Det er regeringens målsætning, at 95 procent af alle unge i Danmark i 2015 skal have en ungdomsuddannelse. I dag får 82 procent af de unge en sådan uddannelse, men der er stor kønsforskel. Pigernes antal ligger allerede på 85 procent, mens drengene halter efter med en procentsats på kun 79. Denne udvikling bliver endnu klarere, hvis man kigger på de videregående uddannelser, hvor pigerne allerede har opfyldt regeringens mål om mindst 50 procent med 54 procent i dag, mens kun 36 procent af drengene går i gang med en sådan videregående uddannelse.

I EN TID MED HØJKONJUNKTUR vil nogen mene, at det umiddelbart kan være lige meget med de videregående uddannelser, fordi der lige nu er nok af ufaglærte job og en udbredt ”mangel på hænder”, som vi hele tiden hørte i valgkampen for en måned siden. Men når udviklingen vender igen, er disse ufaglærte medarbejdere de mest sårbare og de første, der bliver fyret, når der skal spares og skæres fra. Ufaglært, fysisk arbejde slider også på kroppen i en grad, så resultatet ofte er, at ufaglærte ender på førtidspension.

Denne udvikling har fået alarmklokkerne til at ringe hos lederen af studieadministrationen ved Københavns Universitet, Jakob Lange. Han påpeger, at hvis niveauet skal løftes, så skal skole og andre uddannelsesinstitutioner have helt anderledes fat i drengene. Der er ganske enkelt brug for radikal nytænkning, hvor fremtidens undervisning skal pakkes ind på en anden måde, der virker mere tiltrækkende på drenge og unge mænd.

Drengene skal ganske enkelt have mere hjælp, hvis vi skal undgå Nordahls ”nye proletariat”, og hvis regeringen mener noget med, at Danmark skal være et førende videnssamfund. holm