Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Ny undersøgelse om præsteboliger på vej til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny undersøgelse om præsteboliger på vej

Myten om præstegårdenNogle præster elsker deres præstebolig, mens andre ville flytte langt væk, hvis de fik muligheden. Præsteforeningen vil sammen med Landsforeningen af Menighedsråd til bunds i præsternes forhold til præstegården. -

- arkiv

1 debatindlæg Hold mig opdateret

Hvis præsternes bopælspligt skal ændres, kræver det viden om præsternes holdninger fremfor løse rygter, mener Præsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd, som har iværksat en stor undersøgelse

Præsteforeningen vil i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd gennemføre en landsdækkende undersøgelse af, hvordan landets præster har det med at bo på de lovpligtige præstegårde. 
 
Sammen har de forfattet et spørgeskema, som sendes til 800 præster og menighedsråd over hele landet i begyndelsen af det nye år. 
 
Mange rygter
Rygterne om præsternes forhold til præsteboligerne er mange, men kendsgerningerne få. Lever de i sus og dus, eller ønsker de i virkeligheden slet ikke at bo på præstegårdene?

- Det er nogle meget vigtige spørgsmål for folkekirken, og vi kan ikke svare på dem ud fra de mange myter, der eksisterer. Derfor vil vi nu have nogle kendsgerninger på bordet, siger formand for Præsteforeningen, sognepræst Sabine Bech-Hansen.

Risikerer præstemangel
- Vi vil undersøge, om det har nogen betydning, at præsterne bor i tjenestebolig, eller om vi burde give dispensation, så de selv kan vælge deres bolig, siger Sabine Bech-Hansen.

- Vi vil ikke risikere, at præster ikke vil ansættes i bestemte områder, fordi de har bopælspligt, siger hun.

Annonce
Protest mod dyre boliger
Huslejestigninger på præsteboligerne førte sidste år til ramaskrig fra flere præster. Præsterne påpegede blandt andet, at de store boliger medfører en kolossal varmeregning, og flere ønskede bopælspligten afskaffet.

Præsternes protester tages alvorligt i Præsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd.

Ændring kræver fakta
Men samtidig skal det være helt sikkert, at eventuelle ændringer i bopælspligten bygger på klare tal, lyder det fra næstformand i Landsforenignen af menighedsråd, Gotfred Larsen.

- Vi er interesserede i det, der er bedst for kirkerne og præsterne, men hvis det kun drejer sig om ti præster, som sidder i en urimelig situation med en stor, dyr præstebolig, skal vi jo ikke manøvrere hele skibet efter det, siger Gotfred Larsen.

Præstens rolle ændrer sig
Han advarer mod at gå for drastisk til værks i forhold til at afskaffe præsternes bopælspligt.

- Hvis bopælspligten først ophører, vil vi ikke længere have nogen indflydelse på, hvor præsterne bor. Og det vil betyde, at præsten kommer til at spille en markant anderledes rolle i sognene. Så er præsten ikke længere en, man møder nede i den lokale købmand, siger han.

Præsterne får skemaerne i hænde midt i januar 2008, og undersøgelsens resultater ligger klar i marts.

Præsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd vil diskutere resultaterne, inden de træffer yderligere beslutninger.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Ny undersøgelse om præsteboliger på vej

Anonym, publiceret d.06/12 15:37 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ny undersøgelse om præsteboliger på vej
Man kan meget let og elegant tage hensyn til præsternes behov. Man kan lade menigheden eje præstegården og leje den ud til præsten. Eventuelt kun at leje det til præsten som der er brug for som privatbolig. Således at konfirmantstuer, mødelokaler og kontorer ikke bliver regnet som del af privatboligen.

Desuden det vigtigste, som gælder alle erhverv hvilket der også har været talt om med hensyn til lærere og sygeplejesker og andre offentligt ansatte der ville bo i København og andre centrale steder: Giv dog en løn så man kan bo tæt på arbejspladsen. Eller gælder udbud og efterspørgsel kun når det er KAPITALISTER der skal rage til sig, mens under- og lavbetalte ikke skal kunne betale ordentlige boliger nær deres arbejde??????????
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​