Her màa jeg virkelig opponere. Rigsdansk er absolut ikke lig med koebenhavnsk, som alle norske mener. Hvis en norsk mand eller kvinde vil snakke dansk taler de koebenkavnsk, og det er ikke paent dansk og slet ikke rigsdansk. Det rigsdanske tales langt bedre i Viborg for eksempel.

Jeg kan da vaere enig i, at det er lidt en skam, at vi mister de danske dialekter, men det er paa den anden side enklere end alle de norske dialekter, hvor de har vanskeligt ved at forstaa hinanden !

Jeg kender da ogsaa flere norske,der har forandret deres sprog til bogmaal for at blive forstaaet af studiekammerater og kollegaer.

Artiklen bygger på en grundlæggende misforståelse. Sprog er ikke statisk. Det burde sprogforskere vide bedre end alle andre. Alt sprog udvikler sig, det gælder også dialekter. Derfor taler vi allesammen anderledes end vore bedste- og oldeforældre. Sådan er det i alle egne af landet.

Men det betyder langfra, at vi alle taler ens eller at dialekterne skulle være forsvundet. Hvis de kære sprogforskere ville gøre sig den ulejlighed, at høre ordentligt efter, så ville de vide, at man sagtens kan høre forskel på mennesker fra Århus, Thisted, Bornholm og Københavnstrup. De ville også vide, at mange københavnske dialekter ligger meget langt væk fra det såkaldte rigsdansk.

Dialekterne er bestemt ikke døde. De er tværtimod spillevende, og netop derfor udvikler de sig hele tiden, så de i dag er ganske anderledes end for 100 år siden.

Dialekterne er ikke døde endnu.
Hvis man drager lidt rundt i Riget og taler med mennesker, viser det sig ofte, at de taler en dialekt.
Denne kan man så nyde.
Men godt ville det naturligvis være, hvis man så på sagen med alvor, og lod folk tale dialekt uden at gøre grin med dem i det københavnske.
Morsomme unge mænd i fyrrerne har det med at gøre grin, også med den slags.
Arabisk dialekt lades i det billede besynderligt nok hånt om.

Bjarke Rosenkilde

Det kan ikke diskuteres at de danske dialekter forsvinder. Det er et indiskutabelt faktum som AL videnskabelig forskning understøtter.

Vi mener imidlertid det er utroligt vigtigt at overveje, hvorfor dialekterne forsvinder. Og her giver vi de mange negative sprogholdninger i Danmark meget af skylden. Med negative sprogholdninger mener vi den massive nedvurdering der sker af de folk som taler dialekt.

Det er nemlig sådan, at når sprogforskerne spørger danskerne direkte om deres holdninger til dialekterne, ser man en generel opvurdering af dialekterne. Man synes at dialekterne er yderst charmerende, og man er meget ked af at de er ved at forsvinde.

Men når mennesker ikke ved at en undersøgelse handler om sprogholdninger, sker der en generel nedvurdering af dialekterne. I disse undersøgelser bliver rigsdansktalende opfattet som mere intelligente, ambitiøse, effektive, interessante, flinke, pålidelige og med højere uddannelse end de dialekttalende.

De som lytter til sproget, knytter altså meget forskellige personlighedstræk til henholdsvis det rigsdanske og dialekten.

Og her er det vigtigt at understrege at der i disse undersøgelser typisk er stor enighed om nedvurderingen af dialekterne - de nedvurderes både af de personer som taler rigsdansk og af de som taler dialekt.

Vi synes disse resultater er meget tankevækkende - både fordi de viser, at man gør ét, men siger noget andet. Og fordi de viser at både rigsdansktalende og dialekttalende nedvurderer dialekterne og de dialekttalende. Så er det vel ingen overraskelse at dialekterne forsvinder.

Faktum er at dialekterne forsvinder – den udvikling har stået på i mange år. Og derfor er det måske nok så væsentligt, at selv om dialekterne forgår, så består de negative sprogholdninger.
Den nedvurdering, der sker af dialekttalende, overføres bare til andre grupper, som ikke taler ’leverpostejsdansk’, som de gør i Tv-Avisen. Og en meget udsat gruppe er i den forbindelse danskere, som taler dansk med udenlandsk accent. Dette sproglige fænomen forsvinder ikke lige som dialekterne – det vedbliver at eksistere.

Derfor er det bestemt ikke ligegyldigt at diskutere sprogholdninger, når dialekterne alligevel forsvinder. Vi taler nemlig ikke alle sammen ens, og det er et stort problem at alle afvigelser fra en standard-leverpostejs-sprognorm bliver nedvurderet af danskerne generelt. Nedvurderingen er et stort problem for både Haseen og Abdullah……

Nå, vi kunne blive ved - men på http://www.dialekt.dk kan man læse og lytte meget mere. Der har vi samlet en oversigt over en del af den forskning der i DK er foretaget inden for sprog og sprogbrug - med specielt fokus sproglige variation. Sprogholdningsundersøgelser omtales på: http://dialekt.dk/sprogholdninger/

Æ tøs de æ søen at man må megi richtigheden a den påstand.

først og fremmest skal vigtigheden af at udelukke danske minoriteter fra denne diskusion understreges.
Som det i artiklen bliver pointeret, er det nemlig ikke dialekt, men accent. Når det er sagt vil jeg give give dig ret i at den generelle danske holdning til dialekt er negativ.
Dialekten lever videre i bedste velgående, og i modsætning til forskningen resultater, møder jeg ofte ungdoms- og børnegrupper, som i deres interne samtaler bruger dialekt.
Desværre er det ofte kun mennesker med ingen- eller lav uddannelse der taler med kraftig dialekt. dette er naturligt da sprogbarrieren elimineres på videregående uddannelser ved hjælp af et fælles "sprog."
For at finde forklaringen på danskerens foragt for dialekt skal man altså kigge på de få grupper der benytter dialekts sociale forhold.
Heraf finder man at den almene dansker anser de dialekttalende som "dumme"

Dialekter lever i bedste velgående - kom selv og hør dem!

Om nogen sprogforsker, lektorer eller andre "kloge folk" mener at dialekterne er forsvundet, så mød mig, ring mig op eller bed mig skrive min dialekt i et brev.
Ikke kun jeg, men mange med mig vil sige det samme.
I sidder jo bare der i jeres journalistskjorter på elopvarmede, storbykontorer langt fra virkeligheden - bevæger jer aldrig ud i områder af landet hvor de herlige og værdifulde dialekter tales og lever.
Alle former for sprog udvikler sig gennem tiden - også dialekter, derfor er det noget vås at sige, at ingen taler som deres bedsteforældre!
Hvem tør sige, at de gør det selv om de tror de taler rigssproget?
Har Tore Kristiansen eller Viggo Sørensen bevæget sig til Sønderjylland eller Vendsyssel blot for at nævne 2 steder af flere.............næææææææ man skulle jo nødig komme for langt væk fra København, hvor man kan hapse en fordrejet sandhed fra Kristelig Dagblad til både Politiken og Berlingske, ja måske flere aviser, bare for at få en artikel på forsiden.
I Sønderjylland har de en prægtig forening: "Synnejysk" og i Vendsyssel: "Vendsyssel-Gildet" hvor dialekterne florerer på fulde tryk. Og vi hygger, synger og fortæller på dialekt.
Se http://www.synnejysk.dk
og
http://www.vendsysselgildet.dk

Vendsyssel-Gildet har den 3. november 2007 holdt 25 års jubilæum.
Men kom de høje herrer der? Nej!
Hvis man vil lukke ører og øjne for virkeligheden, står den mulighed åben.
Der ligger meget andet end sproget i dialekten, også kultur og tænkemåde, ja endog en humor som ikke findes i rigssproget.
Vi har mange ord i dialekterne, som ikke kan erstattes af ord i ordbogen fra Dansk Sprognævn, for derf indes ingen dækkende oversættelse til den rette betydning.
Jeg og mange andre som er opvokset med en dialekt og aldrig glemmer den - vi bruger den så snart lejligheden byder sig.
Jeg er stolt af min dialekt og jeg er taknemlig for den.

Venlig hilsen

Ingrid Carlsen
Ammendrupvej 33
3200 Helsinge

Bestyrelsesmedlem i Modersmål-Selskabet
Medlem i Vendsyssel-Gildet

Er selve nødvendigheden af en modersmål-forening, som du selv er medlem af, ikke én ud af mange indikationer på, at dialekterne er noget, man må yde en ekstra indsats for at passe på og dermed er på vej ud? Taler du også dialekt på samme måde som dine forældre f.eks. gjorde det? Det tror jeg ikke. Det gør jeg i hvert fald ikke.
Desuden er det vel lidt af en kliché at sige, at "de der forskere bare sidder på et støvet kontor"... Tror du de ville få anerkendt deres forskning, hvis den var bygget på løse formodninger? Så kender du vist meget lidt til videnskabeligt arbejde...

Til æ sønderjyde.
Her tager du fejl. Modersmål-Selskabet er ikke en dialektforening.

Se vores formålsparagraf på http://www.modersmaal.dk


Min dialektforening er Vendsyssel-Gildet
se: http://www.vendsysselgildet.dk

Jeg taler faktisk ligesom mine forældre, når jeg slår om i dialekt.


"Desuden er det vel lidt af en kliché at sige, at "de der forskere bare sidder på et støvet kontor"........


Dette er ikke mine ord. Se mit indlæg oven over.

Jeg mener bare, at det forskere kan læse sig til er fint nok, hvis det stemmer med virkeligheden.
Hvordan skal de kende virkeligheden, hvis de aldrig befinder sig derude?

Jeg synes du skulle melde dig ind i "Synnejysk" og se hvilke herlige folk, du kan møde der og måske opdage lidt mere af din egen dialekt.
Ja ikke kun der, men mange andre steder.

Jeg håber ikke, at du med "dialekter" omfatter det vendsysselske SPROG, der skiller sig så meget fra DANSK, at dette ikke er passende.
Det undrer mig i høj grad, at det danske sprog i dag skulle være degenereret til at være ensbetydende med den københavnske DIALEKT! Men jeg har været så længe borte fra landet, at jeg nok må godtage denne omdefinering.
Jeg bor selv i "Kongeriget Danmark for så vidt angår Færøerne". For mange år siden blev der fra dansk side lagt pres på os for at afsige os vores eget sprog som en norsk DIALEKT! I dag er de fleste lingvister klare over, at færøsk er et oldnordisk sprog, der mest stammer fra old-norsk, medens det norske sprog blev fortrængt af dansk skriftsprog med norsk udtale.
I øvrigt har det vendsysselske og det færøske sprog meget til fælles. Fx. udtales K i mange ord som det engelske CH.
Jeg har hørt, at der bliver arbejdet med en vendsysselsk ordbog, og håber det lykkes, da det vendsysselske SPROG er dyrebart for mig og mange andre. Med tak til min ven, Niels Hausgaard for hans mange farvestrålende digte på mit modersmål.