FORSIDE DANMARK UDLAND KIRKE OG TRO KULTUR REJSER SENESTE NYT
Kirke & tro

Danske jøder vil skifte navn

11. dec 2007 00:00 Fra næste år kan Mosaisk Troessamfund hedde Det Jødiske Samfund i Danmark

Share
Debat (1)
Links
Læs også
Bente Clausen
Bente ClausenArtikler
Profil
Udskriv
Tip en ven
Nyt navn til danske jøder
Nyt navn til danske jøder: Et enigt Repræsentantskab i Mosaisk Troessamfund har bedt jødernes ”folketing”, Delegeretforsamlingen, om ved næste møde at tage stilling til en navneændring til ”Det Jødiske Samfund i Danmark”. Stock.xchng.

I næsten 200 år har de danske jøders største trossamfund heddet Mosaisk Troessamfund. Det vil sige længere, end folkekirken har heddet folkekirken. Men nu er det måske snart slut.

Et enigt Repræsentantskab i Mosaisk Troessamfund har bedt jødernes ”folketing”, Delegeretforsamlingen, om ved næste møde at tage stilling til en navneændring til ”Det Jødiske Samfund i Danmark”.

Formanden for Mosaisk Troessamfund, Stefan Isaak, forklarer, at trossamfundets vedtægter alligevel skal ændres med nogle smådetaljer, og derfor har Repræsentantskabet besluttet, at man bør fremtidssikre med et navn, som flere kan identificere sig med.

– For nogle jøder er det en hindring, at ordet trossamfund indgår i navnet, og spørger man almindelige mennesker på gaden, er jeg sikker på, at mange ikke aner, hvad Mosaisk Troessamfund er, siger han.

Annonce
Formanden afviser samtidig, at navneændringen handler om, at han kan få opfyldt sin oprindelige drøm om, at Mosaisk Troessamfund skulle være en paraplyorganisation af alle jødiske samfund i Danmark – udover Mosaisk Troessamfund er det den lille ultraortodokse menighed Machsike Hadas og den nyere, reformmenighed Shir Hatzafon.

– Så langt er vi slet ikke kommet. Men hvis vi en gang ad åre kan blive enige, så er navnet da klar, siger han.

– Det handler mere om at tone rent flag. Og vores svenske søsterorganisation hedder for eksempel Den Jødiske Forsamling, tilføjer han.

Karin Weinholt, præst i Ordrup og konsulent om jødedom i forbindelse med Den Store Danske Encyklopædi, siger, at ønsket om navneskifte nok især signalerer et ønske om at være mere moderne.

– Det handler om at komme væk fra det helt igennem forhistoriske ord ”mosaisk” og måske nok også om at fastholde de jøder i Mosaisk Troessamfund, som kunne være fristet af Shir Hatzafon, blandt andet fordi de reformerte anerkender blandede ægteskaber som medlemmer, siger hun.

Blandt de unge jøder i Danmark gifter omkring 80 procent sig med ikke-jøder. Og mens Mosaisk Troessamfund indtil videre ikke har ønsket at optage ikke-jødiske ægtefæller som medlemmer, så er det ikke et problem i Shir Hatzafon.

Delegeretforsamlingen i Mosaisk Troessamfund mødes næste gang til februar.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk

Kommentér denne artikel Share


Mest læste
Eksperter strides om vejen til Gud
Ahmed Akkari: Muhammed-krisen er kun på standby
Dansk Folkeparti kræver præster fyret
Folkekirken melder sig ud af kønskampen
Minister åben for registreret partnerskab i kirken
 

 
Flere nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev


E-mailadresse:


 



 



 



 
Label Mest læste Danmark
Label Mest læste kirke og tro
Label Mest læste Liv&Sjæl
 
Label Mest læste udland
Label Mest læste kultur
Label Mest læste debat

Temaer fra Kristeligt Dagblad

Temaer fra religion.dk

Temaer fra kristendom.dk


 
 
 
 
 
 

Afstemning

Mener du, at andre religioner end kristendommen kan føre til Gud?

Ja
Nej
Ved ikke

 
 
Seneste artikler på Kristendom.dk
- Fri kirken fra emsige politikere
Tilgivelsens væsen er at sætte fri
Når børnene flytter hjemmefra
Eksperter strides om vejen til Gud
- Troen giver mig mod til livet
Hvorfor var folk villige til at lide martyrdøden?

 

Nyhedsbrev

Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail


E-mailadresse: