og fandt ud af, at jeg havde fået et sagsnummer. Min efterspørgsel var gået igennem. Det var en stor lettelse, siger Anne Marie Olsen.

Hun fik tildelt sin egen private detektiv, som hun gennem de næste mange måneder havde tæt kontakt til. Ud fra få oplysninger om Anne Marie Olsens mors fødselsdato og fødested slog detektiven hende op i rigsarkivet og fandt frem til navnet på mormoderen. Men hun fandt også ud af, at Anne Marie Olsens mormor døde for snart 13 år siden.

De næste seks måneder gik derfor med at finde ud af, om mormoderen havde andre børn og børnebørn. Et kig i arkiver, folkeregisteret, en tur forbi tidligere adresser og en snak frem og tilbage med kordegnen, der stod for bisættelsen, ledte Anne Marie Olsen og hendes detektiv på sporet af mormoderens døtre. Den ene – Lizzi Rita Thunø – viste sig at have stået for mormoderens begravelse, og med kendskabet til dette navn kom hun pludselig meget tættere på opklaringen af, hvem hendes familie er.

– Jeg fandt derefter frem til hendes adresse, og det hele var pludselig virkeligt. I 14 dage tænkte jeg over, hvad jeg dog skulle skrive i det brev, som ville afsløre, at jeg eksisterer. Jeg besluttede mig for at skrive et kort brev om, hvem jeg er, om min mor, min far og hvor jeg havde fået hendes adresse fra. Jeg sendte et stort billede med af mig og min hund.

Der gik ikke lang tid, før der var respons. Allerede dagen efter ringede Lizzi Rita Thunø.

– Det var underligt, men også dejligt at snakke med hende efter så lang tids søgen. Vi talte sammen i tre kvarter, så det var allerede et godt tegn. Det viste sig, at hun er min halvmoster, for min mor og hende har ikke samme far. Hun kendte godt til min mor, og de havde altid ventet på, at hun en dag ville opsøge dem. Hun fortalte meget om min mormors opvækst. Det var som at tale med en person, man havde talt med mange gange før. Det var egentlig meget afslappet, fortæller hun.

Anne Marie Olsen fandt ud af, at der var endnu en halvmoster og flere fætre og kusiner. Men hun fandt også ud af, at hendes mormor var død af det samme, som hendes mor var død af – hun havde også åreforkalkning og var hårdt ramt af astma.

Også Lizzi Rita Thunø har samme lidelse og er i dag indlagt på hospitalet med dårligt ben på grund af åreforkalkning.

– Så det er formentlig arveligt. Derfor ved jeg nu, at jeg ikke kan tåle bare at sætte mig i en lænestol, læne mig tilbage og se fjernsyn. Nu kan jeg have mere fokus på det og sørge for at leve sundt. Jeg spiller meget golf, men det er ikke nemt med kun et ben. Så jeg må være meget bevidst om at føre en sund livsstil.

Hun venter nu på, at Lizzi Rita Thunø får det lidt bedre, så hun kan besøge sin nye familie. De har aftalt at have et billede med af dem selv og deres familier, første gang de mødes.

– Det er så spændende. Jeg håber, at der med tiden kommer mange billeder af min nye familie i vores fotoalbum, siger Anne Marie Olsen.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​