BETLEHEM: Juleaften omdannes Krybbepladsen i Betlehem til en folkefest, som minder mest om Vorbasse Marked
Friskpresset appelsinjuice, julekrybber skåret af oliventræ eller måske bare et lille kors i en kæde? Mens protestanter og katolikker verden over er i fuld gang med julefejringen, er der juleaften trængsel på Krybbetorvet i Betlehem, hvor gadehandlere, børn og tilrejsende skaber et broget folkeliv.
Det er, som om stemningerne fra ”Sikken voldsom trængsel og alarm” og ”Et barn er født i Betlehem” mødes og blandes til en særegen sang, som giver associationer i retning af Vorbasse Marked. Forestiller man sig juleaften i Betlehem som højtidelig, må man tro om igen, fortæller teologen Bodil Skjøtt, som har boet og arbejdet en lang årrække i Israel.
– Juleaften er den dag om året, hvor der er mest gang i Betlehem. Der kommer turister fra store dele af verden, og de handlende har en travl dag, siger hun.
De, som vil fejre jul på bøjede knæ, finder vej til den store kirke på pladsen: Fødselskirken. Her er der adgang til den såkaldte fødselsgrotte, hvor en stor sølvstjerne markerer stedet, hvor Jesus ifølge traditionen blev født. Stjernen adskiller sig fra andre stjerner ved at have 14 takker: en for hvert slægtled mellem patriarken Abraham til kong David og eksiltiden og fra eksiltiden til Jesus.
– Uanset hvilket kirkesamfund man tilhører, vidner stjernen i fødselsgrotten om, at Gud blev menneske. Hvis man tror, at det skete, så bliver det også betydningsfuldt, hvor det skete, mener Bodil Skjøtt.
Fødselskirken har været årsag til mange interne stridigheder mellem kristne. Kirken, som er den ældste bevarede kirke i verden, lod den romerske kejserinde Helena opføre i 325, i forbindelse med at hun besøgte Israel.
Da perserne kom til området i 612, ødelagde de stort set alle kristne kirker, men Fødselskirken skånede de. Angiveligt fordi der dengang var et fremtrædende vægmaleri i kirken af de tre vise mænd, som så persiske ud.
Da mamlukkerne og ottomanerne hærgede området, blev kirkens oprindelige dør muret til, så man ikke kunne ride ind i kirken hverken på kamel, hest eller æsel. Den dag i dag må voksne besøgende bøje hovedet for at komme ind i kirken.
– Døren bliver kaldt ydmyghedens dør og er nærmest symbolsk for stedet, siger Bodil Skjøtt.
Kirken tilhører den græsk ortodokse kirke, men de armenske kristne har også en del af kirken. Katolikkerne har bygget deres egen kirke, Sankt Katarina kirken, som nærmest hænger sammen med Fødselskirken.
Men grotten har alle tre kirkesamfund ret til at bruge, og hver dag skiftes de til at bede her, alt mens besøgende knæler ved stjernen i gulvet.
– Der bliver holdt nøje øje med tiderne, for kirkesamfundene holder hver især fast på deres ret, fordi stedet betyder rigtig meget for dem alle, siger Bodil Skjøtt.
nygaard@kristeligt-dagblad.dk