Den gode biskop har tæt kontakt til sognene

Præster efterlyser øget kontakt til deres biskop. De ser hellere, at biskopperne bruger tid på at føre tilsyn med sognene end at fordybe sig i administrativt arbejde. Samtidig vurderer præsterne, at teologisk faglighed og lederegenskaber er de vigtigste egenskaber for en biskop i dag. Og så er arbejdsmiljøet i folkekirken og danskernes kirkegang ifølge præsterne de to væsentligste udfordringer, som biskopperne og folkekirken står over for.

Det bekræfter Kristeligt Dagblads rundspørge om bisperollen blandt danske præster.

Professor, dr theol. Theodor Jørgensen har haft resultaterne af rundspørget til gennemsyn, og han er ikke overrasket over udfaldet.

– Jeg fornemmer klart, at folkekirken har ledelsesproblemer. Tilsynsproblematikken er blevet forsømt ganske kraftigt, og det reagerer præsterne på, siger han.

Theodor Jørgensen forklarer, at en række præster har lidt savn af, at kontakten til biskoppen ikke har været tæt nok.

– Nogle præster taler om, at de ikke har set deres biskop i tilsynsærinde i 10-12 år. Præstearbejdet er meget ensomt, og der er brug for en inspirerende leder og en mægler i konfliktsituationer, fortæller han og foreslår en prioriteringsændring:

– Biskopperne skal nedprioritere det administrative arbejde og fordele den byrde ud på stiftsøvrigheden. Herved kan de opprioritere tilsynet med sognene, have fingeren på pulsen og tage eventuelle konflikter i opløbet, mener han.

Ifølge konsulent i Kirkefondet Sabine Kleinbeck er præsternes svar på undersøgelsen en afspejling af folkekirkens nye organisationsform, hvor regler, regulativer og enebeslutninger er overtaget af samspil og kommunikation.