– Har jeg gjort noget forkert?

Da Casper gik fra leg i daginstitutionen til at skulle sidde stille på en stol i folkeskolen, blev hans trang til opmærksomhed pludselig endnu tydeligere. I skolen blev han placeret i en specialklasse med en fast lærer og faste rammer for undervisningen. Men når klokken ringede ud og skole-fritidsordningen tog over, var rammerne igen vide og dørene åbne. Det mundende ofte ud i en tur i skammekrogen.

– Men der var egentlig ikke nogen, der gjorde opmærksom på noget i skolen, siger Liz Engler, der tilfældigvis en dag læste en artikel i et ugeblad om en familie med et opmærksomhedsforstyrret barn, også kaldet ADHD.

– Jeg kunne genkende symptomerne fra Casper. Og der var ingen tvivl, fortalte vores læge. Casper havde stærke symptomer på ADHD og Tourettes Syndrom. På den ene side var det en kæmpe lettelse at få ren besked. Men på den anden side sank jeg også en gang og tænkte: Puha lille dreng, hvordan kommer fremtiden mon til at se ud?

Casper blev efterfølgende indlagt på børnepsykiatrisk afdeling på Næstved Sygehus i tre uger, og efter et kort ophold på Børne- og Ungdomscenteret i Ringsted fik Casper plads på Himmelbjerggården i Ry, et hjem for børn og unge med blandt andet tilknytnings- og opmærksomhedsforstyrrelser.

– Det var vigtigt for mig, at Casper blev placeret det rigtige sted første gang. Det var min bøn til socialrådgiveren. Man hører en masse historier om børn, der kastes rundt i systemet. Hvert skift er et knæk, og jeg mener ikke, man har brug for flere, end de knæk livet giver en.

– Det værste var at pakke ham i bilen og køre ham til Himmelbjerggården for der at aflevere ham og køre hjem alene. Det var hårdt. Som forælder kan jeg ikke lade være med at tænke på, om jeg har fejlet. Kunne man have gjort noget anderledes? Det var i sær opdragelsen, jeg hæftede mig ved. Jeg skænkede det ikke en tanke, at det kunne være medfødt. Jeg havde jo aldrig været forælder før. Og Caspers tvillingesøster fejlede jo ikke noget.

Unge med ADHD fylder godt i kriminalstatistikkerne, og i Caspers seks år på Himmelbjerggården er det også blevet til små oprør i form af indbrud i hovedbygningen, ligesom han flere gange er stukket af fra institutionen.

– Jeg tænker meget over Caspers fremtid. Jeg er både fortrøstningsfuld og bekymret på en og samme tid. På den ene side har vi et fantastisk forhold til hinandenJeg har været heldig, at Casper har kunnet blive på Himmelbjerggården så mange år. Men hvad vil der ske bagefter? Bliver han sluppet af systemet, eller vil han blive ved med at få den hjælp, han har brug for? Uvisheden er det værste. Men selvfølgelig tror jeg, at det går. Men måske gør det ikke. Måske ryger han igennem systemet på den dårlige måde. Det er jeg nødt til at forberede mig på for at redde mit eget skind.

thuesen@kristeligt-dagblad.dk