Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Film anklages for at hjernevaske børn til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Film anklages for at hjernevaske børn

Endnu en sværvægter af en Hollywood fantasy-film rammer på fredag biografer over hele verden. Denne gang er kristne grupper i USA og England på forhånd gået på barrikaderne i protest mod filmens angiveligt ateistiske indhold. -

- New Line Cinema

6 debatindlæg Hold mig opdateret

Heftig debat i USA om fantasy-storfilm, som beskyldes for at indoktrinere børn med ateisme. Filmen ”Det gyldne kompas”, der har premiere i Danmark på fredag, bekymrer teologer. De mener, at børnene møder filmens okkulte univers uden forudsætninger

Endnu en sværvægter af en Hollywood fantasy-film rammer på fredag biografer over hele verden. Denne gang er kristne grupper i USA og England på forhånd gået på barrikaderne i protest mod filmens angiveligt ateistiske indhold.

Den amerikanske interessegruppe Den Katolske Liga opfordrer direkte til boykot af filmen ”Det gyldne kompas”, og andre kristne grupper kritiserer på forskellige hjemmesider systematisk den britiske forfatter Philip Pullman, hvis bøger ligger til grund for filmen. Forfatteren har selv udtalt, at hans hensigt med bøgerne er at undergrave kristendommen.

Debatten kører desuden i flere internationale aviser og anerkendte kulturtidsskrifter. En af filmens hovedpersoner Nicole Kidman, der er katolik, forsvarer dog filmen og siger, at hun ikke ville medvirke, hvis filmen var anti-religiøs.

Herhjemme deler flere teologer bekymring med de udenlandske kristne kredse. På linje med Harry Potter-filmene og ”Da Vinci mysteriet” er ”Det gyldne kompas” en film, der dyrker den okkulte spiritualitet. Danske børn er ikke åndeligt rustede til at stå imod, mener de.

Annonce
– Danske børn og unge har et så begrænset kendskab til kristendommen, at de i praksis er hedninge. Det betyder, at de er dårligt rustede til mødet med det her dæmoniske univers i film og bøger, siger sognepræst Henrik Højlund, der er formand for Evangelisk Luthersk Netværk. Samtidig ser han det dog som noget positivt, at underholdningsbranchen åbner for den religiøse virkelighed.

– Den åbenhed skal kirken udnytte ved at gøre filmenes symboler til vores. Vi skal evne at erobre den diffuse form for åndelighed, som filmene typisk tegner, mener han.

Cand.theol. Iben Thranholm, der er informationschef i Den Katolske Kirke i Danmark, mener, at det er skadeligt for børn og unge at møde fantasy-filmenes mørke og dæmoniske univers.

– Der er ingen lys eller glæde, og dertil kommer, at børn bliver indoktrineret, ja, direkte hjernevasket med både ateisme og okkultisme via den form for underholdningsindustri. Kristne blev i 1970’erne beskyldt for at indoktrinere skolebørn, men det var det rene barnemad i forhold til, hvad børn og unge i dag udsættes for igennem underholdning, siger hun.

Ifølge religionshistoriker Britt Istoft, Syddansk Universitet, er det de samme konservative kristne kredse rundt omkring i verden, der gik i clinch med Harry Potter og ”Da Vinci mysteriet,” som nu farer i flint over ”Det gyldne kompas”.

– Der spilles på de samme strenge som dengang, der blev brændt Harry Potter-bøger af og forfatteren Dan Brown (”Da Vinci mysteriet”, red.) blev lagt for had. Men vi er mere moderate herhjemme. Jeg tvivler på, at ”Det gyldne kompas” vil give anledning til debat i den brede offentlighed i Danmark, siger hun.

washuus@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Film anklages for at hjernevaske børn

Anonym, publiceret d.05/12 09:16 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Film anklages for at hjernevaske børn
Citat: "Danske børn er ikke åndeligt rustede til at stå imod, mener de..."

Men de er åndeligt rustede til at skulle tro på engle, helgener, jomfrufødsler, døde der går, tre guder i en - og hvad har vi af alskens forfærdelig nonsens. Come ON!

Religion er og bliver åndelig voldtægt og virkelighedsforflygtigelse - og "lad de små (uskyldige/uvidende) børn komme til mig" så skal præsten nok ødelægge din barndom og hjerne med metafysiske begreber.
Del Link

Re: Film anklages for at hjernevaske børn

Anonym, publiceret d.05/12 11:03 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Film anklages for at hjernevaske børn
Ja, man må godt nok sige, at det her er hykleri af værste skuffe fra de kristnes side, der jo netop tager argumenter om børns umodenhed i brug, der sagtens kunne bruges imod deres egen religion.
Del Link

Re: Film anklages for at hjernevaske børn

Anonym, publiceret d.05/12 20:24 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Film anklages for at hjernevaske børn
Den artikel forstår jeg ikke...

"filmens angiveligt ateistiske indhold" og "en film, der dyrker den okkulte spiritualitet"... det giver jo ingen mening...? Jeg tror det er de færreste ateister der tror på okkult hokuspokus... jeg vil i hvert fald ikke som ateist have siddende på mig, at jeg tror på energier og andre mærkelige ting...

/Sussi
Del Link

Re: Film anklages for at hjernevaske børn

Bjørn Holmskjold, publiceret d.06/12 01:32 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Film anklages for at hjernevaske børn
Danske børn bliver jo i forvejen gennem-manipuleret med, og det i en sådan grad, at de holder op med at være børn i 2-3 klasse. Hvorfor de gennemgående er blevet så psykisk afvigende, at en film fra eller til ikke får nogen betydning overhovedet.

At tingene har udviklet sig på den måde, kan de kristne tage på deres frakke. For de glemte, at Guds vilje med det han skabte ikke kan reformeres, omformes eller nytolkes i en menneskelig retning.

Kristendommen er således blevet forgudende mennesket, og ikke den Gud, som skabte forudsætningerne for, at der er mennesker på denne jord.


Bjørn Holmskjold
Del Link

Re: Film anklages for at hjernevaske børn

Anonym, publiceret d.10/02 03:10 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Film anklages for at hjernevaske børn
Bortset fra det er det en blæret film - jeg har lige bestilt alle bøgerne på biblio, for kan simpelthen ikke vente på en 2er… wow! :-)
Del Link

Re: Film anklages for at hjernevaske børn

Anonym, publiceret d.03/04 06:51 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Film anklages for at hjernevaske børn

Børn bør beskyttes mod hjernevaskende film.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock