Præsteforeningen vil i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd gennemføre en landsdækkende undersøgelse af, hvordan landets præster har det med at bo på de lovpligtige præstegårde. 
 
Sammen har de forfattet et spørgeskema, som sendes til 800 præster og menighedsråd over hele landet i begyndelsen af det nye år. 
 
Mange rygter
Rygterne om præsternes forhold til præsteboligerne er mange, men kendsgerningerne få. Lever de i sus og dus, eller ønsker de i virkeligheden slet ikke at bo på præstegårdene?

- Det er nogle meget vigtige spørgsmål for folkekirken, og vi kan ikke svare på dem ud fra de mange myter, der eksisterer. Derfor vil vi nu have nogle kendsgerninger på bordet, siger formand for Præsteforeningen, sognepræst Sabine Bech-Hansen.

Risikerer præstemangel
- Vi vil undersøge, om det har nogen betydning, at præsterne bor i tjenestebolig, eller om vi burde give dispensation, så de selv kan vælge deres bolig, siger Sabine Bech-Hansen.

- Vi vil ikke risikere, at præster ikke vil ansættes i bestemte områder, fordi de har bopælspligt, siger hun.

Protest mod dyre boliger
Huslejestigninger på præsteboligerne førte sidste år til ramaskrig fra flere præster. Præsterne påpegede blandt andet, at de store boliger medfører en kolossal varmeregning, og flere ønskede bopælspligten afskaffet.

Præsternes protester tages alvorligt i Præsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd.