DANSK POLITIK ER normalt domineret af én Pia, nemlig Kjærsgaard (DF), men i går lod den konservative Pia Christmas-Møller følelserne løbe af med sig og trådte ud af den konservative folketingsgruppe. Pia C er sur, og det kan komme til at præge dansk politik i de kommende år. VK-regeringens parlamentariske grundlag er baseret på en enkelt stemmes flertal, og den stemme skaber hun nu usikkerhed om.

DER ER INGEN tvivl om, at politik er en hård branche. Det er forståeligt, at den konservative politiker har haft svært ved at se sin egen politiske deroute i øjnene. Den er muligvis heller ikke rimelig. Men sådan er de magtpolitiske spilleregler. Den tidligere partiformand er ikke blevet tilbudt ministerposter i VK-regeringen, og senest er hun blevet frataget den vigtige position som politisk ordfører. Det og kritikken af hendes debatkronikker op til partiets landsråd i september bør imidlertid ikke være nok til, at hun trækker sig.

Hendes reaktion virker på samme tid sart og stejl. Normalt bliver en politiker løsgænger på grund af politiske uoverensstemmelser. Men ikke her. I et videre perspektiv viser sagen, at politik for nogle folketingsmedlemmers vedkommende bliver et personligt projekt, der i højere grad handler om den enkelte politikers magtposition, stolthed og følelser, end om den langsigtede substans.

FOR MINDRE END en måned siden stemte 6421 vælgere personligt på Pia Christmas-Møller ved folketingsvalget. Det er de færreste kandiater, der kan vælges, uden at partiernes listestemmer tælles med. Det gjaldt også hende.

Derfor sidder hun i Folketinget på et konservativt mandat. Hun kan argumentere med, at Grundloven foreskriver, at folketingsmedlemmerne alene er ”bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere”. Men det er med til at undergrave tilliden til det politiske system, når de politikere, vælgerne vælger, ikke leverer på det mandat, de får tildelt.

Det skærpende i denne situation er, at såret personlig forfængelighed kan skabe usikkerhed om en regerings parlamentariske grundlag.

Som forklaring på, hvorfor hun vælger at trække sig ud af partigruppen i Folketinget, skriver hun på sin hjemmeside på internettet, at arbejdsvilkårene for hende personligt har udviklet sig ”in absurdium”. Men det er hendes egen afgang fra partigruppen og den usikkerhed, som den har medført, der for alvor er absurd.

bjer