Det vækker mest begejstring, at regeringen flytter godkendelse af trossamfund fra Kirkeministeriet til Justitsministeriet
Når godkendelse af trossamfund uden for folkekirken flytter fra Kirkeministeriet til Justitsministeriet, så åbner Kirkeministeriet en flanke, mener kirkeretsekspert. Placeringen af andre trossamfund i et andet ministerium betyder, at Kirkeministeriet nu kun beskæftiger sig med folkekirken.
– På den måde bliver det meget synligt, at folkekirken ikke alene støttes af staten, men også at den drives af staten. Det kan gøre ministeriet sårbart for kritik, påpeger Lisbet Christoffersen, forskningsleder på satsningsområdet Religion i det 21. århundrede ved Københavns Universitet.
Kirkeministeren bliver altså en slags driftschef, som skal agere mellem folkekirken og den kirkepolitik, et flertal i Folketinget kan blive enige om.
Som det fremgik af Kristeligt Dagblad i lørdags er det den nye kirkeminister, Birthe Rønn Hornbech (V), som betingede sig, at behandlingen af trossamfunds ansøgninger om godkendelse blev flyttet til et andet ministerium. Blandt andet med henvisning til, at man jo ikke godkender en tro, men om et trossamfund opfylder en række forvaltningsmæssige kriterier.
Det er Lisbet Christoffersen enig i.
– Det vil være glimrende, hvis der kommer det ud af det, at juridisk nøgternhed får løst de problemer, der er. Blandt andet om lovgivning for trossamfundenes forhold, siger hun.
Kirkehistoriker Jørgen Stenbæk, der også er medlem af udvalget for godkendelse af trossamfund, siger, at flytningen i hvert fald får slået en pæl igennem det forslag, som af og til dukker op: at Kirkeministeriet burde være et religionsministerium.
– Men det er for mig at se en god idé. For med flytningen markerer man, at trossamfundene skal ses i relation til grundlovens tekster om trossamfund uden for folkekirken. Deres forhold skal ikke længere behandles i et ministerium, som på en eller anden vag måde tænker folkekirkeligt. Man får dermed også markeret, at trossamfundene ikke har en relation til folkekirken, men til staten.
En af årsagerne til, at det netop bliver et justitsministerielt sagsområde, er, at ægteskabsloven hører hjemme der. Og at nye trossamfund i dag først og fremmest godkendes med henblik på at få vielsesbemyndigelse.
Den katolske kirkes biskop, Czeslaw Kozon, er godt tilfreds med, at trossamfundene nu skal godkendes efter en ren juridisk vurdering. Det samme er imam Abdul Wahid Pedersen.
– Jeg har ingen klager over Kirkeministeriets sagsbehandling, og det tror jeg heller ikke, at der er grund til. Men der klæber en eller anden inhabilitet til, at det er ministeriet for et trossamfund, som skal afgøre, om andre trossamfund får mulighed for at være trossamfund, siger han.
Abdul Wahid Pedersen understreger, at der nok var større grund til mistænksomhed, da det var Københavns Stifts biskop, der indstillede nye trossamfund til godkendelse. Nu er det det fire mand store udvalg til godkendelse af trossamfund, der tager sig af den sag.
Den optimisme deles ikke af imamen i Det Islamiske Trossamfund, Mustafa Chendid.
– Men for mig er Justitsministeriet mest noget med straffelov, Politiets Efterretningstjeneste og terrorbekæmpelse. Og der hører trossamfund efter min opfattelse ikke hjemme. Jeg tror, det gør folk utrygge, at troen pludselig bliver en del af alt det politiarbejde, som vi iøvrigt samarbejder med myndighederne om, siger han.
Ifølge kontorchef Paolo Perotti i Kirkeministeriet er det et forholdsvis uproblematisk skridt, der nu tages.
– Området er sådan set flyttet. Nu mangler vi bare at flytte arkiverne med. Udvalget til godkendelse af trossamfund kommer til at høre under Justitsministeriet, men reglerne ændres jo ikke, siger han.
Formanden for udvalget til godkendelse af trossamfund, professor og dr.phil. Armin Geertz, finder flytningen interessant, men som udvalgsformand har han ingen mening om sagen.
I øjeblikket ligger der omkring 10 ansøgninger om godkendelse i udvalget.
benteclausen@kristeligt-dagblad.dk