Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Kvindelige efterkommere indhenter kønsforskelle til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvindelige efterkommere indhenter kønsforskelle

LigestillingDøtrene af de tyrkiske indvandrere i Danmark vil ikke være hjemmegående som deres mødre. De unge efterkommere følger med deres brødre ud på arbejdsmarkedet. Özlem Cekic (SF) har en tyrkisk/kurdisk baggrund og blev i år valgt ind i Folketinget.

Kommenter Hold mig opdateret

Kvindelige tyrkiske efterkommere har gjort op med gammeldags holdninger, fået en uddannelse og arbejder nu lige så meget som mændene

Døtrene af de tyrkiske indvandrere i Danmark vil ikke være hjemmegående som deres mødre. De unge efterkommere følger med deres brødre ud på arbejdsmarkedet. Derimod er kønsforskellene meget store blandt de tyrkere, der er født i Tyrkiet og siden er indvandret til Danmark.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 68 procent af de 20-24-årige kvindelige efterkommere med tyrkiske oprindelse var i job sidste år. Tallet for mændene i samme gruppe er 69 procent. Blandt de 25-29-årige ligger tallet på 67 procent for kvinderne og 70 procent for mændene.

Dermed adskiller efterkommerne sig fra gruppen af tyrkiske indvandrere, hvor kønsforskellene er meget store. Blandt de 25-29-årige tyrkiske indvandrere var 73 procent af mændene og 44 procent af kvinderne i arbejde i 2006 – en forskel på 29 procentpoint.

Tallene fremgår af en ny årbog, ”Indvandrere i Danmark 2007” med statistik om indvandrere og efterkommere i Danmark.

Annonce
En forklaring på den positive udvikling kan være, at pigerne blandt tyrkiske efterkommere klarer sig rigtig godt i skolen, og det i sig selv giver dem gode forudsætninger for at få et job, mener integrationsforsker Vibeke Jakobsen, Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI).

– Tyrkiske piger klarer sig langt bedre i skolen end drengene, hvor det er omvendt for deres forældre. Det giver pigerne nogle gode forudsætninger for at komme ud på arbejdsmarkedet. Desuden kan de få nogle mere attraktive job end deres mødre, netop fordi de har en bedre uddannelse, siger hun.

– Men det er også sandsynligt, at pigerne har nogle andre holdninger til, hvordan de kombinerer arbejdsliv og familieliv end deres fædre og mødre har, blandt andet fordi de er født og opvokset i Danmark, siger Vibeke Jakobsen.

Men selvom de kvindelige efterkommere er næsten lige så godt repræsenteret på arbejdsmarkedet som deres brødre, er der fortsat et stykke op til beskæftigelsesniveauet for personer med dansk oprindelse i samme aldersgrupper. Her var 84 procent af mændene og 79 procent af kvinderne i arbejde, fremgår det af statistikken. /ritzau/

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock