Bente Clausen |
21. november 2007
Det hovedsageligt tyrkisk-baserede aleviforbund har fået Kirkeministeriets officielle godkendelse som trossamfund. Der er 1400 alevier i Danmark
Det er ikke mindst et ønske om også at blive anerkendt som trossamfund i Tyrkiet, der har fået Alevi Forbundet i Danmark til at søge den godkendelse som trossamfund i Danmark, som de fik i går.
Det siger trossamfundets leder, Feramuz Acar, til Kristeligt Dagblad.
Alevierne som i Danmark udgør 1400 medlemmer – på verdensplan anslået 25 millioner – er en afart af shia-islam. Heraf navnet, som refererer til Ali, der var profeten Muhammeds svigersøn og en af shiamuslimernes martyrer.
Men hermed holder alevismens lighed med gængs islam også op.
Alevier har nemlig ingen moskéer og overholder heller ikke islams krav om fem daglige bønner. Alevier tager ej heller på pilgrimsfærd til Mekka og har intet krav om at give et bestemt beløb til de fattige (zakat). Ja, faktisk beskriver de fleste opslagsværker alevi som mere tyrkisk-anatolsk folkekultur end et egentligt trossamfund, selvom der både findes præster – dede’er – bønner og andre ritualer.
Men Feramuz Acer vil gerne stå ved den folkekulturelle identitet i trossamfundet.
– I Tyrkiet bliver vi opfattet som kættere af regeringen, og sådan er vi blevet opfattet siden før Det Osmanniske Rige. Under Kemal Atatürk (det moderne Tyrkiets grundlægger, red.) blev vi forbudt. Selvom vi faktisk har stået som garant for og tilhængere af et sekulært Tyrkiet, siger han.
Problemet under Atatürk var, at han ifølge Acar opfattede alle som tyrkere og alle tyrkere som sunnimuslimer. Der var ikke plads til etniske eller andre minoriteter, der kunne stille særlige krav.
– Jeg betragter ikke alevi som en gren af islam, men som et selvstændigt trossamfund. Vi har elementer af islam, men også af mange andre ting. Med en godkendelse har vi nu ret til egne præster, og som sagt også muligheden for at presse Tyrkiet til en godkendelse af troen hos de 20 procent af tyrkerne, der er alevier, siger han.
I moderne alevi er kvinder og mænd ligestillede, og man bekender sig til humanisme og universalisme og accepterer som nævnt det sekulære samfund, fordi her er plads til alle religioner. Dog siger flere kvindelige alevi-forskere, at kvinderne i Tyrkiet godt nok opfattes som ligeværdige, men også, at de lider under det patriarkalske syn på kvinder, som blandt andet er udbredt i de små alevi-landsbyer i Tyrkiet med en ”ære og skam”-kultur.
Tyrkiske sunnimuslimer opfatter alevier som kættere og umoralske, mens alevier anfægter sunniernes koranfortolkning. En fortolkning, som alevier mener sikrer arabisk dominans over islam.
Feramuz Acar vedkender sig til gengæld et vist slægtskab med alawitterne i Syrien, en dér anerkendt shia-sekt, som har nogenlunde samme ritualer som alevierne. Syriens præsident, Bashar al-Assad, er alawit, det samme er omkring 10 procent af hans landsmænd.
– Men de læner sig mere op ad shiaislam, end vi gør. De mener, Ali er guddommelig. Det mener vi ikke, siger Acar.
benteclausen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad