Adfærdsspil har afløst spanskrør

I 40 år har det været forbudt for danske lærere at straffe deres elever fysisk, men til gengæld er der i de senere år dukket undervisningsmaterialer frem, som kan bruges til psykologisk magtudøvelse. Folkeskolen bruger i stor stil adfærdsspil og undervisningsmateriale med navne som ”Kort og godt” og ”Den gode stol” til at placere skyld hos enkelte elever.

Det mener Klaus Nielsen, lektor i psykologi ved Aarhus Universitet, der har gennemført en undersøgelse af adfærdsspillene, som offentliggøres i nær fremtid. Undersøgelsen påpeger, at spillene, hvis erklærede formål er at hjælpe børnene til at kunne begå sig socialt, også bruges af læreren til at regulere og sanktionere børnenes adfærd.

– Adfærdsspillene ligner et moderne svar på spanskrøret. Det er ikke længere kroppen, der straffes, men derimod elevens personlighed. Og tilsyneladende er det ikke læreren, der bestemmer, men i praksis er spillene egnet til, at læreren kan rette fokus på et par elever og udstille dem som syndebukke for hele klassen, siger Klaus Nielsen.

Grundlæggende går adfærdsspillene ud på at sætte nogle rammer for børnene, som kan give anledning til at tale om problemer. I ”Kort og godt” består dette blandt andet i, at én elev trækker et kort med en beskrivende tekst, som eleven derefter skal give til en kammerat, teksten passer til. Eksempler på tekster på kortene er: ”Du er den, der driller mest” eller ”Der er rarest at være i skolen, når du ikke er der”.

– Det er særdeles problematisk, at spillene lægger op til nærmest terapeutiske forløb. På overfladen virker det meget moderne, at man sidder i en rundkreds og taler om den enkeltes personlige udvikling, men i mine øjne ligner det noget, vi har set før, nemlig når man inden for den kristne kirke har forsøgt at adfærdsregulere ved at pålægge den enkelte skyld, siger Klaus Nielsen, der i sin forskning ligefrem taler om ”pastorale teknikker i den danske folkeskole”.