Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Kristne irakiske familier beder om barmhjertighed til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kristne irakiske familier beder om barmhjertighed

Kristne forfølgesi IrakSituationen for det kristne mindretal i Irak er blevet markant forværret de seneste år, og den internationale tværkirkelige organisation Åbne Døre har registreret over 1000 tilfælde af trusler mod kristne familier alene i Bagdad. Her er det kristne irakere i asylcentret Sandholm. -

- Peter Kristensen

Kommenter Hold mig opdateret

De 100 kristne afviste asylansøgere, som sidder i danske asylcentre, tror ikke på, at de nogensinde kan leve i sikkerhed i Irak. Situationen for det kristne mindretal i landet er markant forværret de seneste år

Når mørket sænker sig over Center Avnstrup langt ude på landet mellem Roskilde og Ringsted, begynder de tunge tanker at snige sig ind på mange af centrets beboere.

For 14-årige Marina Isho er nætterne svære at komme igennem.

- Jeg har svært ved at sove. Jeg er meget bange for, at politiet kommer og henter os og sender os tilbage til Irak, siger hun.

Truet i hjemlandet
Sammen med sin far og mor og seks søskende kom Marina til Danmark for seks år siden. De flygtede fra Irak, fordi de var blevet truet til at forlade den by, de boede i i Mosulprovinsen i det nordlige Irak.

Annonce
Under Saddam Hussein var der omkring to millioner kristne i Irak, men nu er tallet langt lavere. Overalt i Irak bliver kristne chikaneret, forfulgt og fordrevet, og kirkerne bliver bombet.

Afslag på asyl
Familien Isho har fået afslag på deres ansøgning om asyl i Danmark og er blevet bedt om at forlade landet, men Marinas far Johana Toma Isho tror ikke på, at familien har nogen fremtid i Irak.

- Under Saddam Hussein var alle bange for regimet, og derfor var der ingen, der turde gøre de kristne noget. Men nu er der ingen, der beskytter os.

- Både sunni- og shiamuslimer forsøger nu at jage de kristne ud af landet. Kirkerne bliver bombet og mange kristne bliver kidnappet eller dræbt, fortæller Toma Isho.

Søn dræbt af mine
Han er 45 år, men ser ældre ud. Hårdt arbejde som landmand i Irak og ubehagelige oplevelser har sat sine spor. Toma Isho mistede sin ældste søn, fordi nogen havde lagt en mine ved familiens vandpumpe. Politiet reagerede ikke på det.

Da Toma Ishos bror kort efter blev dræbt sammen med to muslimer ved en bilulykke, blev Toma Isho fængslet i seks måneder, fordi ulykken var sket i hans bil.

Selv om Toma Isho ikke har haft grund til at frygte for sit eget og sin families liv de seks år, de har været i midlertidig sikkerhed i Danmark, så har uvisheden om familiens fremtid tæret på kræfterne.

Kan ikke sove
- Jeg kan kun sove en time ad gangen, så vågner jeg og har det skidt. Jeg er deprimeret og kan ikke falde til ro. Jeg får hovedpine af at spekulere, og jeg har ondt i ryggen og benene.

- Jeg føler ikke, at jeg har flere kræfter tilbage, men jeg prøver at skjule over for mine børn, hvor dårligt jeg har det, siger han.

Toma og Miriams syv børn er mellem 13 og 23 år. De to yngste har for nylig fået lov til at gå i skole, men for de andre fem er der ikke andre tilbud end et par timers danskundervisning i Røde Kors' skoler om ugen.

Spilder sit liv
Marwan på 17 føler, at han spilder sit liv.

- Jeg interesserer mig for elektronik og vil gerne have en uddannelse indenfor elektronik, men jeg tænker ikke så meget på fremtiden, jeg tænker kun på, om vi nogensinde kommer ud af asylcentret, og om vi bliver sendt tilbage til Irak, siger han.

I alt sidder der cirka 100 afviste kristne irakiske asylansøgere i danske asylcentre. En stor del af dem befinder sig i Avnstrup.

De kristne irakere har svært ved at forstå, at kristne danske politikere vil sende dem tilbage til Irak.

Kristne forfølges
- Vi beder Danmark om at være barmhjertige mod os, siger Toma Isho.

Den internationale tværkirkelige organisation Åbne Døre bekræfter, at situationen for det kristne mindretal i Irak er blevet markant forværret de seneste år.

Organisationen har registreret over 1000 tilfælde af trusler mod kristne familier alene i Bagdad. Islamiske militser forsøger i stigende grad at presse de kristne familier til at konvertere til islam.

Hvis de ikke adlyder, bliver de tvunget til at flygte fra deres hjem.

ritzau
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock