Blandt de danskere, der går i kirke hver søndag, ligger pengene markant løsere i lommerne, når det handler om at støtte fattige, flygtninge og forældreløse, end blandt de, der sover længe på hviledagen. Det viser tal fra Gallups seneste halvårsundersøgelse om værdier og adfærd i 2007.

Gallup har spurgt 4399 danskerne om, hvor tit de går i kirke, og om hvor mange penge husstanden bruger på velgørende formål om året. Her står det klart, at hver fjerde trofaste kirkegænger giver 2000 kroner eller mere årligt. Til sammenligning giver kun omkring hver tyvende af de, der sjældent eller aldrig sætter deres ben inden for kirkedøren, mere end et par tusindet til velgørenhed om året.

Gavmildheden blandt kirkens folk bekræftes af generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Henrik Stubkjær.

– Mange kirkegængere har et åndeligt overskud, der gør, at de ser ud over sig selv. Det handler i høj grad om næstekærlighed. Når der sker katastrofer, så mærker vi ofte, at kirkerne reagerer meget hurtigt ved selv at lave indsamlinger, siger han.

Johan Peter Paludan, direktør for Instituttet for Fremtidsforskning, mener imidlertid ikke, at tendensen til, at kirkegængere giver mere end andre, udelukkende handler om kærlighed til næsten.

– Folk giver umiddelbart af to årsager. Enten af renhjertet næstekærlighed eller som bodsgang. Enten er man god og vil gerne give, eller også er man den mere indremissionske type, der føler sig som et dårligt menneske, og dermed giver penge som en slags aflad, siger han.