Min søster fik på et tidspunkt 23 elektrochok-hvilket gjorde, at hun ikke længere kunne læse-hun måtte starte helt forfra, med at lære at læse, og hun skriver den dag i dag forfærdeligt-Jeg oplevede min søster, som menneske, der ikke længere var-som om hendes ånd var forsvundet-rimelig chokerende-
Bjorgit

Alle de ovenfor fremsatte påstande er forkerte:
1)Formålet med elektrochok-"behandlingen"er stadig at fremkalde et meget voldsomt epileptisk krampe-anfald, som fuldstændigt lammer hjernen.
2)Den anvendte strømmængde er væsentligt større i dag end tidligere, for i dag bedøver man patienten før indgrebet, og de beroligende midler, man anvender herunder,forhøjer krampetærskelen.
3)Det er dokumenteret gennem over 100 videnskabelige artikler, at elektrochok giver varige hjerneskader.
4)Man "igangsætter"ikke en helbredelse. Man lammer fuld-
stændigt hjernen,så EEGèt (Elektro-encefalogrammet) umiddelbart efter proceduren er helt fladt(uden tegn på hjerneaktivitet) som ved hjernedød!!!

Som der netop tidligere i denne tråd bliver skrevet, er der stor forskel på denne behandling nu og tidligere. Mange myter opstod desværre i forbindelse med den ellers så udemærkede film "Gøgereden", hvor man ser nogle scener, som slet, slet ikke svarer til nutidens virkelighed. Derudover tilføjede/koblede man også i filmen det kirurgiske indgreb "Det hvide snit", som overhovedet ikke har noget at gøre med elektrostimulations-behandling.

For at der ikke skal dannes flere myter i forbindelse med denne behandling, kan jeg oplyse, at mange ansatte (læger, sygeplejersker, plejere) indenfor psykiatrien selv(!) ønsker denne behandling i tilfælde af alvorlig psykisk sygdom på egne og pårørendes vegne.

Det er en skånsom og i de fleste tilfælde en ganske effektiv behandling. Og risikoen for bivirkninger eller "skader" er faktisk mindre i forhold til en ubehandlet eller underbehandlet pykiatrisk lidelse.

Kære "Skygge af dig selv"

Jeg ved ikke ud fra hvilken baggrund, du har fået elektrochokbehandling, og heller ikke hvornår, du er blevet behandlet. Man kan give elektrochok både for depressioner af alvorlig grad, men også de tilbagevendende depressioner, som for mange er af invaliderende art.

Behandlingen nu om dage foregår på en langt "mildere" måde og langt mere specifik. Elektrochokbehandlingen kan normalt benyttes til at BRYDE en svær depressiv tilstand. Man har i de senere år har undersøgt og forsket meget i, HVORFOR og HVORDAN elektrochok virker. Og man har fundet ud af, at der EFTERFØLGENDE behandlingen er MEGET større aktivitet i hjernen, i de centre og områder, som normalt bliver påvirkede og er "langsomme" eller "sover" under sygdommen. Og man ved nu, at elektrochokbehandlingen sætter skub i nydannelser af "døde", "sovende" områder i hjernen.

MEN det er INGEN forebyggende behandling, og derfor kombinerer man den som oftest med både en medicinsk forebyggende behandling OG en behandling, som er mere en slags "uddannelse" i at have haft eller at skulle leve med depressioner måske resten af sit liv. Mange steder i landet har de den type behandling, som kaldes "depressionsskoler".

Det er IKKE en psykoterapeutisk behandling, hvor man skal sidde og reflektere over, hvorfor man lige handlede sådan og ikke sådan for så at kunne give slip på sin fortid og den smerte, man (og det gælder jo for langt de fleste mennesker) har med sig fra fortiden. Det kan man bruge år på at komme til bunds i, og ét er i hvert fald sikkert, man kommer til bunds i sin egen pengepung.

Depressionsskolerne (og efterhånden også en hel del psykiatere) vejleder og formidler en viden om selve sygdommen, de forskellige behandlingsmuligheder og endnu mere vigtigt og specifikt ... HVORDAN man kan leve BEDST MULIGT med de sygdomsvilkår, man er ramt af, hvad man SELV kan gøre, hvad man SELV skal være opmærksom på i sit daglige liv ... og derudfra SELV komme frem til størst mulig ACCEPT og FORSONING med sig selv og sin sygdom.

Og det kan man opnå ved noget så elementært som viden.

Med hensyn til bivirkningerne til elektrochok, er de samme bivirkninger beskrevet som dem, man kan opleve ved i årevis at have gået med ubehandlede eller underbehandlede (De UNDERbehandlede er faktisk også vigtige at være opmærksom på) depressioner og noget er altså også selve SYGDOMMENS "mén" og "arvæv" i hjernen ... og altså ikke kun bivirkninger af behandlingen.

Det blev et meget langt svar, men depressionsbehandling er et stort og vigtigt emne, som på en eller anden måde kommer til at berøre os alle i hver vores liv ... enten på egen krop, som nær pårørende, som nabo eller som kollega.

Med varme og forståelse