Bispetest

NÆSTEN ALLE DANSKERE bliver nu om dage evalueret på deres arbejdsplads. Ledende medarbejderes præstation i virksomheder bedømmes af bestyrelserne og ofte også af medarbejderne, mens medarbejdernes indsats bedømmes af den daglige ledelse. Noget lignende sker for medarbejdere i mange organisationer. Politikere bedømmes af vælgerne ved hvert valg.

Folkekirken har taget de første skridt til løbende medarbejdersamtaler. Men hvem evaluerer kirkens øverste gejstlige myndighed, biskopperne?

Ingen. De vælges til deres embede af præster og menighedsrådsmedlemmer i de respektive stifter, men når de først sidder i stolen, er de næsten urørlige. Derfor er enten åremålsansættelse af biskopper eller en regel om, at deres mandat som minimum skal prøves ved genvalg efter en vis periode, en god ting. Regeringen har bebudet, at den vil tage et initiativ i den retning. Men der kan gøres endnu mere. Biskopperne kunne løbende sætte deres egen indsats under lup. Det tager vi forsmag på i dagens avis.

KRISTELIGT DAGBLAD HAR spurgt 1100 præster i landet om, hvilken biskop de mener, der klarer sig bedst. 363 har svaret. Haderslev-biskoppen Niels Henrik Arendt er den bedste, mens nabobiskoppen i Ribe Stift, Elisabeth Dons Christensen, ligger i bund. Hvordan denne rangordning skal tolkes kræver en større analyse, som undersøgelsen ikke giver fuld baggrund for. Men noget siger den. Rangfølgen viser, at de biskopper, der er meget fremme i medierne, ikke automatisk også får en stor stjerne hos præsterne. Både Århus-biskoppen Kjeld Holm og Københavns biskop Erik Norman Svendsen ligger lavt i undersøgelsen, selvom begge har været badet i rampelys. Præsterne angiver næsten enstemmigt, at tilsynet med præster og menigheder er en biskops vigtigste opgave. De anser teologisk faglighed og lederegenskaber som de vigtigste, og de mener, at de største udfordringer for landets biskopper er at skabe et godt arbejdsmiljø i folkekirken og samtidig fokusere på kirkegangen.