Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Julemændenes revolution til din ven.
Julemændenes revolution
Teatergruppen Solvognen gennemførte i 1974 et anslag mod julen som tradition og julemanden som symbol. Sidste år blev begivenheden kanoniseret som et kulturelt højdepunkt
For præcis 33 år siden, den 18. december 1974 kl. 12.00, gik en hær bestående af 100 julemænd iført røde dragter og lange hvide skæg i land fra Norgesbåden for at gå i aktion i København. Dermed var tæppet gået for en af den nyere danmarkshistories besynderligste teaterforestillinger.
Otte dage senere var forestillingen slut. Københavnerne havde da været vidner til, at skuespillere og julemænd både havde optrådt som aktivister og butikstyve og var blevet arresteret.
Det er naturligvis teatergruppen Solvognens berømte forestilling eller happening, ”Julemandshæren”, vi her skal berette om. Vi skruer tiden tilbage til dengang, venstrefløjen var ung, vild og voldsomt revolutionær. Med base på Christiania arbejdede en gruppe skuespiller-aktivister med at give kunsten et helt nyt ansigt. Tidligere havde gruppen optrådt som falsk hær i forbindelse med et Nato-topmøde og som indianere ved Rebildfesten.
Nu gik planen ud på at protestere mod julen som kapitalistisk forbrugstyranni og småborgerlig traditionsdyrkelse. Og støttet til arkæologen og kulturhistorikeren Søren Nancke-Kroghs beskrivelse af julemandsmytens ophav, Sankt Nikolaos fra Myra, udviklede de visionen om, at julemanden i virkeligheden var en folkets oprører mod magthaverne.
Annonce
Inden han blev til den kommercielle, bamsede gavegiver, var Nikolaus nemlig de fattiges beskytter og bar den røde frygiske hue, som siden blev symbol for de revolutionære i Frankrig i 1789. Og eftersom Nike betyder sejr, og Laos betyder folk, så de ud fra selve navnet en vaskeægte marxistisk frihedshelt og samfundsomstyrter i julemanden: Folkets sejr!
Julemandsforestillingen begyndte fredeligt. Julemændene løb på rulleskøjter, sang skillingsviser og optrådte med levende dyr. De underholdt de ældre på plejehjemmene og legede med børnene på skolerne. På strøget delte de generøst ud af forlaget Demos’ nye alternative historiebog, ”Historien”, hvis budskab kort fortalt var, at enhver fortrædelighed i verdenshistorien skyldes de lede kapitalister.
Otte dage senere var forestillingen slut. Københavnerne havde da været vidner til, at skuespillere og julemænd både havde optrådt som aktivister og butikstyve og var blevet arresteret.
Det er naturligvis teatergruppen Solvognens berømte forestilling eller happening, ”Julemandshæren”, vi her skal berette om. Vi skruer tiden tilbage til dengang, venstrefløjen var ung, vild og voldsomt revolutionær. Med base på Christiania arbejdede en gruppe skuespiller-aktivister med at give kunsten et helt nyt ansigt. Tidligere havde gruppen optrådt som falsk hær i forbindelse med et Nato-topmøde og som indianere ved Rebildfesten.
Nu gik planen ud på at protestere mod julen som kapitalistisk forbrugstyranni og småborgerlig traditionsdyrkelse. Og støttet til arkæologen og kulturhistorikeren Søren Nancke-Kroghs beskrivelse af julemandsmytens ophav, Sankt Nikolaos fra Myra, udviklede de visionen om, at julemanden i virkeligheden var en folkets oprører mod magthaverne.
Julemandsforestillingen begyndte fredeligt. Julemændene løb på rulleskøjter, sang skillingsviser og optrådte med levende dyr. De underholdt de ældre på plejehjemmene og legede med børnene på skolerne. På strøget delte de generøst ud af forlaget Demos’ nye alternative historiebog, ”Historien”, hvis budskab kort fortalt var, at enhver fortrædelighed i verdenshistorien skyldes de lede kapitalister.
Men efterhånden kom forestillingen en anelse ud af kontrol. Pludselig var det ikke længere deres egne bøger, de langskæggede oprørere delte ud. I stormagasinet Magasin tog de varerne ned fra hylderne og forærede dem til de forbløffede københavnere. Børnene græd, da politiet arresterede de rare julemænd med det kreative forhold til privat ejendomsret.
Julemændene slog også til mod den amerikanske bilproducent General Motors’ danske fabrik, som de forærede til arbejderne i protest mod, at virksomheden skulle flyttes til udlandet. Og da de fleste var blevet sat i brummen, gik de sidste i banken, hvor de forsøgte at optage et lån på 50 millioner kroner til ”folkets behov”.
Samlet set var det dog beskedne summer, aktionen kostede Magasin og de andre berørte parter, og enhver sigtelse mod julemændene blev frafaldet.
Og med tiden erkendte selv det etablerede kulturmiljø, at aktionen var så nyskabende, at man i dette tilfælde måtte konstatere, at butikstyveri var kunst. I januar 2006 blev ”Julemandshæren” tilmed optaget på kulturminister Brian Mikkelsens (K) kulturkanon for scenekunst for at have ”sprængt de eksisterende æstetiske rammer”. Man kan så kun gisne om, hvorvidt medlemmerne af Solvognen, der blev opløst i 1983, var glade for denne store anerkendelse fra det borgerlige, kapitalistiske samfund.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
