Gymnasieelever fravælger fremmedsprog

På internettet mødes de med unge fra hele verden. De rejser mere end nogen anden generation. Og de er vokset op i et land, der er mere multikulturelt end nogensinde før. Men i gymnasiet fravælger de i stigende grad at lære fremmedsprog.

Med gymnasiereformen, der trådte i kraft i 2005, blev den sproglige linje med tre obligatoriske fremmedsprog afskaffet til fordel for større muligheder for selv at sammensætte sin fagpakke.

Men den mulighed er gået ud over samtlige fremmedsprog med undtagelse af engelsk, der har oplevet en lille stigning. Det betyder, at kun 10 procent af en gymnasieårgang nu har tre fremmedsprog mod 45 procent tidligere.

Udviklingen har ramt sprog som russisk, italiensk og spansk hårdt. Men også traditionelt stærke sprog som tysk og fransk har oplevet et markant fald. Eksempelvis er antallet af førsteårselever, der har valgt tysk, faldet med 31 procent i perioden 2004-2005, mens tallet er hele 40 procent for fransk.

Gymnasiets forskellige sproglærerforeninger har gjort undervisningsminister Bertel Haarder (V) opmærksom på problemet, som Frank Østergaard, formand for Fransklærerforeningen, ser som en direkte konsekvens af gymnasiereformen.

– Der er mange gode tiltag i gymnasiereformen, og der kan være mange gode grunde til at ophæve skellet mellem sproglige og matematikere, men spørgsmålet er, om man har smidt barnet ud med badevandet. Og globaliseringen er en realitet, vi alle må forholde os til, og set i det lys er det problematisk, at den samlede sproglige kompetence hos en dansk ungdomsårgang bliver væsentligt ringere, siger Frank Østergaard.