De fem bispekandidater

Læs om de fem bispekandidater, der kæmper om at blive Roskilde Stifts nye biskop

Valgkampen er skudt i gang. Hvem skal være biskop i Roskilde Stift? Kristeligt Dagblad tegner en profil af de fem bispekandidater

Steffen Ravn Jørgensen

54 år og født i Holbæk. Han blev sognepræst i Ordrup i 1983 og siden præst ved Frederikskirken i Paris. I Danmark igen kom han til Sorø Klosterkirke, inden han blev sognepræst ved Skt. Olai kirke i Helsingør og domprovst i Helsingør stift. Han har været medlem af Det mellemkirkelige Råd.

Hvad er dit kirkelige ståsted, og hvad er din mærkesag som biskop?

- Jeg er vokset op og formet i et grundtvigsk miljø, og under studiet fik først Løgstrup og siden Grundtvig og Luther stor betydning. Den største opgave er i dag at imødegå afkristningen. Jeg vil derfor satse på et udvidet skole-kirkesamarbejde og oplysende arbejde. Og så skal Roskilde stift have tilført mindst 15 præstestillinger til styrkelse af oplysning og forkyndelse. Menighedsrådene, som laver et stort og fornemt arbejde i de mange kirker, skal ikke druknes i bureaukrati.

Du efterfølger mediebiskoppen Jan Lindhardt – vil du markere dig ligeså meget i den offentlige debat?

- Det må aldrig blive et formål i sig selv at være synlig eller i tv, men ligesom jeg har gjort som præst og domprovst, skal man markere sig, når sagen kræver det.

Må præster i dit stift nægte at give kvindelige kolleger hånd ved ordination eller nægte at deltage i fælles gudstjeneste i sognet?

- Jeg anser det for en bekymrende holdning og vil som mulig biskop i Roskilde stift ikke afholde særordinationer. Ved ordinationer rækkes hånd til enhver kollega. Jeg kan slet ikke teologisk forstå, at enkelte præster kan have den indstilling til kvindelige præster.

Går du ind for velsignelse af registreret partnerskab, og ser du gerne ordningen udvidet til en egentlig vielse?

- Bøsser og lesbiske har deres naturlige plads i folkekirken. Enhver kristen, som har brug derfor, kan modtage Guds velsignelse. Det gælder også for par med registreret partnerskab, som, når de ønsker det, kan modtage en gudstjenestelig velsignelse over deres samliv. Derfor finder jeg for nærværende ikke, at der er behov for væsentlige ændringer.

Skal båndene mellem kirke og stat forblive som de er i dag, eller skal der slækkes på visse områder?

- Vi har grundlæggende en god og rimelig folkekirkelig ordning. Ordningen er med til at fastholde staten på, at den skal lovgive og sikre orden uden at forfalde til at blive totalitær eller moraliserende – og at fastholde kirken på, at dens opgave er at forkynde evangeliet, som alene modtages i frihed.

Peter Fischer-Møller

52 år og født i København. Han har været sognepræst i Terslev og Ørslev sogne på Stevns i 23 år og provst i Ringsted-Sorø Provsti i otte år. I en periode var han medlem af Den Danske Præsteforenings hovedbestyrelse. Han underviser på Haslev Seminarium og Præsternes Efteruddannelse. Han har skrevet bogen ”Et Glimt af Gud – en mayalandsby og dens bibelhistorier”.

Hvad er dit kirkelige ståsted, og hvad er din mærkesag som biskop?

- Jeg er nysgerrig, grundtvigsk, optaget af Grundtvigs tanker om vekselvirkning mellem kultur og kristendom. Min mærkesag er forkyndelse og formidling af kristendom, så vi mennesker i Roskilde Stift til stadighed kan blive inspireret og udfordret af evangeliet. Hvis vi opdager og afsøger mulighederne for samarbejde på tværs af sognegrænser, vil det kirkelige arbejde ofte kunne blive mere inspirerende, og præsterne vil få bedre tid – også til studier og familieliv.

Du efterfølger mediebiskoppen Jan Lindhardt – vil du markere dig lige så meget i den offentlige debat?

- Gerne. Og gerne lige så fokuseret, overraskende og muntert som Jan Lindhardt. Jeg vil meget gerne samarbejde med flere i stiftet om kontakten med medierne, opmærksom på mediernes betingelser og med ønsket om at udfordre forfladigede og forudsigelige synspunkter i debatten.

Må præster i dit stift nægte at give kvindelige kolleger hånd ved ordination eller nægte at deltage i fælles gudstjeneste i sognet?

- Nej.

Går du ind for velsignelse af registreret partnerskab, og ser du gerne ordningen udvidet til en egentlig vielse?

- Ja, jeg går ind for velsignelse af registreret partnerskab. Hvis lovgivningen bliver ændret, vil jeg anbefale præsterne i stiftet at medvirke ved vielse af homoseksuelle par.

Skal båndene mellem kirke og stat forblive som de er i dag, eller skal der slækkes på visse områder?

- Kirke og stat har brug for hinanden. Kirken har brug for staten, fordi båndet forpligter kirken på befolkningen i sin helhed, og fordi den folkelige bredde modvirker tendensen til at lukke sig inde i en kirkelig osteklokke. Staten har brug for kirken for at blive fastholdt på et menneskesyn, der ikke får reduceret mennesker til vælgere, skatteydere, patienter eller klienter. Men båndenes form kan godt diskuteres og justeres.

Henrik Wigh-Poulsen

48 år og født i Randers. Han blev i 1989 sognepræst i Lejrskov og Jordrup Sogne ved Kolding. Herefter var han en kort periode højskolelærer på Askov Højskole og tekstforfatter, mens han skrev på ph.d.-afhandlingen ”Hjemkomsten og det åbne land – Jakob Knudsens forfatterskab og den grundtvigske realisme”.

I dag er han redaktør af Kirkeligt Samfunds blad, Dansk Kirketidende, og leder af Grundtvig-Akademiet i Vartov i København. Henrik Wigh-Poulsen har skrevet bogen ”Vær mig nær – om Jakob Knudsens skilsmisse og nye ægteskab”.

Hvad er dit kirkelige ståsted, og hvad er din mærkesag som biskop?

- Jeg hører klart hjemme på den grundtvigske banehalvdel i dansk kirkeliv og spiller nok lidt mere offensivt end defensivt. Og jeg har to mærkesager: samarbejde og samtale. Roskilde stift skal være et samarbejdende stift. Og så skal vi alle – præst, bisp og menighed – tale mere om, hvad vi tror på. Hvordan ellers blive hørt, når der er så mange andre, der råber op?

Du efterfølger mediebiskoppen Jan Lindhardt – vil du markere dig lige så meget i den offentlige debat?

- Jeg vil som Jan Lindhardt føre klar tale om, hvad kristendom er, hvor og når lejlighed byder sig. Om end min stil er en anden.

Må præster i dit stift nægte at give kvindelige kolleger hånd ved ordination eller nægte at deltage i fælles gudstjeneste i sognet?

- Håndslaget ved ordinationen er en kollegial gestus, så det mangler da bare, at man stikker hinanden på næven, når ens arbejdsplads nok er den mest rummelige i landet, og man i øvrigt selv nyder godt af samme rummelighed. Nægter man at deltage i en fælles gudstjeneste, skal man have lov til det. Sådan noget skal ingen tvinges til.

Går du ind for velsignelse af registreret partnerskab, og ser du gerne ordningen udvidet til en egentlig vielse?

- Velsignelsen, som vi beder om, er og bliver det væsentlige i den sammenhæng. Den juridiske del – altså vielsen – er det mindste af det hele. Men fint, om den også kommer til at omfatte parret. Der skal da ikke herske særregler for dem.

Skal båndene mellem kirke og stat forblive som de er i dag, eller skal der slækkes på visse områder?

- Som forholdene er nu, er der ingen grund til hverken at stramme eller slække.

Poul Joachim Stender

51 år og født i Vintersbølle ved Vordingborg. I 1983 blev han sognepræst i Kirke Såby-Kisserup Sogne ved Ringsted, hvor han har været siden, bortset fra et tre-års ophold som præst ved den danske kirke i Los Angeles. Han er medlem af bestyrelsen i Landsforeningen af menighedsråd. Han har i øjeblikket orlov for at arrangere studierejse i Californien for præster i folkekirken. Han har bidraget til flere bøger og blandt andet udgivet kogebogen ”Præsten og Kogejomfruen”.

Hvad er dit kirkelige ståsted, og hvad er din mærkesag som biskop?

- Jeg er i bevægelse, fordi evangeliet også sprænger de kirkelige retningers bokse. Det, jeg står for, må kunne kaldes sanselig teologi. Kristendommen skal i mine øjne appellere til alle menneskets fem sanser og til alle aldersgrupper. Min mærkesag er ambitiøs. At få hævet kirkegangsprocenten i Roskilde stift og få befolkningen i stiftet til at synes endnu bedre om deres folkekirke.

Du efterfølger mediebiskoppen Jan Lindhardt – vil du markere dig lige så meget i den offentlige debat?

- Det er ikke mig, der skal markeres. Men kristendommen og folkekirken. Det har jeg ligesom Lindhardt brugt medierne meget flittigt til gennem årene. Og det agter jeg bestemt ikke at holde op med, hvis jeg bliver valgt som biskop.

Må præster i dit stift nægte at give kvindelige kolleger hånd ved ordination eller nægte at deltage i fælles gudstjeneste i sognet?

- Problemet bliver mindre og mindre for hvert år. Konservative mandlige præster er ved at blive sjældne. Men hvis der er nogle præster af hankøn, der er så fjollede, at de ikke vil give en kvindelig præst hånden ved at ordination eller deltage i en fælles gudstjeneste, så lad dem om det. Friheden i folkekirken skal bevares.

Går du ind for velsignelse af registreret partnerskab, og ser du gerne ordningen udvidet til en egentlig vielse?

- Jeg ved ikke, hvad Kristus ville have svaret til det her spørgsmål. Men jeg vil hellere tage fejl ved at sige ja til velsignelse af registreret partnerskab, og engang, når tiden er moden, vielse, end at tage fejl ved at sige nej.

Skal båndene mellem kirke og stat forblive som de er i dag, eller skal der slækkes på visse områder?

- Der er skilsmisser nok i dette her land. Så kirken og staten må gå foran som et godt eksempel og holde sammen. Derfor skal båndene ikke slækkes. For eksempel ved at afgive civilregistreringen til kommunerne.

Per Melhof

48 år og født i København. Han har været medarbejder ved Religionspædagogisk center og arbejdet med marketing på forlagene Borgen og Lindhardt og Ringhof. Han har undervist i faget kirkekundskab på Pastoralseminariet i København, inden han i 1999 blev sognepræst i Timotheus Sogn i København. I dag er han dansk præst i Bruxelles

Hvad er dit kirkelige ståsted, og hvad er din mærkesag som biskop?

- Der er trængsel på midten, og vi er alle grundtvigianere. Jeg er i hvert fald solidt plantet midtskibs i folkekirkelig tradition. Jeg ønsker at fremme ledelsesudviklingen og samarbejdet i hele den folkekirkelige organisation. Der skal mere fokus på indholdet og mindre på administration, styring og struktur.

Du efterfølger mediebiskoppen Jan Lindhardt – vil du markere dig lige så meget i den offentlige debat?

- Jan Lindhardt er i løbet af sin tid som biskop blevet en dygtig medierytter. Præster er som regel dygtige til og vant til at kommunikere, men vi er også ofte skeptiske, når det gælder medier. Det store potentiale er til gengæld, at budskabet når langt ud.

Må præster i dit stift nægte at give kvindelige kolleger hånd ved ordination eller nægte at deltage i fælles gudstjeneste i sognet?

- Jeg vil gøre, hvad jeg kan, men nu er det heldigvis menighedsrådene, der vælger præst. Jeg vil dog som biskop stærkt opfordre til at være opmærksomme på de problemer, det giver, hvis menighedsrådet vælger en ansøger med uvillighed til at tage hånden op af lommen og arbejde sammen med en kvindelig kollega.

Går du ind for velsignelse af registreret partnerskab og ser du gerne ordningen udvidet til en egentlig vielse?

- I vores kirkes tradition er vielse ikke udtryk for Guds eller kirkens inderste behov, men for vores! Derfor er den også en foranderlig institution. Jeg lever fint med den nuværende ordning. Og tiden arbejder oplagt for et egentligt vielsesritual.

Skal båndene mellem kirke og stat forblive som de er i dag, eller skal der slækkes på visse områder?

- Den nuværende ordning af forholdet mellem kirke og stat er en delikat og gennem historien sammenflikket og justeret ordning. Den minder staten om, at vi ikke kun har værdi gennem vores arbejde, bidrag til statskassen eller succes på arbejdsmarkedet, men at vi også alle længe før dette har en helt enestående værdi som skabte i Guds billede. Det er også nyttigt for folkekirken, at vi fastholder vores helt grundlæggende fornemmelse af at være kirke for hele folket.