Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Håbet er pavens kompas i kamp mod ateisme til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Håbet er pavens kompas i kamp mod ateisme

Pave Benedikt XVI har med sin anden rundskrivelse ”Spe Salvi”forsøgt at dække et vældigt panorama fra verdens skabelse til tidernes ende, hvor Kristus nok er den øverste dommer, men også ”det afgørende billede på håbet”. Rundskrivelsen er en veloplagt meditation over det kristne håb med den underliggende pointe, at de fundamentale principper i den kristne lære og tradition, der har holdt sig gennem 2000 år, stadig har gyldighed.

- scanpix

Kommenter Hold mig opdateret

KIRKEN I VERDEN: Blodbadet i det 20. århundredes store krige viser vanviddet i at tillægge teknologi og menneskelige ideologier frelsende kraft, advarer pave Benedikt XVI i sin nye rundskrivelse til alverdens katolikker

Pave Benedikt XVI’s anden rundskrivelse ”Spe Salvi” (Frelst ved håbet) har ikke helt fået den opmærksomhed, der blev hans første rundskrivelse fra 2006, ”Deus Caritas Est” (Gud er kærlighed) til del. Til gengæld ved kommentatorerne i dag mere om, hvad de kan forvente fra Benedikts hånd, end de gjorde i 2006, da mange forbløffedes over, at ”Guds Rottweiler” kunne skrive poetisk om kærlighed og erotik.

”Spe Salvi”, der blev underskrevet den 30. november, skuffer heller ikke. Dens otte kapitler dækker et vældigt panorama fra verdens skabelse til tidernes ende, hvor Kristus nok er den øverste dommer, men også ”det afgørende billede på håbet”. Rundskrivelsen er en veloplagt meditation over det kristne håb med den underliggende pointe, at de fundamentale principper i den kristne lære og tradition, der har holdt sig gennem 2000 år, stadig har gyldighed.

Den slags kalder altid på modsigelsen, men paven behøver ikke at vente på en polemik. Han skriver sig direkte ind i den.

For i det sidste års tid er kristendommen kommet under stadig mere direkte angreb fra medievante ateister i England og USA. Senest har filmatiseringen af den britiske fantasyforfatter Philip Pullmans børnebog ”Det gyldne kompas” fremkaldt en heftig debat præcis om, hvilket håb vi skal give næste generation.

Annonce
”Spe Salvi” er nemlig ikke kun en refleksion over den kristne forventning, men også en kritik af den verdslige verdens tiltro til, at videnskabelige fremskridt og politiske idealer i sig selv er nok til at give menneskelivet mening. For hvis menneskene kun sætter deres lid til menneskelige indretninger i forsøget på at opnå en bedre verden, så er de fortabt, mener paven. Blodbadet i det 20. århundrede viser tydeligt vanviddet i at tillægge teknologien og menneskelige ideologier frelsende kraft.

I stedet bør vi overveje, at det kun er ved hjælp af den moralske og åndelig visdom, som man får gennem troen på Gud, at teknologien og de politiske strukturer kan komme til at tjene sande menneskelige interesser. Kommunismen og fascismen er oplagte eksempler på, hvor galt det kan gå, men også den type individualisme, der lader markedskræfterne og den laveste moralske fællesnævner bestemme, er en fare, mener paven.

Kristendommen må dog ikke forveksles med sorgløs optimisme, betoner Benedikt, der i løbet af rundskrivelsen endnu en gang fastslår, at troen og fornuften har brug for hinanden. Men ejheller bør den kristne frygte ikke at slå til. ”Vi, som altid har levet med den kristne forestilling om Gud, og som er blevet vant til den, er næsten ophørt med at bemærke, at vi besidder det håb, der kommer af et virkeligt møde med Gud,” forklarer Benedikt. Håbet retter sig mod det evige liv, som paven skriver om i næsten lyriske toner: ”Det ville være som at dykke ned i et ocean af grænseløs kærlighed, et øjeblik hvor tiden – før og efter – ikke længere eksisterer.”

En rundskrivelse er et paveligt dokument, der har stor læremæssig autoritet, og ”Spe Salvi” er blevet godt modtaget i den katolske verden.

Men for andre er de pavelige anvisninger voldsomt provokerende. Den tekniske betegnelse for pavens og biskoppernes læreembede er ”Magisterium”, og det kunne således ligne en tanke, at den teologiske overskurk i Philip Pullmanns ”Det gyldne kompas”, der vil dræbe al fri vilje, også hedder ”Magisterium”. Pullman selv benægter, at den nye film er antireligiøs, men i et nu berømt interview om sine bøger med Washington Post fra 2001 var han ret klar i mælet.

– Jeg forsøger at underminere grundlaget for den kristne tro, sagde han på det tidspunkt.

– Jeg ønsker at åbne folks øjne, hvis jeg kan, og deres hjerter og deres bevidsthed for den forbløffende kendsgerning, at vi er i live i denne verden, som selvom den er fuld af regn og mudder ikke desto mindre er fantastisk og vidunderlig, fortsatte han.

Den begejstrede tone kunne næsten være Benedikts. Men det er det bibelske håb, og pavens forvisning om, at mennesket ikke kan frelse sig selv, der skiller parterne.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Andreas Rude, mag.art., skriver hver uge i Kristeligt Dagblad om internationale kirkelige forhold.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​