Det falder ikke i mange københavnske og bornholmske kirkers smag at lægge sig sammen med nabosognet for at spare penge og mandskab eller direkte at tage en kirke ud af normal drift
Københavns stiftsråd og biskop Erik Norman Svendsen har sammen lagt en plan og spurgt stiftets menighedsråd: Hvad med at samarbejde med dit københavnske nabosogn? Måske oven i købet sammenlægge de to sogne, så sparer I en masse møder og kan bruge fælles organist og kordegn? Og kan I forestille jer at tage en kirke ud af den almindelige drift for virkelig at spare penge og personale og i stedet bruge pengene på nye kirkelige aktiviteter, som igen kan få byens borgere til at bruge kirken?
Det er en god idé, men vi tror ikke, at det skal være i vores sogn, lyder det i mange af de over 80 høringssvar fra Frederiksberg, Amager, Christianshavn og Bornholm, som Erik Norman Svendsen har modtaget på udspillet om en helt ny sognestruktur. Den betyder, at 10 kirker tages ud af daglig, sognekirkelig brug og en række sogne går i samarbejde om kordegn, kirketjener og organist for at rationalisere.
Københavns Stifts ledelse, biskop og stiftsråd, mener, at det er uomgængeligt at foretage ændringer i den gamle sognestruktur i København. Medlemstallet daler, og økonomien strammes. I mange år har det været diskuteret, om ikke København har for mange kirker i forhold til, hvor meget de egentlig bliver brugt. Kunne man ikke lukke nogle af dem for at spare penge og personale til en ekstra indsats for at få flere københavnere i kirke?
– I høringssvarene er der en generel forståelse for, at der skal ske noget strukturelt, men hos andre end en selv, siger menighedsrådsformand på Frederiksberg og formand for Stiftsrådet i København, Inge Lise Pedersen.
Københavns Stift har foretaget en beregning af, hvordan positive og negative reaktioner fordeler sig i de indsendte høringssvar. En tredjedel af svarene er direkte negative og siger nej til alle de foreslåede ændringer i sognet. 43 procent er overvejende positive, men kræver en række modificeringer, mens 26 procent af svarene er positive i forhold til, at der arbejdes med strukturen.
– Det er en besværlig proces, fordi den rører ved en sognestruktur, der er så fasttømret som den københavnske, erkender Torben Larsen, der er formand for folkekirkens budgetudvalg i København og medlem af stiftsrådet.
– Nu har vi fået tilbagemeldingerne fra menighedsrådene og vil fortsætte dialogen med de sogne, der har svært ved at få vores strukturforslag til at gå op. Men jeg er sikker på, at vi kommer frem til et positivt udgangspunkt for at foretage en række besparelser i stiftet. De positive tilkendegivelser om sammenlægning og samarbejde, havde vi fået blankt nej til for bare 10 år siden, siger Torben Larsen.
Om den videre samtale med menighedsrådene siger Inge Lise Pedersen.
– At vi får en negativ reaktion, hvis ens egen kirke skal tages ud af almindelig drift, er vel ikke så mærkeligt. Men der er for mig stor forskel på, om man svarer konstruktivt, eller bare henviser til egne fortræffeligheder i en mere lyrisk fremstilling, som ikke rigtig svarer til virkeligheden, siger Inge Lise Pedersen, som ikke vil frede kirker, bare fordi der foreligger en skarp protest mod lukning.
Absalon Kirke på Vesterbro er udset til at skulle ud af almindelig drift, men det rejser kritik fra sognepræsten.
– Vi kan ikke bare flytte vores menighed over i en anden kirke, siger Jette Steffensen.
– Der sker så meget i vores sogn, og de aktiviteter vi har, passer ikke til de lokaler, vi skal bruge i stedet. Vi har en børnehave, den kan vi ikke flytte og heller ikke vores aktiviteter for ældre. Det vil gå ud over gudstjeneste- og kirkelivet i vores kvarter, hvis vi tages ud af drift, siger Jette Steffensen.
Bornholm er en del af Københavns Stift, og der er foreslået en række sognesammenlægninger på øen. Men to tredjedele af tilbagemeldingerne er negative. Tilsyneladende er det den missionske og grundtvigske tradition i sognenes menigheder, der spænder ben for samarbejdet.
vincents@kristeligt-dagblad.dk