Omskæring af mænd nedsætter risikoen for smitteoverførsel med cirka 60 procent. Men hvis mænd skal omskæres, vil det have både kulturelle og økonomiske konsekvenser i de afrikanske lande, hvor størstedelen af verdens 33 millioner hiv-smittede bor, mener kritikerne. -
- stock.xpert
Marie Louise Bruun Jørgensen |
3. december 2007
Mandlig omskæring nedsætter risikoen for smitteoverførsel betragteligt, men indgrebet har både kulturelle og økonomiske implikationer, påpeger kritikere. Det kan for eksempel gøre det vanskeligere at hindre kvindelig omskæring
Arbejdet for at bekæmpe udbredelsen af hiv og aids har fået en vigtig allieret. Omskæring af mænd nedsætter risikoen for smitteoverførsel med cirka 60 procent, og det har fået blandt andet Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og FN’s aids-organisation, UNAIDS, til at anbefale mandlig omskæring som en del af strategien for bekæmpelse af hiv og aids.
Men ikke alle er lige begejstrede for inddragelsen af mandlig omskæring som en del af hiv og aids-bekæmpelsen. Hvis mænd skal omskæres, vil det have både kulturelle og økonomiske konsekvenser i de afrikanske lande, hvor størstedelen af verdens 33 millioner hiv-smittede bor, mener kritikerne.
Ulemperne bliver dog langt opvejet af fordelene, mener Catherine Hankins, der er videnskabelig chefrådgiver for UNAIDS.
– Udover at mindske risikoen for smitte giver mandlig omskæring en unik mulighed for at få mænds reproduktive og seksuelle sundhed på dagsordenen og få mændene engageret, sagde hun for nylig på et seminar om mandlig omskæring i København.
Margrethe Silberschmidt, der er lektor ved Afdeling for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning på Københavns Universitet, er enig i, at behovet for at få mænd engageret i reproduktiv sundhed er stort, fordi de længe er blevet forbigået. Men hun er betænkelig ved måden.
– Mændene skal inddrages på en ordentlig måde, så de er sig deres ansvar bevidst. For mig at se virker det her mest af alt som en hovsa-løsning. Jeg mener ikke, det er her, der skal satses på mændene. De skal inddrages på et mere grundlæggende plan, siger hun.
Margrethe Silberschmidt peger også på et andet problem i forbindelse med omskæring af mænd i Afrika syd for Sahara, hvor behovet er størst, fordi der her er flest hiv-smittede.
– Sundhedssystemerne er allerede strakt til det yderste. Hvis de også skal til at omskære, bliver det en kæmpe belastning, siger hun.
Samme holdning har Susan Cowan, der er afdelingslæge på Statens Seruminstitut og har ansvaret for den nationale overvågning af hiv og aids i Danmark.
– En ting er, at der mangler penge, men dem kunne de rige lande hive op af lommen, hvis de ville. Noget andet er manglen på uddannet personale i Afrika, der kan udføre operationerne. Dem kan man ikke lige trylle frem, siger hun.
– Det er vanskeligt for mig at tro, at man vil kunne tage et stort antal sundhedsarbejdere fra til at omskære, uden det går ud over andet hiv- eller sundhedsarbejde, mener hun.
Det argument køber Søren Brix Christensen, formand for Læger uden Grænser i Danmark, ikke.
– Da man begyndte at tale om behandling af hiv- og aidspatienter, sagde man også, at der ikke var ressourcer nok i sundhedssystemerne. Men hvis vi bare kan forhindre, at en person bliver smittet med hiv, vil det give en kæmpe besparelse. En hiv-patient fylder op på hospitalet i mange år. Først får de svamp, så tuberkulose, så meningitis og alle de andre følgesygdomme, siger han.
At det er fagligt uddannet personale, der udfører indgrebet, er væsentligt for at undgå komplikationer. Studierne af mandlig omskæring har vist, at jo længere væk man kommer fra fagpersonale og hygiejniske omgivelser, desto større er risikoen for komplikationer, der spænder mellem alt fra småinfektioner til overførsel af hiv. De alvorlige komplikationer er dog sjældne, viser studierne.
Omskæring af mænd skal dog ikke ses som en løsning på hele hiv/aids-problematikken, mener FN, men derimod som en del af strategien til at bekæmpe sygdommen, der har millioner af liv på samvittigheden. Derfor lægger WHO og UNAIDS stor vægt på, at mænd, der er omskåret, skal blive ved med at bruge kondom, som også forebygger graviditet.
Men Susan Cowan tvivler på, at det budskab vil trænge igennem i de værst ramte områder, hvor kondomer er sparsomme.
– Hvis du er kvinde i Afrika, har du i forvejen ofte besvær med at få din mand til at bruge kondom. Og hvis manden er omskåret, hvorfor skal han så bruge kondom? Jeg gætter på, at det vil blive vanskeligere for mange kvinder at få forhandlet kondomet på, siger hun og undrer sig samtidig over, at man ikke gør en større indsats for at få gjort kondomer tilgængelige overalt i Afrika.
Netop fordi det har vist sig så vanskeligt at få alle til at bruge kondom, mener Søren Brix Christensen, at omskæring af mænd vil have en gavnlig effekt.
– Kondomer er altid bedre, men omskæring er et godt supplement, fordi det er en effektiv, simpel metode til at nedsætte smitterisikoen. Selvom det ikke giver fuld beskyttelse, er det bedre end ingenting, siger han.
Et andet område, hvor kvinderne risikerer at blive tabere, er, når det gælder det kulturelle aspekt af omskæring. I mange lande arbejdes der ihærdigt for at stoppe praksissen med kvindelig omskæring, men hvis store, internationale organisationer opmuntrer til omskæring af drenge og mænd, kan det sætte det arbejde betydeligt tilbage, mener Susan Cowan.
– De, der praktiserer omskæring af kvinder, hvor de skærer klitoris af, ser det som en parallel til at skære forhuden af drengene. Det handler om, at så er de klar til at være voksne, siger hun.
– Hvis ikke der bliver laver grundigt informationsarbejde, risikerer vi at være med til at legitimere kvindelig omskæring.
Problemstillingen er ikke fremmed for WHO og UNAIDS. Kim Eva Dickson, lægefaglig rådgiver i WHO, henviser til anbefalingerne fra de to organisationer, hvor det bliver understreget, at der skal informeres tydeligt om forskellen på mandlig og kvindelig omskæring med vægt på de alvorlige konsekvenser kvindelig omskæring har for kvinders helbred.
Per Engebak, der er regionaldirektør for UNICEF i det sydlige og østlige Afrika er enig.
– Omskæring er en meget vigtig del af bekæmpelsen af hiv og aids, men det er vigtigt at præcisere, at det er drenge, der skal omskæres – ikke piger, siger han.
I flere afrikanske lande er mændenes interesse for at blive omskåret allerede steget. Mænd fra stammesamfund i Kenya, Lesotho og Swaziland, som ikke normalt praktiserer mandlig omskæring, er begyndt selv at opsøge klinikker og bede om at blive omskåret, og i flere lande diskuterer man strategier for mandlig omskæring på højeste niveau. Ingen af landene har dog en national handlingsplan for mandlig omskæring endnu.
Danmark yder ikke direkte støtte til mandlig omskæring eller har en strategi, der omfatter omskæring som en del af strategien for bekæmpelse af hiv og aids.
joergensen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad