Der er helt stille. Hænderne er placeret på lårene, øjnene er lukkede, og både 17-årige Togo og 16-årige Sakaria koncentrerer sig om vejrtrækningen. De sidder i en rundkreds og mediterer sammen med to medarbejdere fra den sikrede ungdomsinstitution Sønderbro på Amager. Det er her, de bor. Begge er blevet taget af politiet, og Togo har fået en dom på to års ungdomssanktion for at medvirke til røveri og vold. Sakaria har i forvejen en dom på to år, men venter på måske at få endnu en dom for vidnetrusler.
Træk vejret stille og roligt gennem næsen. Læg mærke til, hvor kølig luften er for næseborene, når I trækker vejret ind, og hvor lun den er, når I ånder ud. Tæl jeres åndedrag, siger psykolog Nicolai Sennels med en blid og rolig stemme, der skal få drengene til at slappe helt af.
De fortsætter med at tælle, og efter fem minutter med dybe åndedrag, rolig vejrtrækning og fokus på luften ved næsen kan de igen åbne øjnene. Men først får Togo og Sakaria at vide, at de skal samle tankerne om deres opførsel.
Nu skal vi øve os på at være gode ved os selv og vores omgivelser. Vi skal ønske os det bedste for os selv og dem, vi kender. Ligesom vi ønsker os en gave til jul eller en ny kæreste, siger Nicolai Sennels.
Meditationsøvelsen fortsætter med 25 minutters afspænding, så de lærer at koncentrere sig, slappe af og mærke kroppen. Beroligende musik og dæmpet lys får en stor del af de unge til at falde i søvn til trods for, at de ofte har problemer med at sove om natten.
Ungdomssanktionen er et toårigt behandlingsforløb, der fungerer som et alternativ til afsoning i fængsler for unge mellem 15 og 17 år, der har begået vold, voldtægt eller grovere røverier. Sanktionens første del er i en lukket institution, mens resten er i en åben døgninstitution.
Selvom de begge har fået en dom på to år, er de meget forskellige. Sakaria er lille og har det helt rigtige gangstertøj på: en kæde om halsen, vidde cowboyshorts til knæene og en hvid åben bluse med guldskrift. Han har ikke været i skole siden 7. klasse og har i flere år røvet butikker og folk på Amagerbrogade i København.
Jeg gik ud af syvende klasse. I stedet for at gå i skole plejede jeg at stå op klokken 12, mødes med vennerne og gå rundt på Amager. Vi har stjålet penge fra folk og slået drenge. Vi har mest brugt pengene på tøj, fortæller Sakaria og griner, mens han tilføjer, at de også er blevet brugt til at køre rundt i byen med damerne.
Da han blev anholdt første gang, var han hos sin mor. Hun begyndte at græde, for Sakaria var kun 15 år. Nu venter han på at få at vide, om han får endnu en dom denne gang for at have truet et vidne fra den første dom for vold og røverier.
Selvom han har levet 15 år i Danmark, føler han sig ikke som dansker, og han vil også gerne tilbage til Kurdistan, hvor han kommer fra.
Jeg opfatter Danmark som et sted, jeg er på ferie. Jeg har ikke noget imod danskere og Danmark, men det er ikke her, jeg hører til. Jeg vil gerne være guldsmed som min far ikke i Danmark, men i Kurdistan, siger han.
Togo har derimod ikke været i Danmark så længe. Han kom hertil fra Afrika for seks år siden, har altid passet sin skole og har aldrig før begået kriminalitet. Men en skæbnesvanger aften i byen med vennerne har alligevel kostet to år af hans frihed. Han og vennerne gik sammen i en gruppe og begyndte at skubbe til folk, stjæle deres telefoner og penge, og flere af de andre overfaldt en anden dreng.
Han husker tydelig den dag i juli måned, han for første gang så det seks meter høje hegn rundt om ungdomsinstitutionen og mærkede de aflåste døre smække bag sig.
Det var meget mærkeligt, for jeg har aldrig været sådan et sted før. Jeg tænkte, at nu får jeg ikke noget mad eller nogen mulighed for at se mine venner og kæreste. Men jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke var sådan her, fortæller Togo.
Når han ikke deltager i meditationen, arbejder han i et af de forskellige værksteder, spiller pool, bordtennis og fodbold. Han ved endnu ikke, hvor han skal afsone resten af sin dom, men han frygter, at kommunen sender ham til Jylland. For det er alt for langt væk fra vennerne og kæresten, mener han.
Jeg er ikke glad for at være her, men det ville virkelig være et helvede, hvis jeg skulle helt til Jylland, siger han.
Knap 95 procent af de unge på Sønderbro er ligesom Sakaria og Togo drenge mellem 15 og 17 år. Den store andel af drenge skyldes, at drenge hele tiden skal udfordre hinanden og det kan nemt ende med kriminalitet, mener de begge.
Vi tænker os ikke om, før det går galt. Vi kører 200 kilometer i timen for at se, hvem der kan køre hurtigst, siger Togo.
Derfor er de begge glade for meditationen og afslapningsøvelserne, som hjælper dem til at slappe af og tænke sig om en ekstra gang, inden de gør noget forkert.
Det er godt nok at meditere, for man bliver meget afslappet. Og så er jeg ikke så ophidset, siger Sakaria.
Sakaria og Togo er ikke de rigtige navne. Redaktionen er bekendt med deres rigtige identitet.