Håbet er pavens kompas i kamp mod ateisme

I stedet bør vi overveje, at det kun er ved hjælp af den moralske og åndelig visdom, som man får gennem troen på Gud, at teknologien og de politiske strukturer kan komme til at tjene sande menneskelige interesser. Kommunismen og fascismen er oplagte eksempler på, hvor galt det kan gå, men også den type individualisme, der lader markedskræfterne og den laveste moralske fællesnævner bestemme, er en fare, mener paven.

Kristendommen må dog ikke forveksles med sorgløs optimisme, betoner Benedikt, der i løbet af rundskrivelsen endnu en gang fastslår, at troen og fornuften har brug for hinanden. Men ejheller bør den kristne frygte ikke at slå til. ”Vi, som altid har levet med den kristne forestilling om Gud, og som er blevet vant til den, er næsten ophørt med at bemærke, at vi besidder det håb, der kommer af et virkeligt møde med Gud,” forklarer Benedikt. Håbet retter sig mod det evige liv, som paven skriver om i næsten lyriske toner: ”Det ville være som at dykke ned i et ocean af grænseløs kærlighed, et øjeblik hvor tiden – før og efter – ikke længere eksisterer.”

En rundskrivelse er et paveligt dokument, der har stor læremæssig autoritet, og ”Spe Salvi” er blevet godt modtaget i den katolske verden.

Men for andre er de pavelige anvisninger voldsomt provokerende. Den tekniske betegnelse for pavens og biskoppernes læreembede er ”Magisterium”, og det kunne således ligne en tanke, at den teologiske overskurk i Philip Pullmanns ”Det gyldne kompas”, der vil dræbe al fri vilje, også hedder ”Magisterium”. Pullman selv benægter, at den nye film er antireligiøs, men i et nu berømt interview om sine bøger med Washington Post fra 2001 var han ret klar i mælet.

– Jeg forsøger at underminere grundlaget for den kristne tro, sagde han på det tidspunkt.

– Jeg ønsker at åbne folks øjne, hvis jeg kan, og deres hjerter og deres bevidsthed for den forbløffende kendsgerning, at vi er i live i denne verden, som selvom den er fuld af regn og mudder ikke desto mindre er fantastisk og vidunderlig, fortsatte han.

Den begejstrede tone kunne næsten være Benedikts. Men det er det bibelske håb, og pavens forvisning om, at mennesket ikke kan frelse sig selv, der skiller parterne.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Andreas Rude, mag.art., skriver hver uge i Kristeligt Dagblad om internationale kirkelige forhold.