God begyndelse

KRITIKERE HAR haft travlt med at nedsable den nye køreplan for forbedringer af det globale klima, som 187 lande indgik i weekenden ved FN’s store klimakonference på den indonesiske ø Bali. Men kritikerne bør tænke sig om en ekstra gang, inden de fortsætter deres på en gang overilede og småfornærmede automatkritik af køreplanens for lave ambitionsniveau eller mangel på bindende mål. For i realiteternes barske verden er og bliver det brede politiske kompromis, som Bali-mødet mundede ud i, en rigtig god nyhed for verdens miljø.

Helt og aldeles afgørende er det først og fremmest, at USA trods trusler om det modsatte kom med i den endelige aftale på klimakonferencen. I den hidtidige internationale aftale om klimaet fra Kyoto stod USA udenfor. Det har givet anledning til alverdens tilbageslag og destruktive magtkampe mellem rige og fattige lande og mellem EU og USA i kampen for at undgå alvorlige globale klimaforandringer. Men nu har verdens ledende økonomi og industrination skrevet sig ind i de reelle forhandlinger, og det sender et meget vigtigt politisk signal om en ny og langt mere gunstig situation. Dagsordenen for de globale klimaforhandlinger går hermed ikke længere ud på, om USA er med, men hvordan USA er med. Og den pointe er og var i sig selv hele turen til Bali for de 10.000 deltagende politikere, embedsmænd og videnskabsfolk værd.

FLERE EUROPÆISKE lande, herunder Danmark, kunne ønske sig større hastighed, højere ambitioner og flere konkrete målsætninger om reduktioner af landenes udledning af CO2 i køreplanen for det globale klima. Men det er værd at notere sig, at køreplanen i bogstaveligste forstand ikke er afslutningen, men begyndelsen på den nye klimaaftale, som skal afløse Kyoto-aftalen.