Da julegaverne greb om sig

Den moderne forbrugerjul med omfattende gavebudgetter blev grundlagt i USA i 1823 med offentliggørelsen af et digt

Når store som små i indland som udland den 24. eller 25. december samles rundt om juletræet for at udveksle legetøj, tøj, bøger, køkkengrej samt alskens elektroniske vidundere, bør en enkelt taknemmelig tanke sendes ikke blot til gavernes givere, men også til den amerikanske teolog og litterat Clement Clarke Moore.

Julehistorikerne peger nemlig i retning af denne lærde amerikaner, når de skal forklare, hvornår den moderne skik, med at give hinanden julegaver for store pengesummer, begyndte.

I 1823 var Clement Clarke Moore 44 år og havde på det tidspunkt allerede forfattet et hebræisk-engelsk leksikon samt opnået titel af professor i teologi ved Columbia College i New York. Nu fik den anerkendte akademiker sit folkelige gennembrud som digter, da han skrev digtet ”A visit from St. Nicholas” (et besøg af Sankt Nikolaus), som beskrev en julenat, hvor julemanden kommer ridende over himlen i sin rensdyrtrukne kane og kravler ned gennem skorstenen med gaver til en familie.

Digtet tog naturligvis afsæt i den gamle helgenberetning om den gavmilde Sankt Nikolaus. Julegaver var da heller ikke noget totalt ukendt fænomen i 1823. Fra gammel tid har festerne omkring vintersolhverv og den kristne jul været præget af en vis generøsitet – især med mad, frugt, kager og andre gode sager. Siden udviklede gavegivningen sig langsomt, men sikkert, og i begyndelsen af 1800-tallet så historiens første julegave-annoncer dagens lys. Men historikerne har hæftet sig ved, at Clement Clarke Moores digt med ét slag fik julegaveindustrien op i et helt andet gear. Hvad der hidtil havde været en uskyldig lille udveksling af smågaver blev i de følgende årtier til en regulær post på årsbudgettet – i hvert fald for de velstillede klasser i USA. I England bidrog Charles Dickens i 1843 til udviklingen med sit berømte ”Juleeventyr” om den nærige Ebenezer Scrooge, som blev omvendt til gavmildhed.

I de følgende år nåede julegavegivningen også nye højder i det bedre danske borgerskab, hvilket afspejles i Peter Fabers berømte julesang ”Højt fra træets grønne top” fra 1848. Sangen besynger en juletradition med juletræ og gaver, som på daværende tidspunkt var relativt ny. Som bekendt består gaverne i sangen af en dukke, ”fire alen merino”-garn, en fane og en god, solid pung til moder i køkkenet. For julen varer længe, koster mange penge.

I 1850’erne skrev den amerikanske forfatter Harriet Beecher Stowe en roman, hvor hun lader en af sine personer harcellere over, at julen i løbet af hendes levetid er kommet til kun at handle om gaver, og at bunker af penge hvert år bliver spildt på den dille.

En kendsgerning er det, at dillen greb om sig netop i tiden fra 1820’erne til 1850’erne, men kurven er stort set fortsat opad lige siden, hvorfor hver eneste generation med god ret kan tilslutte sig udsagnet om, at ”i min barndom fik vi da ikke så mange julegaver”.

Og både Clement Clarke Moore, Charles Dickens og Harriet Beecher Stowe ville nok være blevet forbløffet, hvis de havde levet længe nok til at kunne læse organisationen Dansk Erhvervs prognose for, hvor mange penge der ville blive brugt på julegaver i det lille land Danmark i det Herrens år 2007. Prognosen lyder, at vi i år vil formøble 10 milliarder kroner på såkaldt ”julerelateret omsætning”.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk