Traditioner er noget, vi opfinder

Nu er vi fremme ved første søndag i advent, og julens lyshav skyller gennem gaderne. Det er årstid for dyrkelse af traditioner, så det er passende, at Anette Broberg Knudsen fra Randers spørger til brugen af ordene traditionsrige og traditionelle. Hun peger på, at hvor man tidligere brugte udtrykket traditionelle, er ordet traditionsrige nu ofte gledet ind, og hun mener ikke, de to ord udtrykker det samme.

De to ord bruges ganske rigtigt ofte synonymt, men de betyder faktisk ikke det samme. Traditionel betyder, at noget følger eller er i overensstemmelse med traditionerne eller sædvanerne. Traditionsrig betyder derimod, at en begivenhed er rig på og dermed fyldt af traditioner. Det er ikke det samme, om noget er bestemt af sin form, traditionelt, eller sit indhold, traditionsrigt.

Men lad os dvæle lidt ved ordet tradition, der har rødder i det latinske tradere, der betyder overlevere eller at give noget videre. Traditioner er således skikke og gentagelser, som er lejret ind i det sociale liv i et samfund eller hos en gruppe af mennesker på en sådan måde, at de er blevet til en fælles handlingsform. Skikke og traditioner ligner hinanden, men er ikke helt det samme. En skik bør snarest defineres som Else Marie Kofod gør det i ”Politikens bog om skik og brug” fra 1999, hvor det om en skik hedder: ”en aktivitet, der bliver udført efter vedtagne forskrifter og med en sådan regelmæssighed, at den bliver en del af den sociale protokol”. En skik er altså en form, mens en tradition kan defineres lidt bredere som en del af et livsgrundlag.