Ifølge Kresten Bang Heinfelt klager mange lærere over, at de er dårligt rustede til at håndtere mobning.

Helle Rabøl Hansen mener, at man kan hente inspiration til at løse mobbeproblemet hos vores skandinaviske nabolande. Hun fremhæver Norge og Sverige som forgangslande på mobbeområdet.

Hun forklarer, at Sverige og Norge har arbejdet langt mere systematisk. For eksempel har Sverige en skolelovgivning, der siger, at alle skoler skal udvikle handleplaner mod mobning. Hvis skolerne får mobbesager, kigger man på skolens politik og tager stilling til, om den fungerer. Det giver dem en urskov af erfaringer, og det, mener Helle Rabøl Hansen, sender et signal om, at mobning er et offentligt ansvar og ikke kun en personsag.

I DCUM har man øjnene åbne for Norge og Sveriges metoder.

– De er mere konsekvente i Norge og Sverige. I Sverige har de en børneombudsmand, der kan stille skolerne til ansvar. Herhjemme har vi ingen dom for, hvad vi gør med skoler, der ikke har en velfungerende mobbepolitik, forklarer konsulent for DCUM, Karin Villumsen.

I Undervisningsministeriet mener man ikke, at der er grund til at ændre mobbelovgivningen. Her er man godt tilfreds med den lovgivning, vi allerede har.

– Vi har en undervisningsmiljølov, der skal sikre, at skoler har et godt miljø, herunder hører trivsel og mobning. Alle skolers undervisningsmiljølov skal fremgå for offentligheden, men hvordan man håndterer mobning på den enkelte skole, er op til skolen selv, siger kontorchef i Undervisningsministeriet, Jørgen Torsbjerg Møller og fortsætter:

– Vores indsats bygger på, at den bedste måde at komme mobning til livs er, at lærere, elever og forældre har fokus på problemet – ikke ved at opfinde flere regler, siger han.

Ifølge Undervisningsministeriets hjemmeside har 89 skoler oplyst, at de har en antimobbepolitik, hvilket både ministeriet og DCUM erkender er et ret lille tal.

– Det er ikke mange, men skolerne har ikke ikke pligt til at registrere sig, så det afspejler ikke det reelle billede. Der er sikkert mange flere, forklarer Karin Villumsen, der bakker op om undervisningsmiljøloven, men alligevel ser en række ulemper ved den.

– Undervisningsmiljølovgivningen er bred og åben for fortolkning, og derfor er kvaliteten svingende. Lærerne kan godt have en meget anderledes oplevelse af mobbeproblemet end eleverne. Meget afhænger altså af skolerne og deres indsats, og for at det virkelig skal rykke noget, skal der arbejdes meget mere konkret og systematisk, forklarer hun.

kragh@kristeligt-dagblad.dk