Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Højmessen savner glædesudtryk til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Højmessen savner glædesudtryk

Mere glæde i højmessenEt vigtigt kriterium for en gudstjeneste må være, at evangeliet får gennemslagskraft. At det glædelige budskab kommer ”ud over rampen”, mener Ejvind Nielsen. -

- stock.xchng

Kommenter Hold mig opdateret

Synd og elendighed spiller en langt større rolle i gudstjensten end tilgivelsen og kærligheden, og det smitter jo af på hele stemningen og på hele vores attitude i kirken

”BARE DER IKKE røres ved højmessen”.

Denne sætning har jeg hørt mange mennesker udtale, når vi har talt om gudstjeneste. De fleste accepterer alternative gudstjenesteformer, men højmessen må der ikke røres ved.

Nu vil jeg så alligevel driste mig til at sætte nogle spørgsmålstegn ved forløbet af højmessen, og jeg vil også stille spørgsmål ved, om Gud overhovedet bryder sig om vores måde at holde gudstjeneste på, og om den ikke på flere områder – kristeligt set – er en misforståelse.

Jeg har selv været præst i 25 år, og været glad for det, så jeg skriver ikke disse overvejelser ud fra en negativ holdning, men for at bidrage til en drøftelse af, hvad der er væsentligt eller uvæsentligt i en gudstjeneste og i kristendommen. Måske kan det også være med til at kaste lidt lys over, hvorfor flere og flere i dag går kirkens dør forbi.

Annonce
Et vigtigt kriterium for en gudstjeneste må være, at evangeliet får gennemslagskraft. At det glædelige budskab kommer ”ud over rampen” for at sige det på en anden måde. Det går jeg ud fra, at vi kan blive enige om. Men er det så det, vi oplever med det gudstjenesteforløb, vi har i dag? Er det det, der sker, eller fortoner det glædelige budskab sig mange gange i den slaviske gennemførelse af et langt, rituelt forløb med 13-14 led, hvoraf over halvdelen for mig at se er unødvendige eller måske endda kan give udtryk for en misforståelse af det centrale i kristendommen, ligesom gudstjenestens forløb hele tiden kan stå i fare for alene at lukke sig om sig selv og alt for lidt peger ud mod hverdagens næstekærlige opgaver.

SELVFØLGELIG VIL JEG ikke drømme om at sætte spørgsmålstegn ved de helt afgørende led i gudstjenesten som dåb, nadver, trosbekendelse, fadervor og velsignelse. Men når vi synger fem salmer plus ”det løse”, er det vel i stor udstrækning også for afvekslingens skyld ind i mellem alle de andre led. Og at læse brudstykker af tekster fra Det Gamle Testamente og brevene i Det Nye Testamente giver stort set ingen mening for de allerfleste kirkegængere, medmindre teksterne sættes ind i en større sammenhæng.

Jeg vil også nævne de mange bønner. Ved en højmesse bedes der normalt ti bønner, og det er stort set det samme, vi beder om hele tiden. Jeg ville uden problemer kunne skrive samtlige bønner sammen til en enkelt, kort bøn. En sådan enkelt, kort bøn samt fadervor vil efter min mening give mere gennemslagskraft end dette ustandselige bederi.

Og det med de lange og mange bønner var jo netop det, Jesus gjorde op med, da han trak disciplene til side og lærte dem at bede fadervor. Hvorfor har vi så stadigvæk så mange bønner i en dansk højmesse i dag? Er det, fordi vi alligevel synes, det er særlig fromt med mange bønner, eller er det, fordi vi tror, at Gud ikke kan huske mere end fem minutter ad gangen?

For nogle uger siden lød de første linjer i en indgangs-kollekt sådan: ”Herre, vor Gud, himmelske Fader! Vi bekender for dig, at vi er arme elendige syndere….” Det er, som om vi hver eneste søndag vender tilbage til det samme med, at vi er arme og elendige, og det smitter jo af på hele stemningen og på vores attitude i kirken. Der er ikke mange smil eller glædesudtryk at spore.

HVORFOR SKAL VI IGEN og igen tilbage i den samme syndeskyldssituation? Jeg fatter det simpelt hen ikke! Vi er jo elsket og tilgivet og har fået det at vide så tit. Vi er Guds kære børn, der allerede i dåben fik Helligånden, syndernes forladelse og det evige liv. Er det noget, Gud ønsker, at vi skal bøje os helt ned i elendighed og bekende os som arme syndere igen og igen? Det kan jeg næppe forestille mig! Jeg opfatter det mere som misforstået selvoptagethed, selvplageri og vantro hos os mennesker.

Vil eller tør vi ikke tro Gud på ordet og tage imod den frihed, evangeliet tilsiger os, og så lade det tilgivelsens og kærlighedens ord forpligte os, så vi går ud og bruger mere tid i kærlighedens tjeneste? Gud har jo tilgivet os og erklæret os sin kærlighed og givet os barnekår. Hvad vil det sige at have barnekår? Ja, hjemme hos os betyder det, at vore børn er elsket. Først og sidst. Mon ikke vi må regne med det samme hos Gud?

Hvis vi siger ja til det, er der så ikke noget, vi skal have overvejet og ændret i vores opfattelse af kristendommen og i vores måde at holde gudstjeneste på, så troen, livsglæden og det livsbekræftende slår meget mere igennem?

Ejvind Nielsen,
tidligere sognepræst,
P.P. Ørums Gade 40, 4. th.,
Århus
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Højmessen savner glædesudtryk

Anonym, publiceret d.26/11 13:51 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Højmessen savner glædesudtryk
Nå så hømessen savner udtryk for g l æ d e ?
For mig er den fuld af glæde, dens ord, dens salmer - som kun en ringe prædiken kan spolere - jeg bærer glæden med mig hjem.
Jamen når vi nu skal begynde med ord som: "Vi bekender, at vi er arme og elendige syndere" osv - hvor vi ellers troede vi havde barnekår?
Nej ordene kan ikke være bedre. Selvom mange præster fravælger dem og hellere, søndag efter søndag vil fremstå som skabelsesteologiske og hylde lyset og livet og Guds kærlighed i blomster og korn.
Men det k u n n e jo være at bekendelsen af egen syndighed både var mere reel, i betragtning af at man ikke kan være et levende menneske uden at pådrage sig skyld.
Hvorfor den som er døbt og har barnekår, som dét levende og skyldige meneske det er, igen og igen må forsikres om Guds yndest og gode vilje.
Eller er tingene gjort flade, og der er ikke meget at glæde sig over.
Intet evangelium.
Del Link

Re: Højmessen savner glædesudtryk

Anonym, publiceret d.26/11 21:10 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Højmessen savner glædesudtryk

Den danske højmesse er så alvorlig og tynget af dyrkelse af synden, hævder indlægget.
Ja, for nogle år siden i min lokale kirke syntes man næsten kun at have bedemandsminen at sætte på. Undertiden måtte jeg, i kirken, give mig til at tænke på uartigt frække og morsomme situationer for ikke helt at gå til i mismod.
Nu har vi fået en ny præst, der beskrives som en glad og positiv person med stor humor. Sådan vil hun også gerne se sig selv. – og som regel er der kirkekaffe bagefter, hvor man glad kan komme hinanden ved.
Alvoren siger hun er misvisende.Det skal være sjovt at gå i kirke.
Nogle gange bliver jeg nødt til at gå hjem og se Mel Gibson , Passion of Christ , for ikke at ende som et lallende glad Halleluja.
Der synes i visse kristne kredse at være et uudtalt krav om at man skal se glad ud når man skal fotograferes eller blot er på. Det værste er konfirmationerne, hvor præsten overfor alle de kirkefremmede vil vise: Kirken er egentlig så glaaaaaaaad. Smilet strammer som en mundkurv på prædikanterne.

man tror – at alvor et modsætning til glæde eller humor.
I virkeligheden er alvoren en forudsætning for glæde og humor

Når man ved om de manglende proportioner mellem Guds kaldelse og menneskers famlende forsøg på at leve i sin kaldelse, da må man nogle gange bryde ud i en befriende latter.
Ikke for intet talte man i fortiden om påskelatteren
Overfor Kristi opstandelse , som er Guds overraskende opløsning af den menneskelige tragedie, kan man ikke andet end briste udi latter. En latter mod en baggrund af natsort alvor.
Golgatha, hvor al menneskelig tragedie var koncenteret til spidsen på soldatens lanse.
Glád kirkegang, helt alvorligt.
”Herren er nær alle dem som alvorligt påkalder ham” hedder det i en af Davids salmer.
Det burde det også hedde i i Den danske folkekirke.
Med venlig hilsen , Per Vestjyde, sur stodder”
Del Link

Re: Højmessen savner glædesudtryk

Anonym, publiceret d.30/11 21:06 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Højmessen savner glædesudtryk
Helt enig i dit indlæg! Intet så glædeligt som netop at høre og selv måtte bekende: arm og elendig synder. For det er jo sandheden: ARM OG ELENDIG og dertil eller i tilgift få forkyndt: at også det ved "Himlen". Det er netop derfor, den lige nu taler til mig som tilfældet - AF ALVOR!

Jeg skal overhovedet ikke gå til eller fra kirke i en menneskelig glæde...Når jeg går derfra, forhåbentlig i en fornemmelse af at have hørt "Sandhedens ord", om glædeligt eller ej! Forudsætningen for, at evangeliet overhovedet i det mindste kan høres, er i hvert fald udgangspunktet: VI bekender for dig, kære himmelske far, at vi er arme og elendige syndere, uanset om vedkommende så i egne og menneskers øjne var at betragte som enten helgen eller engel. Den enkelte ved i hvert fald godt i lønkammeret med sig selv og over for sin Gud: arm og elendig, absolut ikke noget at råbe hurra for!...Ih, nej, hvor det indlæg i KD dog irriterede mig og fik mig til at tænke: gudskelov vedkommende nu emeritus!
Del Link
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​