Som beskrevet i Kristeligt Dagblad i går tegner der sig et politisk flertal for at liberalisere loven og ligestille homoseksuelle med andre adoptanter, og blandt eksperterne er der støtte til forslaget. -
- Stock.xchng
Karin Dahl Hansen, Laura Elisabeth Schnabel |
21. december 2007
Børneorganisationer støtter adoption til homoseksuelle. Også medlemmer af Det Etiske Råd er åbne over for muligheden. Nogle politikere og teologer er imod, fordi de mener, at barnet både skal have en mor og en far
Såvel Børnerådet som Børns Vilkår mener, at homoseksuelle kan være lige så gode forældre som heteroseksuelle og enlige, og også blandt medlemmer af Det Etiske Råd er der opbakning til bøsser og lesbiske, der drømmer om at stifte familie.
Som beskrevet i Kristeligt Dagblad i går tegner der sig et politisk flertal for at liberalisere loven og ligestille homoseksuelle med andre adoptanter, og blandt eksperterne er der støtte til forslaget.
– Et barns livskvalitet handler om gode livsbetingelser. Et homoseksuelt par kan lige så vel som alle andre give et barn en god barndom, siger formand for Børnerådet, Charlotte Guldberg.
Hun afviser også, at et adoptivbarn, der både ser anderledes ud og dertil har to forældre af det samme køn, skulle være mere udsat for drilleri end andre børn.
– Livet er mangfoldigt. Et homoseksuelt par, der har valgt at adoptere, vil være så bevidste om beslutningen og desuden sørge for, at barnet knytter sig til voksne af det andet køn, at det ikke vil give problemer siger hun.
Fra Børns Vilkår er meldingen den samme, og også børnepsykolog Margrethe Brun Hansen støtter en lovændring.
– Man bør vurdere hos såvel hetero- som homoseksuelle, om parret lever for aparte i forhold til normen i et samfund. I de lesbiske familier, jeg har mødt, har jeg ikke oplevet, at hverken børnene eller forældrene har skilt sig ud fra mængden, siger hun.
Medlemmerne af Det Etiske Råd er ikke enige i spørgsmålet, men såvel den kommende formand, professor Peder Agger, som den nuværende, overlæge Ole Hartling, støtter en liberalisering.
– Det allervigtigste for barnet er, at det har nogle forældre, der elsker det og hinanden. Enlige kan jo allerede adoptere, og egentlig er jeg mere betænkelig over for enlige adoptanter, hvis de ikke har kunnet etablere et kærlighedsforhold til en anden voksen. Jo mere mangfoldigt et samfund er, jo mere accepterer vi også forskelligheder, siger Ole Hartling, der understreger, at der ikke er enighed i rådet om dette spørgsmål.
Valgmenighedspræst Morten Kvist er også medlem af Det Etiske Råd, og han afviser tanken om at lade homoseksuelle adoptere.
– Det er statens opgave at styrke det normale. En frisindet stat skal naturligvis også støtte undtagelsen, men denne undtagelse mener jeg dog ikke, at der bør være plads til. Samfundet bygger på familierne, og lader man homoseksuelle få børn enten via adoption eller kunstig befrugtning, falder det hele fra hinanden, siger han.
Steffen Ravn Jørgensen, bispekandidat og domprovst i Helsingør Stift, mener, at særgruppers rettigheder skal ses i forhold til den svage part – barnet.
– Jeg har stor forståelse for, at to personer af samme køn kan have behov for at adoptere et barn, og jeg er ikke i tvivl om, at de rummer al den kærlighed, som et barn har brug for. Men det er naturligt for et barn at have både en far og en mor som sine nærmeste både socialt og følelsesmæssigt, siger han og understreger, at det i sidste ende er en politisk beslutning.
På Christiansborg er det primært Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, der er imod forslaget.
– Kernefamilien med en mor og en far er det, vi skal tilbyde de børn, der kommer hertil. Derfor mener vi kun, at det er heteroseksuelle par, der skal have lov at adoptere, siger familieordfører Mia Falkenberg (DF).
I 2003 viste en meningsmåling foretaget af EOS Gallup, at 54 procent af danskerne gik ind for at lade homoseksuelle adoptere.
dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dkschnabel@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad