Når pædagoger i daginstitutioner får øje på et barn, der er socialt udsat, sker det især ud fra praktisk erfaring og ikke ud fra et uddannelsesmæssigt grundlag. Det betyder, at mange børn med psykologiske og adfærdsmæssige problemer ikke bliver opdaget i daginstitutionerne. Det konkluderer rapporten "Socialt udsatte børn" fra Socialforskningsinstituttet, SFI.

At børnene ikke bliver identificerede, kan have konsekvenser for deres videre forløb i skolesystemet, vurderer Niels Ploug, forskningschef ved SFI:

– Problemet med pædagogernes manglende teoretiske viden er, at identifikationen sker usystematisk. Ved at systematisere, altså uddanne pædagogerne bedre, kan man opnå bedre resultater. Der er ingen tvivl om, at det har en afgørende betydning for barnet. Chancerne bliver større for en bedre skolegang, et bedre job og i sidste ende en bedre løn.

Det er Hanne Børner, formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, enig i:

– Ofte kan pædagogerne godt se, at et barn ikke trives, men herfra og til at finde ud af hvorfor, er der et langt skridt. Der er børn, der går for lang tid, inden de får den rette behandling, og det er et problem. Et af vores klare råd er derfor at tilknytte psykologer til daginstitutionerne, siger hun.

Formand for Pædagogiske Psykologers Forening, Bjarne Nielsen, har en anden løsning på problematikken:

– Vi har brug for flere mandlige pædagoger til at slås og spille fodbold med drengene. Jeg kan ikke forestille mig, at man kan finde nogen biologiske svar på, hvorfor der er dobbelt så mange udsatte drenge som piger. Drengene er typisk udadreagerende og virker måske irriterende på de kvindelige pædagoger og kommer derfor ofte hurtigere i søgelyset, siger han.

thuesen@kristeligt-dagblad.dk