Han ser en fare for, at kommunikationen på Facebook bliver for letbenet.

– Helt generelt mener jeg, at det er rigtig nemt at skabe afstand i den tro, at man skaber nærhed. Som kirke skal vi ikke falde på halen over fænomener som Facebook, for så sker det, at vi gør tingene på en letbenet måde. Det, vi kan som kirke, er at kigge hinanden i øjnene, og nogle ting egner sig bedst til, at man kigger hinanden i øjnene og taler om dem. Ellers kan samtalen opleves som noget plidder-pladder uden tyngde, siger han.

Poul Bo Sørensen, sognepræst ved Skelgårdskirken, Tårnby i København, er enig. Han frygter, at folk får en forkert opfattelse af præstens rolle, når de møder ham eller hende på nettet.

– Hvis vi møder folk med et show for at tiltrække opmærksomhed, så kan det være svært at skabe forbindelsen til, at vi også kan tale om noget seriøst. Jeg er lidt bekymret over, hvilket image man skaber omkring sig på et sted som Facebook, der er meget poppet. Vi så vores statsminister gøre et stort nummer ud af, at han havde fået mange venner på Facebook. Men det er altså meget overfladisk, siger Poul Bo Sørensen, der også bruger tid som præst på internetkirken, Cyberkirken.

Han har dog selv en profil på Facebook, men bruger den ikke i sit arbejde som sognepræst.

Men det burde han, hvis det stod til Lars Peter Melchiorsen, landsformand for foreningen KLF, Kirke og Medier. Han mener, at danske præster og folkekirken generelt skal få øjnene op for, at venskaber og relationer kan være mange forskellige ting i en moderne verden.

– Jeg tror, at kirken må gøre op med sig selv, om ikke vi er i en kulturel samfundsmæssig periode, hvor det er lige så legitimt at møde mennesker elektronisk, som det er at møde dem ansigt til ansigt. Det handler jo ikke om, at præster ikke længere skal møde folk i kirken. Det skal de også, siger han.

Samme holdning har Thomas Madsen-Mygdal. Han er medstifter af firmaet Socialsquare, der rådgiver virksomheder i brugen af forskellige interaktive medier på internettet, og har derigennem stor erfaring med, hvordan teknologi ændrer de måder, vi omgås hinanden på. Ifølge ham kan præster sagtens bruge Facebook på en konstruktiv måde:

– Selvfølgelig er det poppet, hvis en præst blot er på Facebook for at være ung med de unge. Men hvis det foregår på et niveau, hvor de vitterlig er til rådighed for deres sognebørn, så er det jo ikke poppet. Alle ved, at kirken kæmper med dalende besøgstal, så hvorfor ikke bruge Facebook til at møde folk der, hvor de er, i stedet for at vente på, at de kommer ned i kirken, siger han.

Ifølge Lars Peter Melchiorsen bør folkekirken være langt mere bevidst om at bruge internettet i stedet for at lade det være op til den enkelte præst, om han eller hun vil gøre brug af de fællesskaber, som den virtuelle verden kan tilbyde nutidens sognebørn.

– Folkekirken bør overveje at bruge flere ressourcer på at begå sig i det her felt. Facebook kan være et sted, hvor man reelt kan missionere, fordi man kan møde mennesker, man ellers ikke kommer i kontakt med, siger han.

Den pointe kan den københavnske præst Flemming Pless godt følge.

– Som præst er jeg jo altid missionær. Derfor er det interessant, hvis man kan have noget at byde på som præst, noget der kan gøre en forskel over for de mange forskellige mennesker og tilgange til livet, man møder på internettet. Derfor vil jeg også bruge lidt mere tid på at finde ud af, hvad Facebook virkelig kan bruges til, siger han.

Det er da også helt naturligt, at præster søger ind på et internetsted som Facebook, forklarer Niels Brügger, der er lektor ved Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet.

– Hvis et fænomen som Facebook findes og bruges af mange andre mennesker, så vil man med tiden også bruge det inden for religiøse kredse, siger han.

Det har man set med den kristne hjemmeside GodTube, hvor brugere verden over kan dele kristne hjemmevideoer med hinanden. Derudover benytter danske præster sig også af de såkaldte weblogs, personlige dagbøger på internettet, og mange har også taget mobiltelefonen til sig som et redskab i konfirmandundervisningen. Og medierne har altid påvirket – og vil stadig påvirke – den måde, som kirken agerer på, siger Niels Brügger.

– Da man fik den trykte Bibel på Gutenbergs tid, fik det en voldsom effekt i og med, at alle nu kunne læse Bibelen. Dermed kunne de danne deres egen mening om den i stedet for kun at være afhængige af andres udlægning af den. Mange ser det som det helt store grundlag for, at den protestantiske kirke kunne begynde at opstå som en kirke, hvor folk i høj grad selv tager stilling til Bibelens indhold og fortolkning, siger Niels Brügger.

Ifølge Thomas Madsen-Mygdal skal man dog huske på den grundlæggende præmis ved alle fællesskaber på internettet – vil folk bruge det?

– Jeg ved ikke, hvor hot det er for en konfirmand at være ven med præsten. Det er måske ikke altid lige sjovt, hvis præsten kan følge med i, hvad man laver af skøre ting og se ens underlige billeder, siger han.

bendix@kristeligt-dagblad.dk