Martin Ejlertsen |
14. december 2007
Indvandrere søger ind i frivillige organisationer over hele landet, for her kan de stå sammen og hjælpe hinanden. Særligt er unge muslimer aktive, viser ny undersøgelse, men mange foreninger er for lukkede
Etniske minoriteter i Danmark har for alvor fået øjnene op for at organisere sig i frivillige foreninger. Interessen er voksende, og indvandrere med vidt forskellig baggrund melder sig ind i foreninger, hvis de da ikke står for at oprette sine egne.
Efter to års arbejde er Foreningen af Unge Nydanskere (FUN), som den første etniske forening nogensinde, netop blevet medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Foreningen består hovedsageligt af unge med asiatisk, afrikansk, arabisk og dansk oprindelse og har 435 medlemmer. Formand i FUN, Feridah Rose, som kommer fra Uganda, glæder sig over blåstemplingen.
– Vi hjælper og engagerer børn og unge, som har problemer i det daglige, så de kan få sig en uddannelse, og så de kan blive ansvarlige borgere. Vi baserer vores arbejde på et kristent grundlag med næstekærlig og med fokus på menneskerettigheder, og vi slår dørene op for alle kulturer. Foreningen fremmer på den måde integrationen, og nu er vi blevet så velorganiseret, at vi er blevet optaget i DUF, og det er vi utrolig glade for, siger hun.
En ny undersøgelse fra Social Forskningsinstituttet (SFI) viser, at unge muslimer de sidste 10 år har været meget synlige i den offentlige debat. Især har en gruppe af veluddannede unge fra muslimske ungdomsforeninger markeret sig. De fleste muslimske foreninger minder om de danske med sociale aktiviteter og debatter, og her forsøger de unge at bygge bro mellem forskellige dele af deres identitet og kulturelle tilknytning til henholdsvis deres oprindelsesland og Danmark, fastslår seniorforsker på SFI Garbi Schmith, der står bag forskningsprojektet.
Seniorforsker på Akademiet for Migrationsstudier i Danmark (AMID) Flemming Mikkelsen arbejder på en bog om indvandreres sociale, religiøse og politiske mobilisering i Danmark fra 1965 til 2007. Han ser en klar tendens til, at det i stigende grad især er muslimske foreninger, som mobiliserer sig i integrationsarbejde og dagligdagens problemstillinger. Den udvikling kan man blandt andet se i den nystiftede paraplyorganisation Muslimernes Fællesråd, der med 13 medlemsforeninger og flere på vej er den største multi-etniske samarbejdsorganisation i Danmark.
– Den nyeste trend indenfor frivilligt arbejde blandt indvandrere er oprettelsen Muslimernes Fællesråd. Muhammed-krisen har sat fart i sådanne bevægelser. Det gælder også på lokalt plan, at især muslimer er meget aktive og gode til at holde sammen. Det gør foreningerne stærke og bedre til at overleve, og det tror jeg, vi vil se fortsætte, siger Flemming Mikkelsen og pointerer, at der ikke findes nøjagtige tal på, hvor mange indvandrer-foreninger og frivillige, der eksisterer. Han anslår dog, på baggrund af sin egen database, at der findes minimum 1000 større og mindre frivillige indvandrer-foreninger rundt om i landet.
Den dansk-pakistanske debattør og forfatter Mohammad Rafiq mener dog, at der fortsat er for mange små frivillige foreninger, der er for lukkede og fortrinsvis beskæftiger sig med at spille kort og hyggesnakke.
– Hvis man skal sikre mere ligestilling og forståelse af demokrati blandt indvandrere, så bør politikerne oprette en enhed, som arbejder med at sætte fokus på hele foreningsområdet. Kerneområdet er skolerne, for der mødes de unge mennesker. Får en enhed ressourcerne til at gå ud og fortælle de unge mennesker om frivilligt arbejde og hjælper dem med at blive engageret i foreninger, vil det for alvor sætte skub i integrationen, siger Mohammad Rafiq.
ejlertsen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad