Skarp kritik af folkekirkens miljøindsats

Europas kirkesamfund er for længst gået ind i miljøkampen. Men den danske folkekirke har endnu ingen overordnet grøn strategi, viser rundspørge. Minister afviser særlig miljøindsats

Der eksisterer i dag ikke en fælles målsætning for, hvordan folkekirken skal blive mere grøn på områder, der ikke er direkte lovpligtige. Derfor er det i dag i praksis op til ildsjæle i landets sogne selv at tage stilling til for eksempel besparelser på vandforbrug eller overgang til energisparepærer.
Der eksisterer i dag ikke en fælles målsætning for, hvordan folkekirken skal blive mere grøn på områder, der ikke er direkte lovpligtige. Derfor er det i dag i praksis op til ildsjæle i landets sogne selv at tage stilling til for eksempel besparelser på vandforbrug eller overgang til energisparepærer. Foto: .

Den danske folkekirke har ingen fælles målsætning for kirkens rolle i kampen for et bedre miljø. Klimaet er ellers et højt prioriteret emne i andre europæiske kirker. I Danmark har regeringen opprioriteret klimaet, men selvom folkekirken er en af Danmarks største institutioner, er fælles miljømål endnu ikke en realitet.

Det kritiseres nu skarpt internt i folkekirken.

En af kritikerne er Martin Ishøy, ph.d. i miljøetik og sognepræst i Balle Sogn ved Silkeborg.

Han mener, at kristne har en særlig forpligtelse til at beskytte kloden, som han anser for at være Guds skabelse.

Næsten alle europæiske kirker med respekt for sig selv har et miljøarbejde. Derfor er det absurd, at den danske kirke er den mest fodslæbende af alle offentlige institutioner, når det kommer til opmærksomhed på miljøet. Vi burde gå forrest, siger han.

Ligeledes lyder der karsk kritik fra informations- og europa-sekretær i Det Mellemkirkelige Råd Kirsten Auken, som savner en gennemgående grøn linje i folkekirken.

Sammenlignet med vores søsterkirker sker der meget lidt i folkekirken på dette område, siger hun.

Landets 10 stifter bekræfter, at der ikke eksisterer en fælles målsætning for, hvordan folkekirken skal blive mere grøn på områder, der ikke er direkte lovpligtige. Derfor er det i dag i praksis op til ildsjæle i landets mere end 2000 sogne selv at tage stilling til for eksempel besparelser på vandforbrug eller overgang til energisparepærer.

Det viser en rundspørge til landets 10 stifter, som Kristeligt Dagblad har foretaget.

Der er ikke en overordnet holdning til miljøindsatsen, bekræfter Lars Kjærgaard, som er kontorchef i et af stifterne, Haderslev Stift.

Folkekirkens Infocenter i Københavns Stift foretog tidligere på året en rundspørge til en række sogne, som ligeledes viste, at den folkekirkelige kamp for et bedre miljø er fraværende. Centret arbejder på at blive den første miljøcertificerede virksomhed i folkekirken, forklarer lederen, Karen Schousboe.

Hun mener, Kirkeministeriet skal på banen, hvis en overordnet miljøstrategi for hele folkekir-ken nogensinde skal blive en realitet.

Fra kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) bliver der dog ikke lagt op til særlige initiativer.

Konkret er folkekirken jo forpligtet til at følge alle regler og love og skal derfor altid tage hensyn til miljø og energi i forbindelse med byggerier og renoveringer, siger Birthe Rønn Hornbech, der heller ikke vil pålægge folkekirken en særlig rolle i miljødebatten.

Nu havde vi jo en reformation i 1536, så vi har ikke en pave, der fortæller os, hvad vi skal gøre. Jeg vil overlade det helt til den enkelte præst og kirke at afgøre, om de vil anvende deres ytringsfrihed i klimadebatten eller ej, siger Birthe Rønn Hornbech.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk

bendix@kristeligt-dagblad.dk